På rejse med The Milepost

I 2000 købte vi en van i Minneapolis, Minnesota og kørte derefter op gennem Canada til Alaska og tilbage. En rejse på ca. 16.000 km, som gav os en masse oplevelser. Vi så og fotograferede Elge, bjørne, rener, ørne, hvaler, ulve, søer, skove, bjerge og meget mer. Turen bragte os også til Inuvit, en lille by i Northwest-territories, Canada, ca. 300 km nord for Polarcirklen og vi kørte endvidere ad The Klondike Gold Rush, fra Skagway til Dawson City.

Milepost 1 Milepost 2 Milepost 3
Milepost 4 Milepost 5 Milepost 6
Milepost 7 Milepost 8 Milepost 9
Milepost 10 Milepost 11 Milepost 12
Milepost 13 Milepost 14 Milepost 15
Milepost 16 Milepost 17 Milepost 18
Tryk på kort for at se turen i helhed.

Prior Lake

Klokken 18 landede flyet fra København via Reykjavik i Minneapolis og vi blev hentet af Henriette, Cole, Tor, Natasha og lille Jonas.
Efter en lille besværlig køretur med al vores bagage i en af lufthavnens shuttle-busser, kom vi så frem til Henriettes dejlige store van, som let kunne have alle os seks og al vores bagage.
Hos familien Lemke var der planlagt fødselsdagsfest for Tor, som netop på denne dag blev 14 år, og det blev blandt andet fejret med hjemmelavet cheesecake, som er Tors yndlingsspise, og gaveuddeling. Størst begejstring vakte et stort, flot stereoanlæg, som han fik af Henriette og Vaughn. Da Tor endnu ikke har den helt store pladesamling, fik han lov til at låne nogle af de medbragte cd’ere vi havde taget med hjemmefra og især een plade kunne han meget godt lide, den blev i hvert fald spillet uafbrudt og meget højt, så vi har vedtaget, at den skal han have.
Onsdag, torsdag og fredag gik ellers med at gøre de sidste indkøb før den lange rejse. Det drejede sig om mad, dåsemad især, men også morgenmad, så som pølser, haschbrowns, æg og brød. Men også vandrestøvler, sokker og film skulle indkøbes foruden et nyt gasapparat. Men der blev heldigvis også tid til at sejle på søen og til at være sammen med børnene, hvor især lille Jonas kom vores hjerter nær. Vi havde jo ikke rigtigt været sammen med ham før, så vi kendte ham ikke ordentlig, men det  kom vi virkelig til i disse dage, og hvor er han dejlig.
 


Vi havde sat vores telt op på strandkanten og det var meget svært at holde de to små fra teltet, det var jo nyt og meget spændende. 
Det var nogle dejlige dage vi havde og vi nød rigtigt vores børnebørn, det er jo ikke så tit vi ser dem, men så når vi endelig er sammen med dem, bliver der rigtigt taget revance. Fredag aften købte vi nogle store bøffer, som Vaughn så grillede på hans nye lejetøj, en stor, dejlig gas gril. Og hvor blev bøfferne gode, vi havde også købt nogle god vin til bøfferne, så denne sidste aften før rejsen nordpå, var perfekt. I løbet af fredagen fik vi pakket vores nye dejlige bil, vi havde taget det bagerste sæde ud, så der rigtig kunne blive plads til det hele. Hvis ikke vi skulle have haft Cole og Tor med de første dage, havde vi også taget det mellemste sæde ud, således at man kunne ligge helt udstrakt i vognen. Men med et lille kunstgreb, indkøb af brænde, hvor et af stykkerne kunne stå under sædet, fik vi løftet sædet, så vi kunne sove helt udstrakt og uden gener.

 
Tilbage til hovedmenu
Til Milepost 1
Til næste kapitel