Sporting Clube de Lissabon og Varde


Næste lodtrækning magede det sådan, at vi skulle en tur til Portugal. Vi havde trukket Sporting Clube de Lissabon på Estadio Jose Alvalade Stadion i første kamp.

Endnu engang fik vi aftale med vores gode venner  i BIF administrationen, som lovede os to billetter til stadion. Vi sørgede selv for transport og hotel.

Flyturen derned foregik onsdag den 18. august med mellemlanding i Zurich, med hjemrejse direkte Lissabon København lørdag den 21. august. Altså tre nætter  på hotel.

Det var let at finde det helt rigtige hotel. 4 stjerner, mindre kunne ikke gøre det.

Hotel Lutécia på Av. Frei Miguel Conteiras kun 270 meter fra metrostation Roma. Vi kom til at bo på 11. etage, som havde en fantastisk udsigt over Lissabon.


Udsigten fra vores værelse.


Nedgangen til "vores" metrostation ROMA


Her, foran sponsorernes hotel, fik vi vores billetter til kampen.

Vi fik lov til at kører med en af sponsorbusserne ud til stadion. Her er vi stået af bussen.

Modsat vores pladser stod alle BIF-fan. Der kom mange, men endnu er ikke alle på plads.

Vi vandt 2 - 0 efter en strålende indsats af vores spillere. Desværre nåede jeg ikke at få mit camera op. Men spillernes rygge er da pæne nok.De havde alle været henne og takke fansne og nu var de foran os. Sponsorerne og os to fra degamlerejser.dk.

Efter kampen fejrede vi den flotte kamp med et glas øl hos den lokale lige over for vores hotel. Det blev til lidt mere, 4 øl og 2 sandwich. Prisen 6.50€. 

Ak ja, Mads Berntharts navn ses alle vegne. Her en souvenirbutik i centrum af Lissabon.


Lidt indkøb af fodboldtøj til Calle og Morris blev der også tid til.


 
Det havde virkeligt været en oplevelsesrig tur til denne smukke by, og så når man også kan komme hjem med et flot resultat, kan man ikke ønske mere.

Til hjemmekampen den 26. august var der lagt i kakkelovnen til det portogisiske hold.

Søndagen inden returkampen spillede vi mod OB og kom bagud med 2 mål, som blev indhentet på vilje og kampgejst. Det lovede godt for kampen mod Sporting.

Store, flotte tifoer, fantastisk opbakning, men ligemeget hjalp det.

Selvom over 20.000 tilskuerer støttede holdet i alle 90 minutter, lykkedes det ikke for BIF at komme i gruppespillet dette år. Sporting var gode og scorede på de få chancer de havde, medens BIF ikke var gode nok foran mål og samtidig ikke lukkede godt nok af i forsvaret.

Vi må nu resten af året nøjes med ligaen og pokalturneringen, hvor vi midt i september skal en tur til Jylland, nærmere bestemt, Varde. Varde spiller i 2. division vest.

 Retur til toppen

 Var det Varde? Pokalkamp i det jyske.

 Tilbage til hovedmenu

.