Lørdag den 21. juni
Nice er en stor og travl by. Frk. Nüvi ledte os uden besvær igennem og op på vejen til Avignon. På motorvejen gik det op for os, at det virkelig var den første store weekendrejsedag. Kilometerlange køer i tre eller fire baner. Alle sammen heldigvis i modsat retning af os.
Ved femtiden svingede vi ind på campingpladsen, som ligger lige overfor pavernes palads med tårne og guldmadonna og jeg skal komme efter dig. Her fra vores teltplads, gennem kaprifolier og rosenbuske knejser det hele lige foran os. Det er ret utroligt, hvad man kan få for 12 €!
Søndag den 22. juni
Endnu en gang må man tage hatten af for Andersen Booking. Han har gjort det igen. Arrangeret en køretur, som er helt uforglemmelig!
Efter at have læst André Brinks Pestmuren, mente Mogens, at den måtte vi se, og den ligger ikke meget mere end en times kørsel fra Avignon, påstod han. Men først skulle vi altså se Mt. Ventoux. Og vi må sige, at efter at have været oppe på toppen her, 1910 meter over havet, bliver vi simpelthen nødt til at se Tour de France i TV i år. Ofte lægges ruten over netop Mt. Ventoux, og vi kan nu forstå hvorfor.
Ved opkørslen af bjerget – og her må indskydes, at intet kan ryste et par drevne korsikafarere – advares om, at der er mange cykler, som bilisterne skal tage hensyn til. Det er søndag i dag, og vi tror, at hele Avignons opland har besluttet sig til at cykle op og ned ad Mt. Ventoux. De kører meget, meget langsomt op, og meget, meget, MEGET hurtigt ned. Der er ingen tvivl om, at hver enkelt rytter er så optaget af sine egne trængsler, at han slet ikke ænser bilerne.
Vi nåede op til toppen og troede, at vi så blot skulle rulle ned igen. Men heroppe var der en leben uden lige. Her herskede en ren eufori. Cykelryttere overalt, der var som berusede efter at have nået målet. Følgebiler med hjælpere og så alle os andre turister, der bare fyldte op. Det var svært at finde et sted at parkere. Og vi opdagede hurtigt, at der var cykelryttere fra nær og fjern.
Medlemmerne fra cykelklubben fra St-Jean-de-Luz (en lille fransk by i baskerlandet på grænsen til Spanien) var helt overstadige over at være kommet op. En samling særdeles modne mænd - og et par kvinder - i flotte røde cykeldragter for rundt mellem hinanden og jublede. ”En Yaris”, råbte en af dem, ”jeg elsker Yaris”, hvorpå han stoppede al færdsel, så vi kunne komme forbi. Da vi sagde, at vi elsker baskerlandet, som der stod på deres trøjer, var der ikke et øje tørt.
Souvenirboden solgte verdens dyreste T-shirts: ”Jeg cyklede op ad Mt. Ventoux og klarede det”, var der påtrykt på en ganske almindelig hvid T-shirt. 18 €.
Vi vil også huske at drikke lidt mere vin fra Ventoux, for vi har nu set, hvor godt disse planter trives. Og så er her mange kirsebær. Vi hjælper producenterne med afsætningen.
Frokost på hotellet i Venasque. En smuk gammel og malerisk by. Vel nok turens dejligste frokost endnu!
Og så var det altså, at vi skulle ud at se pestmuren ved Mur ikke langt derfra. Nå ja, og så var det altså lige, at Mogens havde glemt at fortælle mig, at man i byen ikke skiltede med, hvor muren var, og at der faktisk kun var nogle få brokker tilbage, samt at André Brink i øvrigt heller ikke havde kunnet finde den! ( Men han fik senere hjælp til at finde nogle stumper af muren)
Det har været en dejlig dag – og vi har for længst accepteret, at der altså er 35 graders varme her. Når cykelrytterne kan, så ….
Mandag den 23. juni
I dag har vi været inde at bese pavernes by.
Men først skulle vi lige have afgjort et spil tennis. Det gjorde vi fra otte til ni. 6-4, 1-0,
og så var én af os blevet for træt. Men det er altså første gang, vi har spillet tennis med en gylden jomfru Maria i baggrunden. Intet under, at man bliver distraheret.
Det er stadig meget varmt – over de 30 grader – så alting går meget langsomt. Der er en gratis shuttlebåd fra campingpladsens bred over Rhone til palæet, og det er en dejlig og hurtig måde at komme derover på. Vi har klædt os fint på til byturen. Fint er ensbetydende med kjole for mit vedkommende og lange bukser for Mogens. Det er længe siden, vi har haft så meget tøj på. Men vi er fine.
http://www.palais-des-papes.com/anglais/ponthistoire.html
På denne hjemmeside kan man læse historien om broens tilblivelse, som Saint
Bénezet, en fattig hyrde, satte i værk.Palais de Papes har haft 9 paver, den første, Clement V fra 1305 til 1423 og den sidste, Benoit, fra 1394 til 1423.Og så må vores fotos tale for sig selv, for vi kan jo ikke blive ved med at gentage, hvor storslået alting er. Men det var også hyggeligt at gå i de små gader. Vi fandt en dejlig frokostrestaurant, hvor vi fik feriens bedste frokost indtil videre. Mogens blev betaget af nogle pullerter i den smalle gade, der fungerede på den måde, at hver gang det lille ”turisttog” eller en taxa skulle igennem, så trykkede de en kode ind på en stander ved siden af. Vups, gik pullerterne ned i vejen, og vups gik de op igen,Én af os tilbragte lang tid inde i palæet, og det var godt.
Meget møre vendte vi tilbage til vores campingplads og havde nogle aldeles dejlige timer her mellem alle blomsterbusk når bilerne var kørt forbi. Alvorligt mener Mogens, at vi bør have en sådan i vores indkørsel med enfjernbetjening i bilen. Hmm.
2 smukke blomster.
Det har været en dejlig dag – også selvom det ikke var muligt for os at sende 10 graders varme hjem til Blokhusvej, til dem, der holdt Sct. Hans aften dér i et overordentligt koldt vejr.Tirsdag den 24. juni
Når vi nu havde set pavernes palæ, måtte vi også lige ud at se deres vinmarker. Så på vejen op til Alsace lagde vi lige turen forbi ”Chateneuf du papserne”. Frk. Nüvi mente, vi skulle se hele området godt og grundigt, så hun førte os igennem vinmarker og gårde, så vi rigtigt kunne komme tæt på. Heldigvis mødte vi ikke andre biler eller traktorer. Men vi kender hende og bliver aldrg (næsten aldrig) særligt nervøse: Der er altid en udvej. Vinrankerne står nærmest i store sten, og det ser frodigt og rigt ud. Selvom vi synes at kunne mindes, at der for nogle år siden var store problemer herned på grund af fejlslagen høst. De ser ud til at have overlevet.
Farvel til pavernes by. men også et ”på gensyn”. Ankomst til Millou allerede ved 12-tiden. Dette sted har vi beskrevet de foregående to år, og derfor ikke yderligere kommentarer, udover at vi selvfølgelig vender tilbage, fordi der her ved Gorge du Tarn er så uendeligt smukt, og campingpladsen Les Rivages er overordentlig god.
Nåh ja, én lille nyhed er der da: Vi har lånt en bærbar computer med for at kunne skrive dagbog og lægge fotos ind, og her til aften, da vi sad og nussede med computeren, kom der pludselig en meddelelse ind på skærmen ”Friends invites”, og hej, vi var på nettet. Så det er vel en fin service fra campingpladsens side. Ud over de flere hundrede kvadratmeter med el og vand, som vi har helt for os selv. Og så til 14 € om dagen!
Vi har spist feriens om ikke den bedste, så dog den billigste frokost i dag. Sådan set havde vi glædet os til at spise på den lækre restaurant fra sidste år med den søde servitrice. Desværre var det i stedet en sur tjener, der fortalte os, at vi var kommet for sent til dagens menuer, men kunne bestille a la carte. For sent? Kl. 13.30 i Frankrig? No way! Så vi gik igen, og fik så i stedet et andet sted denne to retters menu med overdådig dessert, vin og kaffe for 11,90 € pr. næse.
Det har været en dejlig dag – og vi har været inde på et Toyota værksted her i Millau og har fået den besked, at de lysende lamper på vores display ikke er farlige, og at vi sagtens kan køre videre, blot skal vi have set på vores APS og VSC (stabilitetskontrol), når vi kommer hjem. Så vaskede vi Yaris i en automatisk vask, som vi selv fandt ud af at betjene!
Onsdag den 25. juni
Fantastisk køretur igennem Gorge du Tarn, der i modsætning til sidste år foregik i strålende solskin. Her er så smukt, og Tarn rullede med stor fart og med meget mere vand end vi har set tidligere. Der var gang i kanoudlejningen.
Vi så paragliderne fra den anden side af klippevæggen end fra vores udsigt på campingpladsen. Mere end 30 fik vi talt. Ind imellem dem svævede en majestætisk rovfugl. I denne weekend skal der være sportskonkurrencer af alle mulige avancerede udendørssportsgrene: Paraglidning, kajakroning, mountain climbing og ”noget med at bevæge sig rundt fra det ene træ til det andet”. Hele byen er ved at gøre klar til det.
Turens indtil nu bedste frokost blev indtaget i St. Malene.
Det har været end dejlig dag, og vi har for længst taget ad notam, at vores nyvaskede bil kun forblev ren i ganske kort tid.
Torsdag den 26. juni
Frankrig er et pragtfuldt ferieland. Også turen fra Millau til Clermont-Ferrand var betagende. Solen og den blå, blå himmel hjælper selvfølgelig også godt til. Vi nød turen. Desværre så vi to grimme uheld undervejs på motorvejen. Et sted var en bil fløjet ud over autoværnet og landet på taget, og et andet sted var en bil simpelthen gået i voldsom brand. Den brændte stadig voldsomt. Begge dele forårsagede lange køer..
Men vi ankom uskadte til Clair Vacances og slog os ned på den fredfyldte
plads med et dejligt aftensmåltid i det lige så dejlige vejr. Vi var godt trætte, men meget glade for livet.Det har været en dejlig dag – og vi har fået snakket lidt om de væmmelige
uheld
Fredag den 27. juniVi skal ikke lave noget som helst de sidste dage af vores ferie udover at nyde vejret, vores bøger og hinanden. Men vi blev lige nødt til at proviantere lidt i Ronde Point Colmar. Bilen finder selv vej efterhånden.Vi havde dog akkurat kræfter til at besøge turistbureauet i Equisheim, hvor
man kan logge sig på nettet. Vi læste de seneste nyheder og legede lidt
turister i denne lille dukkeby.
En lækker frokost i Colmar med en Leffe til på vores sædvanlige restaurant
Cafe Leffe ved domkirken blev det også til.
Og så ren liggestol resten af dagen.
Det har været en dejlig dag – og det lykkedes os med fryd at spidde syv dræbersnegle, der beslutsomt var på vej over mod vores telt fra det tætte løv rundt om pladsen. Vi har faktisk en tyk, spidset pind til formålet. Den har vi arvet efter de tidligere campister, og den lader vi stå til de næste.
Lørdag den 28. juni
Ren liggestoledag. Vi har ikke bevæget os væk fra campingpladsen overhovedet!
Det har været en dejlig dag – og det er simpelt hen umuligt at opfinde så meget som én mislyd.
Søndag den 29. juni
Ren liggestoledag - afbrudt af en lille frokosttur til "vores" hotel i Husseren.
Mandag den 30. juni
Sidste feriedag! Ak og ve, hvor kan tiden flyve afsted, når man har det så dejligt. Vi har provianteret lidt til den mørke vinter i Danmark: God Alsacevin, confit de canard og andet spændende dåsemad samt naturligvis den franske La Mayonnaise! Farvel til Claire ved aftenstid, for at køre igennem Tyskland i nat.
"Ferier, man ikke vil hjem fra", annoncerer et dansk rejsebureau. Sådan en ferie var denne.
Retur til toppen
