Alicante (La Manga) 2008
26. februar 2008 meget, meget tidligt om morgenen. Af sted til 10 dage i Spanien og måske til lidt sol. Det hele bestilt over nettet engang i begyndelsen af december. Rimelige flybilletter med Sterling, utrolig billig lejebil og enormt billig 2-værelses lejlighed vandet, Middelhavet, for 145€ inclusive slutrengøringVi har haft en livlig korrespondance med englænderen, der ejer lejligheden. Så lad os nu se, hvad der sker.
Ankomst til Alicante til tiden. Fem minutters venten og så havde vi bilen. Frk. Nüvi førte os smukt og sikkert til lejligheden. Og nu sidder vi bare og nyder tilværelsen. Her er så smukt. 7. sal med udsigt mod syd over havet, fyrtårn og skibe, som futter ud og ind til havnen. Samt en masse lystfisklere langs bredde.
Og lejligheden? Ja, vi har aldrig prøvet sådan noget før, men hvis dette her er normal standard, så er det da helt fantastisk! Lys, ren og lækker. Stue, soveværelse og køkken alle med udgang til den store balkon og så et dejligt badeværelse med karbad. Smukke fliser, god møblering. Og det allerbedste; Denne store balkon, denne kæmpe overdækkede veranda med sol hele dagen og udsigt, udsigt og udsigt. Man kan såmænd blot læne sig tilbage og nyde livet. Og det gør vi så. Selvom vores vært er meget glad for kunstige blomster. Onsdag den 27. februar.
Vågnede op til solskin og 18°. Morgenmad på terrassen.
Så til La Manga Resort, hvor Brøndby "tilfældigvis" er på træningsophold. Et overvældende stykke resort. I stil med dem vi har set i USA. Vi fandt hurtigt fodboldbanen - der er 8 af dem - og fik hilst på Jørgen Henriksen, som ikke lod til at være det mindste forbavset over at se os. Han fortalte os, at nok tog det os kun en halv time at komme fra vores lejlighed til La Manga Resort på den 30 km lange vej, men om sommeren ville det have taget os 4 timer. Det tror vi på. Med alle de tusindevis af lejligheder på tangen, og kun én vej med absolut maksimumshastighed på 50 km i timen, vejbump og hundredevis af fodgængerovergange og hundredevis af lysstop, og ja: Vi tror på det. Fik også en snak med Tom Køhlert.
Himmelsk frokost ved Faro del Palo lige ved havnen. Og i dag gik bestillingen af maden ganske fin! I går lykkedes det mig at få en kæmpe portion salat, som skulle have været en lille tapas. og da jeg bad om regningen på formfuldendt VUC-spansk fik jeg en caputino. Nå, de fik det hele i hovedet igen. Så kan de lære det! Fandt en tennisbane, hvor det så ud til at man kunne spille gratis. Vi prøver i morgen.
Og så var der musik til maden.
Torsdag den 28. februar. 18,2° (morgenmad på terrassen, mere end godt)
Jeg er alligevel lidt god til spansk! Talte med en spansk kvinde, som bor i en af lejlighederne (så er vi tre her i bygningen, som i øvrigt har 9 etager og i alt 52 lejligheder) og som var på vej ned for at fiske. Vi havde en yderst kvalificeret konversation: Hvor er I fra? og: Er du på vej til at fiske? Jeg taler lidt spansk. Ja, jeg er og ja, du går! Og mange smil.
Her er vores to swimmingpool, som huset har. Det er dog for koldt til at benytte. For os.
Ud at se BIF træne om formiddagen. Det var forrygende at se dem så tæt på. Mogens fik en snak med Kasper Lorentzen om Rie, og Kasper sagde, at det havde været en fed oplevelse for ham på Det Kongelige Teater, hvor han aldrig havde været før! Vi så hvordan 3 fysioterapeuter arbejde med ham, for at gøre ham fit for fight igen. Imponerende. Og så oplevede vi en times intens træning på meget nær hold. Frokost ved samme havn, men på en anden restaurant. Dette var mindst lige så godt. Vi nyder disse tre retters menuer - og solen og vandet og hinanden.
Ok, i morgen skal vi spille tennis på vores sted - gratis. Jeg gik ind for at spørge en spanier, der spillede, og fik at vide, at vi var velkomne hele dagen, og at det var gratis, men at man ikke kunne bestille tid. Alt sammen på spansk. Hablo Español bueno! Det er lidt billigere end 26€ i timen, de tager på La Manga Resort. Men for pokker da et tennisanlæg. 32 baner. De en ene smukkere end den anden. Omgivet af palmer, appelsintræer og mimoser. Gisp. Nå ja, og så hører der også en strand til området! Her skal man lige krydse et stejlt "bjerg" og nogle hårnålesving, før en elendig grusvej føre os ned til stranden. Som lå meget smukt. Desværre var restauranten lukket, det er jo ikke netop badesæson. Ærgeligt.
Fredag den 29. februar. Skuddag - selvom Mogens siger det var den 24. februar, og han har jo nok ret. Vi talte om Ditte og Rie havde friet til Karsten og Morten. Det ville vi ikke havde noget imod.
Nå, men solen skinnede og temperaturen nærmer sig de 20°, så morgenmaden indtages igen på terrassen med udsigt til de mange småbåde.
Så indkøb og en fin gang tennis 6 - 2 6 - 1 til en af os. Tænk at spille tennis den sidste dag i februar omgivet af blomstrende mimoser.
Frokost på vores pragtfulde terrasse og så siesta. Her er stadig varmt og over 20°. Aftenen gik med en fin finalekamp i træningsturneringen i La Manga mellem svenske Kalmar og vores BIF. Kalmar vandt 2 - 0. Vi var vel ca. 100 tilskuere, og Mads sendte os en sms, hvor han skrev, at vi var i tv, Norge2, og om ikke vi ville være søde at hilse Trond Andersen, som sad lige bag ved os. Ikke særlig oprivende kamp, som hurtigt glemmes. Efter kampen tog vi ned i vores havn. Fiskemiddag. Ganske overordentlig udmærket.
Lørdag den 1. marts. Juubiii stadig sol og varme. Vi begyndte dagen med tennis. 6 - 4 6 - 1. Klokken blev næsten 11 inden vi kunne indtage vores morgenmad på terrassen. Balkonen. Her er 22 °. Og så er der pludselig liv. Det er lørdag , og der er masser af folk nede for at fiske.
Lystsejlerne futter frem og tilbage, og et puente går op og ned for at lukke bådene med de høje master igennem. Og mon ikke også der kommer liv i nogle af boligerne her. Vi har endda set en del børn her.
Søndag den 2. marts. I dag 22,2°, og vi har ikke rokket os fra vores plads i solen, bøger og bådliv (det er søndag) udover selvfølgelig at spille tennis i morges. 6 - 1 7 - 5. Vi er begge slappe i koderne, at vi i morgen er dømt tennisfri dag.
Aftensmad på skibet (en restaurant, der er bygget som et skib, i beton forstås). Der var spansk forbold i barens fjernsyn, og tjenerne havde mere travlt med at se det end at passe de få kunder i restauranten. Nå, vi havde ikke travlt og fik noget rimeligt god mad. I tv var det Real Madrid mod en klub i ligaen, hvis navn vi ikke forstod/fik fat i.
Mandag den 3. marts. Jamen hvor er vi heldige at kunne vågne op til disse sol-fra-en-skyfri-himmel-morgener.
Derfor kan vi jo sagtens bevæge os ind i Capo del Palos omkring frokosttid til en af de udsøgte fiskerestauranter i havnen. Den i dag er endda med i Michellin Guide. Vi spiste meget godt her.Hjemme igen på terrassen savnede vi alle vore fiskere, som stod langs bredden i går. Jeps, ikke alle har ferie eller er på pension. Vi ser ikke mange under 60 år på vores daglige 13 km tur ad The Strip!
Tirsdag den 4. marts. Udflugtsdag til Cartegena i strålende sol. Mogens lidt tøvende, men af sted kom vi da og fik set alt det, vi skulle se af gamle mursten, verdens første ubåd samt en stor havn. God dag. Alligevel valgte vi vores "egen" havn i La Manga til at nyde frokosten. Og det fortrød vi ikke.
Kanonføde!!
En tyrefægterarena mangler selvfølgelig ikke.
Onsdag den 5. marts. Tennis inden morgenmad 6-1 6-2!
Det blæste kraftigt fra nord. Og det var køligt. Men tennis skulle vi spille selvom det var svært.
Vi havde sat os for at tælle disse trafiklys og fodgængerovergange, som vi passerer på vores 13 km vej ind til La Manga. Sådan med sommergæster og -trafik i tankerne. For lige nu har vi vejen for os selv.
Resultat: 46 lyskurve, 65 fodgængerovergange, yderligere 10 overgange med høje bump for hastignedsættelse. Det svare til ca. 105 m mellem forhindringerne. Tilladte hastighed 50 km/h.
Man skal have meget god tid, som også Jørgen Henriksen fortalte os for et par dage siden. Vi kunne aldrig drømme om at være her om sommeren mellem alle disse turistlejligheder, restauranter og barer, som alle er lukkede nu. Men de to have og strandene er der bestemt ikke noget i vejen med.Den sidste dag på vores ferie og den køligste. Men heldigvis kom vinden stik nord og vores terrasse vender mod syd, så der var dejlig sol og læ indtil omkring klokken 15, så blev det koldt, og vi fik tændt for varmen i vores stue.
Tættere på kom regvejret ikke her på denne sidste dag.
Torsdag den 6. marts. Klokken 6.30 var der så afgang til Alicante og derfra videre hjem til Blokhusvej. Det havde været en dejlig ferie - det er ferier heldigvis altid.
