Bismarck, North Dakota, til Billings, Montana
8. august 1997
Start kl. 7.28 am. Ankomst kl. 3.00 pm. - 421 miles
Start kl. 7.28, men nogle miles henne ad vejen skiftede vil
til mountain time, så vi fik lige en time foræret. Og lige
pludselig skiftede landskabet også i dag, fra fladt landbrugsland
til småbjerge. Kort før grænsen til Montana gjorde vi
holdt på en rasteplads, som samtidig var et visitcenter for Theodore
Rosevelt National Park. Parken var oprettet før første verdenskrig
og består af store åbne arealer med bjerge, græssletter
og en masse buffalo, som vi desværre ikke fik fotograferet, men vi
så dem. Store, stolte og meget flotte. Fra denne rasteplads og til
vores næste camping- plads i Billings var terrænet meget ensartet.
Store kæmpe arealer med græs og små buske, ikke så
høje bjerge, ingen bebyggelser, langt mellem småbyer, men
lige et terræn vi godt kan lide at køre i, storslået
og så meget anderledes, end det vi er vant til at se.
I Billings ligger campingpadsen tæt på Yellowstone
River, og som navnet siger løber denne flod fra Yellowstone National
Park til Missouri River og videre endnu senere til Mississippi River, der
løber ud i den Mexikanske havbugt ved New Orleans i Luisianna, en
rejse på over 2.500 miles.
Campingpladsen har vi været på før – det var dengang
jeg sprøjtede Morten og Mogens ind i gift, fordi jeg ikke kunne
læse, hvad der stod på spraydåsen. Jeg troede jo bare,
det var mod moskitoer. Vi var ret længe i bad bagefter. Campingpladsen
er KOA’s første og som de reklamere med følgende ord, ”Verdens
første KOA kampground!”. Ja det er stavet rigtigt, campingplads
her hedder Kampground. Denne organisation KOA startede her i Billings i
1962. Og man må jo nok sige, at det er blevet en succes, selv i Canada,
Mexico og Japan findes KOA Kampgrounds. Her i USA er det absolut de bedste
campingpladser, ikke helt billige, men man er altid sikker på, at
der er rent og velholdt og de ting vi sætter stor pris på er
toilet- og badeforholdende, som mange steder let kan konkurrere med hotelforhold.
Da der er flest mobilehomes og store campingvogne som har eget toilet og
baderum på disse pladser, har vi normalt ikke de store problemer
med at komme til.
Og så har vi været på vores første
ej planlagte sightseeing. Vi har set Pompey’s Pillar.
30 miles øst for Billings lige ved I-94 ligger denne store klippe,
som indianerne brugte til at sende røgsignaler fra. William
Clark fra Lewis & Clark ekspeditionen – nu igen – har ridset sit navn
i klippen. Det betaler man entre for at komme til at se. Vi nøjedes
med at tage et billede på afstand. Det tog nu ikke så lang
tid. Faktisk mener vi, at der er dusinvis af lige så velegnede plateauer
at sende røgsignaler fra.
Lewis & Clark var 2 opdagelsesrejsende, som gennemførte
utallige rejser her i den nordlige del af USA. De kortlagde de mange floders
udspring og hvilke der løb ud i hvilke og i hvilken retning de løb.
Deres ekspeditioner blev foretaget i begyndelsen af det 18. århundrede
og man kan ikke køre rundt i de nordlige stater uden at møde
deres navne og historier alle vegne.
På campingpladsen boede eller kom der i løbet
af eftermiddagen og aftenen mindst 100 bikere, næsten alle sammen
på Harley Davidson cykler. Kors hvor de dog larmer. Når der
så en gang i mellem kom en japaner, f.eks. en Honda, var det faktisk
ret velsignet, den kunne knap høres, men disse udenlandske motorcykler
er absolut ikke in herovre, tvæt i mod har vi hørt historier
om chikaner mod disse formastlige personer, som har valgt noget andet end
USA’s stolthed, Harley Davidson. Bikerne var på vores alder og havde
været til et stort træk i Nebraska.
Det begyndte at småregne, så vi valgte ikke selv at lave
mad, men i stedet at købe dagens tilbud på campingpladsen.
Ribben, majskolber, bønner og kartoffelsalat. Kun én portion
til deling til os, vi var jo kun almindeligt sultne, men bikernes tallerkener
var for små til alt det, de skulle og kunne spise. Hertil frisklavet
limonade, ja det er rigtigt, limonade til de hårde bikere. Ikke noget
med øl her på campingpladsen, ikke fordi det er forbudt, næsten
intet er forbudt i Montana, men fordi disse bikere sætter kørekortet
så højt, at de godt kan undvære deres øl.
|