Fra Shakopee til Prior Lake

Indledning Kapitel 1 Kapitel 2
Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5
Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8
Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11
Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14
Kapitel 15 Kapitel 16 Kapitel 17
Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20
Kapitel 21 Kapitel 22 Hovedmenu

Se hele turen på kort  (tryk på kortet)


 
 
 
 
 

Camping 1997

Man skal ikke lade sin 18-årige datter blive au-pair pige i USA. Risikoen for, at hun bliver forelsket i en amerikaner og bliver dér, er stor, men på den anden side og når alt kommer til alt, har man jo alligevel ikke et ord at skulle have sagt i den sag.
Naturen er storslået. Alt det bedste ved USA er så afgjort naturen. Hvis man ser bort fra børnebørnene, selvfølgelig. Og amerikanerne har forstået at passe på den. Allerede i 1876 blev den første  nationalpark oprettet. Kæmpearealer som Yellowstone, Yosemite, Everglades, Grand Canyon, Rocky Mountain og mange flere. Og dette på trods af borgerkrig og indianerudryd- delser. Naturen passede man på, dens beboere indianerne forsøgte man at udrydde eller fortrænge til reservater.
Denne dagbog handler om en af vore mange campingture i USA. Gennem årene er det blevet til en hel del ture. Udgangspunktet har været forskelligt, den endelige base har altid været børnebørnene og selvfølgelig deres forældre i Minnesota. Hver tur har hjemmefra været planlagt temmelig nøje, og hver tur er også, når vi først var på stedet, blevet ændret temmelig meget. Denne gang har vi for første gang prøvet at tilrettelægge turen ved hjælp af et pc-program fra Rand McNally, der normalt udgiver kortbøger, men som nu også har lavet et program, således at man er i stand til at lægge sin rute hjemmefra. Samtidigt, da vi nu lige er kommet på internettet, fandt vi her de campingpladser, vi skulle benytte. Så kunne vi hjemmefra se, hvad de kostede, hvad de havde af særlige attraktive ting og hvor lå de i forhold til den vej, vi nu kom ad. Det var meget spændende.
Følgende har altid været vigtigt ved planlægningen og denne gang blev det lagt ind i det søgeprogram vi kunne betjene os af:
    •  At besøge et eller flere indianerreservater
    •  At se en eller flere naturparker
    •  At få en naturoplevelse med egen deltagelse ud over det sædvanlige
    •  At undgå storbyer
    •  At undgå andre turister


    I pc-programmet var der hele tiden 3 muligheder for valg af vejen, den korteste, den hurtigste eller den smukkeste. Vi valgte selvfølgelig altid den smukkeste bortset fra de nødvendige motorvejsstrækninger, vi på grund af de store afstande var nødt til at betjene os af, men det var faktisk kun i starten fra Minneapolis til Butte og i afslutningen af rejsen fra Amarillo, Texas til Minneapolis, at vi benyttede Interstate. Men Interstate i USA kan ikke rigtigt sammenlignes med de europæiske motorveje. I USA er farten meget mere ensartet, det vil sige, at næsten alle biler kører med den samme hastighed. Det giver en meget mere rolig trafik, man skal ikke hele tiden passe på racerkørerne. At komme ind på vejen er heller ikke noget problem, i det hele taget er det utroligt afslappende at køre på disse veje, og mange steder går de jo gennem smukke landskaber, som man så i ro og mag kan nyde. Rastepladserne ligger altid placeret på smukke steder, og det er en nydelse at gå rundt på de små naturpladser og rigtig fornemme vejret, naturen og os selv.


 
Tilbage til hovedmenuen
Tilbage til indledning
Næste kapitel