FK Tirana  Albanien 

 
15. september 1994 spillede BIF mod FK Tirana på Brøndby Stadion. Resultat  3 - 0, og vi var klar til kamp i Albanien. Vi var kommet i Europa Cuppen ved at vinde pokalfinalen over Næstved. 3 - 1 efter straffesparkskonkurrence. (Mogens Krogh reddede 3 straffespark).

Vi henvendte os til Per Bjerregaard for at komme med holdet til Albanien. Inge skulle skrive "Tværfaglig hovedopgave til Forvaltningsfaglig afgangseksamen" og hendes opgave hed "Amatør-og Professionel fodbold i Brøndby Kommune - og deres samspil".

Per Bjerregaard kunne med det samme se, at det var vigtigt for os at komme med til Albanien.

Torsdag den 29. september klokken 16.00 var kampen sat til. Men da forholdene i Tirana er lidt specielle - blandt andet findes der ikke i øjeblikket hoteller store nok til hele den medrejsende gruppe - blev det kun holdet der stod af i Tirana, medens vi og alle sponsorerne fløj tilbage til Rom, hvor vi så blev indkvarteret på Hotel Ergife Palace. Efter flyveturen fra København til Rom via Tirana ankom vi til hotellet i Rom klokken 14 onsdag den 28. september.

Tirana lufthavn. Spillerne blev sat af og vi tog til Rom.

Ankomst til vores hotel i Rom.


Peterspladsen fik vi besøgt.


Vores 20 års bryllupsdag blev fejret sammen med alle sponsorerne ved en stor middag om aftenen. Her ses vi efter middagen ved Tiberens bred.


Ankomst til lufthavnen i Tirana

Det var et meget forarmet Albanien vi så. Et Albanien der på dette tidspunkt endnu ikke havde rystet den tidligere præsident Enver Hoxha uhyggelige tid af sig. 

Her ses nogle af de utallige bunkers, som skulle forsvarer Albanien mod EU.


Her er vi ankommet til Tiranas stadion, som ikke var stort og ikke havde toiletter til damer


En kortklippet Thomas Thøgersen.


Mark Strudal, kampens eneste målscorer, vinker til os. Resultat 0 - 1.

I lufthavnen mødes vi så med holdet. På billedet ses bl. a. Brian Jensen, Jesper Kristensen, Kim Vilfort, Ole Bjur og Dan Eggen.


Her hjælpes Søren Colding og Mogens ad med at bære truppens tøj ud til flyet.

Efter denne dejlige tur så vi selvfølgelig frem til de næste kampe i Europa Cuppen. Næste modstander blev Arsenal.

1. kamp på Brøndby Stadion den 20. oktober. Resultat 1 - 2.

Udekampen mod Arsenal på Highbury Stadion var vi på plads, og kampen blev meget spændende. Resultat 2 - 2 og vi var desværre ude. Men vi blev groft snydt for et helt oplagt straffe til slut i kampen, som kunne have vendt op og ned på det hele.

 Retur til toppen

    Tilbage til hovedmenu