Algarve 2011

Lørdag den 22. januar. Første S-tog til lufthavnen tog vi. Klokken 2.53 fra Jersie Station. Heldigvis var det ikke snevejr, så vi kunne trille kufferten i langsom Mogens fiber-skade-tempo. Faktisk har han så mange smerter ved at gå, at han er begyndte turen til stationen ti minutter før jeg gjorde. Alligevel indhentede jeg ham, før vi skulle op ad trapperne. Lørdag er måske ikke den bedste dag at rejse på. I hvert fald var terminal 2, stuvende fuld af mennesker. Men check-in gik hurtigt og smertefrit, flyet var af sted til tiden, og 3½ time senere landede vi i Faro. Vores discount lejebil hos Airauto - kr. 700,- for 14 dage - befandt sig uden for lufthavns- parkeringenspladsen sammen med en masse andre discountselskaber. Nå, der kom en mand hen til os og præsenterede sig og trak os med hen til disken i et fælles-for-alle- kontor. Papirerne var færdige, og det tog os ganske kort tid at få nøglen til vores lille skingreblå Chevrolet. Frk. Nüvi guidede os sikkert til Clube Praia da Oura.

Vi måtte fastgøre frk. Nüvi på en meget speciel måde. Det virkede ok.

Her er meget fint med lejligheder i forskudte etager. Lige ud til stranden med den skønneste udsigt over havet. Vi bor på øverste terrasse i en fin lejlighed med skøn balkon med bord og stole, parasol og fine liggestole. Ærgeligt, at det er alt for koldt til at opholde sig der. Lejligheden er lækker med stue med åbent køkken, soveværelse og bad. Komfortable og moderne møbler. Vi købte ind, lavede en hurtig aftensmad og smuttede tidligt i seng. Fin, begivenhedsrig dag, men kold. Dog er her trods alt ti grader varmere end derhjemme.   Søndag den 23. januar Overskyet, kold dag. Men Andersen Booking, hovedaktionær i degamlerejser, havde forberedt en lille køretur for os til den lille by Silves, hvor der er en gammel borg. Selvom det var overskyet nød vi turen. Nå men, borgen var lukket. Det vil sige, den lå der godt nok i al sin storhed og pragt, men vi kunne ikke komme ind i den. Den kæmpestore parkeringsplads var også helt tom med undtagelse af de obligatoriske campere, som jo altid skal bo gratis. Her var også en gammel vindmølle. Vi sneglede os gennem de stejle gader og kørte så ud i appelsinlundene. De bugner. Man kan købe 5 kg appelsiner for 2€, og de smager fantastisk. Vi har taget den appelsinpresser med, som jeg fik af Annette, da jeg gik på pension. Den kan vi ikke undvære mere, selvom det måske ikke er den letteste sag at anbringe i kufferten til en flyvetur. Så lidt indkøb i E. Leclerc. Ja, Mogens har fundet den på nettet, så vi måtte besøge en forretning, vi kender. Og ganske rigtigt. Der var masser af franske varer. Vi købte en termokande, så vores morgenkaffe kan holde sig varm.

Mandag den 24. januar. Det har regnet i nat. Nu er det koldt og overskyet. Vi blev nødt til at tage ind og bytte termo- kanden til en lidt større. Vi kørte en lille tur og tilbragte ellers dagen her i lejligheden med læsning og hygge. Vi fik besøg af vores rengøringsdame, som insisterede på at gøre rent og skifte håndklæder. Det fik hun så lov til. Dagen sluttede med en gang fish and chips på restaurant Jac's. Slet ikke så ringe endda. Da Mogens har den pokkers fibersprægning, er denne smukke bebyggelse ikke just hans kop te. Han må virkelig time sine gåture fra et sted til et andet. Der er trapper overalt. Den op til vores 8. sals lejlighed tager dog kegler. Den trækker virkelig vand. Mogens har fundet en elevator, som han kan tage, og så gå nogle snoede veje - som også omfatter trapper op og ned - hen til vores lejlighed, i alt 200 meter, hvilket for ham lige i øjeblikket er en stor præstation. Over alt ser vi gamle mennesker stavre rundt og op og ned af trapper. Et syn for guder.

Her sidder Mogens i receptionsområdet, hvor man gratis kan komme på nettet.

Tirsdag den 25. januar Opklaring, temperatur på 14-15°. Det var rart, og pludselig var der liv og leben alle vegne. Folk sad på de mange fortovsrestauranter, gik ture på stranden, ja nogle børn soppede i havet endda, og de gamle spillede kugler, eller trillede bolde, eller hvad det nu er, på den smukke grønne bane.

En af os gik en tur langs den smukke strand. Solen strålede, og bølgerne rullede smukt, i stedet for at vælte ind, som de har gjort de foregående dage. På en lang strækning er der bygget en god træbelagt sti med mange bænke og udsigstpladser, men man kan sagtens komme ned på de små strande mellem klipperne. Her er smukt. Men det er ikke let at komme ned til stranden, hvis man ikke lige bor her. Det fandt vi ud af for nogle år siden (2006), da vi ville gense Algarvekysten, som vi så i 1983 og 1984, og faktisk ikke - overhovedet - kunne finde en parkeringsplads så vi kunne komme ned til vandet. Hele kyststrækningen er overplastret med hoteller.  I aften spiser vi hjemme, meeeeen det er altså ikke sidste gang, vi har besøgt Jac's.

Onsdag den 26. januar. Fik lige en sms fra Rie med holdets træningssted. Nåh, vi har vist glemt, at vi traditionen tro er taget herned for at se BIF spille træningskampe, denne gang i Algarvecup. Det er nu fjerde år i træk. Alt det andet er blot dejlige ekstragevinster, som vi bare nyder. Ingen på holdet undrer sig over, at vi er her. De hilser venligt. Trænerne og alle de andre om holdet kommer hen og giver hånd og hilser og sludrer. Hø, det er meget sjovt.  Efter træningen, der foregik i et højt tempo med en masse spillere i aktion - der er hele 30 spillere med - kørte vi endnu en dejlig tur, provianterede til et par dage og så hjem til hytten.

Vi ville spise aftensmad hos Jac's. Der var stuvende fuldt, men tjeneren kunne godt finde en plads til os, sagde han. Det var portugisisk aften med stor buffet, sang, optræden og dans. Og det var ikke lige os, så vi takkede nej. Og da vi havde købt ind tidligere på dagen, havde vi mad i fryseren - og vino. Klokken var efterhåneden halv ni, så vi havde ikke tid til at vente på, at madenskulle tø op. Nu indtraf underet: Mogens har altid nægtet så meget som at se på en mikrobølgeovn. Denne i vores lejlighed er helt ny, så Mogens fandt brugsanvisningen frem, og i løbet af fem minutter var bøffer og kartofler tøet op. Fem minutter! Man kunne måske blive afhængig.

Der skrives dagbog før sengetid.

Torsdag den 27. januar Solen skinner - Brøndby vinder! Herlig dag at vågne op til. Alle her i resortet har fundet sommertøjet frem, og det vrimler med gamle, tykke englændere. Her i formiddag gravede Mogens sig ned i sin bog, mens jeg gik maratontur langs stranden. Eller strandene, for man skal hele tiden op ad trapper og så op på hovedvejen og ned igen på grund af de mange klippefremspring. Det er betagende. Jeg synes, jeg har gået helt alene i verden. Rundt omkring dufter de nyudsprungne mimoser. Jeg har plukket en stor buket med hjem. Og købt et par kilo appelsiner for 1€ hos en sød dame. Jeg nyder tilværelsen. Det er lidt sværere for Mogens på grund af det  forbandede ben. Vi ville prøve at finde den dejlige fiskerestaurant lidt længere oppe ad kysten, vi husker lidt om den fra 1984, men vi fandt den ikke, men en anden, der var ganske rar også helt ud til vandet, og fordi solen skinnede fra en skyfri himmel satte vi os ud på terrassen. Herfra havde vi såmænd en fin udsigt netop til det sted, vi ledte efter. Vi blev dog ikke skuffede og fik serveret en dejlig gang stegte sardiner med saltkogte kartofler og salat. Et fint måltid.

Og så vendte vi næserne mod det flotte stadion i Faro, hvor BIF skulle spille mod OB i den første kamp i Atlantic Cup. Fire hold deltager. De to andre er Elfsborg og Helsingborg. Der er et stort, flot stadion. Vi blev kropsvisiteret af fire vagter, da vi skulle ind. Udover os var der blot seks forkølede svenskere, alle på vores alder, der skulle ind. Så der var fire vagter og et par betjente til at passe på os. Herudover var der alle spillerne fra BIF og OB samt medrejsende officials, men ellers var stadion gabende tomt! Vi skulle heldigvis ikke betale for at komme ind.

Kampen blev ret velspillet. OB stillede op i stærkeste opstilling, medens BIF havde nogle  periferi spillere på holdet. 2 nye optrådte i Brøndbys farver, den ny indkøbte spiller fra USA Clarence Goodson og en U19 spiller Mathias Gerth, som synes at ligne Messi til forveksling. Mathias er dog pænere. Goodson skal vi med garanti nok få glæde af, han spillede en ok kamp selvom OB scorede 3 gange. (Det ene mål  så lidt offsideagtigt ud fra min plads.) Messi, altså Mathias, gjorde det godt nok, men havde det utroligt svært over for de store stærke OB'ere. Ham skal vi nok se mere til fremover. Resultatet blev en sejr til OB på 3 - 2, alle fem mål scoret i anden halvleg. Vores mål blev sat ind af Osmann Jallow og Clarence Goodson. Efter min mening var de bedste Mike Jensen og Michael Krohn Dehli, men også Jatta spillede en god kamp, selvom han faldt en del ud i anden halvleg. Fredag den 28. januar. Igen en dag, hvor vi vågener op til sol og en skyfri himmel. Dejligt. Og englænderne er allerede smuttet i badetøj og soler sig ved poolen eller på terrasserne. Det er altså stadig kun en ca. 14 - 15°. Så vi nøjes med at droppe vinterjakken, starter bilen og kører ud for at lede efter Decathlon. Det har vi faktisk gjort et par dage, men nu har Mogens fundet den rigtige adresse, så nu lykkedes det. Vi fik købt en masse sokker og tennisbolde. Og det er godt. Så var der et nyt stort supermarked, hvor vi købte mad til nogle dage. På hjemvejen købte vi igen 5 kg appelsiner hos den rare dame på landevejen.

Indkøb af appelsiner til morgenmaden.

Da vi kom hjem til lejligheden var englænderen i fuld gang.

 

Mens jeg gik over seks bakkede kilometer, sad Mogens og skrev til Blok4 på nettet. Han var blevet træt af alle de negative kommentarer til den seneste kamp, som de kun kendte resultatet af og ikke havde set den. Han var spændt på at se om der kom reaktioner. Lige en fodnote: Mogens fik respons fra Blok4. Lutter positive endda. Fra folk som også er trætte af den konstante negative snak. Lørdag den 29. januar. Dejlig, dejlig morgen. Sol og mildt vejr. Vi havde fået at vide, at der skulle være endnu en træningskamp mod et portugisisk hold, og informationsafdelingen, alias Rie, gav os besked om tid og sted. Faktisk skulle de spille en halv time efter, at Mogens havde stillet spørgsmålet, men det bestød ikke, at vi kom for sent til kampen. Google og frk, Nüvi er rare at have. Kampen foregik på et ekslusivt resort men golf, tennis og fodbold i smukke omgivelser og i et velsignet solskinsvejr. Holdet, som kom til at bestå af spillere, som ikke havde været i kamp mod OB, skulle spille mod reserverne fra Portimonense. Portimonense spiller i den bedste række i Portugal. Den helt store spiller i den meget velspillede kamp blev målmand Falkesgaard, som den ene gang efter den anden diskede op med store redninger. Resultatet blev 1 - 1, vores mål blev scoret af Bruno på et flot hovedstød. Portugiserne udlignede 4 minutter før slutfløjt. Kort før udligningen blev Daniel Wass savet ned og var ude et stykke tid, men heldigvis skete der ikke noget, han kom ind igen og spillede kampen til ende. Der var iøvrigt stor interesse blandt journalister og andre for Wass. Det skulle ikke undre om han ryger til Portugal.

Portimonense - BIF  1 - 1

Søndag den 30. januar. Det er fint, at det nøjes med at regne om natten. Vi vågnede op til en klar og skyfri dag. Udflugten i dag skulle gå til Capo de Sagras. En smuk køretur på knap 100 kilometer i et anderledes råt landskab, end vi har været vant til. Vi nød det, og gik en lang tur ude ved fortet og fyret. Vi gik næsten fire kilometer, hvilket er rigtig langt, når man har et dårligt ben. Her er meget smukt.

Vi belønnede os selv med et pragtfuldt frokostmåltid i en typisk portugisisk restaurant med fine kakler overalt på vægge og gulve. Her fik man ikke kun fire sardiner pr. næse, man fik et helt bjerg fuldt, og så desuden kartofler og salat og husets vin og dessert. Meget godt og meget hyggeligt og meget billigt. Værten, som ellers havde frygtelig travlt insisterede på, at Mogens fotograferede ham og mig. Og det gjorde Mogens så. Mandag den 31. januar. Endnu en fin dag lige fra morgenstunden. Der foregik en del traven for halvdelen af selskabet. Nu kender jeg snart området - og mine begrænsninger. Men mange skridt, det tager jeg. BIF skulle spille mod Elfsborg fra Sverige i dag, og heldigvis var kampen klokken 17. Så de seks forkølede svenskere og vi mødte op. Nu er svenskerne meget larmende med flag og båthorn og fællessang - og nok et par cognac'er under vesten, så vi var i alvorligt mindretal. Så sølle var vi, at en af dem satte sig ned ved siden af os og sagde, at hun fra nu  af ville holde med Danmark, for dem kunne man jo ikke høre, og når alt kom til alt, var Landkrona nærmere Brøndby end Elfsborg. Både Morten og og Tina sms'ede til os, de havde set os på tv. En kamp som egentlig kom til at ligne kampen mod OB. Meget spil og alt for få afslutninger og dem der kom var bestemt ikke skarpe nok. Men et stort lyspunkt var det da, at Mike scorede 1. halvlegs eneste mål, og det var mod Jesper Christiansen tidligere FCK-målmand. Også en anden spiller på Elfsborgs hold så vi, endda lidt for meget, da han scorede til udligning, nemlig Jon Jønsson tidligere BIF'er. Men en rimelig god kamp set med brøndbyøjne selvom vi tabte 1 - 2. Vi sluttede dagen af med en kulninarisk nydelse hos Jac's. Tirsdag den 1. februar. Hyggedag, jeg gik 5.788 skridt inden frokost, blandt andet på utroligt mange trapper. Onsdag den 2. februar. Måger synger ikke som andre fugle. De skiger, og de galper. Vores Jonathan her uden for vores vinduer er yderst ihærdig hver morgen. Det gør ikke så meget. Han vækkede os til en dejlig morgenstund. Og også med guld i mund. Solen stråler. Det bliver en dejlig dag. Og underet skete! Vi spillede tennis. Eller en slags tennis. Mogens er en sej herre, så han trak i tøjet og planlagde en rute over til tennisbanen, hvor der var både elevator og bænke på vejen. Mellem hvert parti holdt vi en lille pause. Lyder det kedeligt? Det var det slet ikke. Vi var der en hel time i det smukkeste solskin. Og et dårligt ben til trods vandt Mogens 6 - 4. I vores sølle fjernsyn ser vi, at det er ad helvede til i Ægypten. Vi håber landets befolkning får, hvad de vil have. Men de er modige, er de! Torsdag den 2. februar. Vi ville spille tennis igen i dag. På trods af Mogens benkvababbelser. Jeg gik over for at booke banen, men det viste sig pludseligt, at det slet ikke var det hotel, vi tilhørte, men det inde ved siden af. Så måtte jeg jo derind, og eftersom der ikke er mange af disse englændere, der har tennisketsjere med, var banen ledig. Og den var meget bedre. Vi forsøgte at spille i over en time, men tempoet er svagt, og Mogens ben er svagt. Det var dejligt alligevel, men dybt uretfærdigt, at denne halvinvalide fyr gik hen og vandt.

Og så var det fjerde og sidste træningskamp for BIF. Klokken 20 på stadion mod Helsingborg. Vi mødte op sammen med de seks forkølede svenskere, men samtidig kom der også to danskere. Eller i hvert fald den ene, som var fra Allerød og MEGET Brøndbyfan og hans kæreste, som var smuk og fra Madrid. De var kørt hele vejen fra Madrid for at se kampen. En tur på omkring 750 kilometer hver vej. Way to go. Nye konstellationer blev afprøvet, og vi måtte nok konstatere, at nogle oplagte målskytter har vi ikke ligefrem. Samspillet er godt mellem de to straffesparksfelter, der mangler nogle til sidst, til at banke arbejdet færdigt. Vi var sultne på vejen hjem, så da vi kom til Albufeira, fandt vi en cafe, der stadig var åben, klokken var over 23. Her købte vi et par burgere med pommes frites med hjem, og her havde vi en god flaske vin, så det blev et godt, billigt måltid. Fredag den 4. februar. Vi delte vores frokost med Jonathan og hans kone. Dvs. først var Jonathan alene. Han var meget interesseret i vores opdækning og så misunderligt på, at vi åbnede sardindåsen. Og vi kunne jo ikke stå for hans blikke og lagde lidt mad ud til ham. Reaktionen var nogle voldsomme skræp, og fluks stod fru Jonathan der, og de delte pænt lige over. Ja, og så havde vi ikke ro resten af måltidet. Sardiner kan gøre smukke måger meget tamme. Og det er lidt trist.

Efter en lille promonadetur, sådan lige for at sige farvel til den smukke kyst, sluttede vi af med maner på Jac's restaurant. Han gav os et dejligt glas portvin som farvel.

Det har været en strålende ferie, Mogens dårlige ben til trods. Vi har i alt konsumeret 18 kg friske, herlige appelsiner, som vi næsten selv har plukket, et hav af sardiner samt drukket et passende antal flasker vin. Herudover har vi set fire gode fodboldkampe og en træningstime, spillet tennis to gange, forceret kilometervis af trapper samt gået 10.000 vis af skridt og læst fantastiske bøger af Jussi Adler-Olsen og Leif Davidsen. For slet ikke at tale om vores sædvanlige hyggesamvær. Lørdag den 5. februar - forløb som en rejsedag skal. Op tidligt, næsten ingen trafik til lufthavnen, ingen problemer med bilafleveringen, lidt kø ved check-in, fine pladser på 7. række og afgang og ankomst til tiden. Ja og så landede degamlerejer, Henrik Jensen samt de to svenske fodboldhold i Kastrup klokken 14.30. BIFs spillere skulle lige med bus i fire timer til Lissabon, før de kunne gå ind i et fly til Danmark.   Retur til toppen Tilbage til hovedmenu .