Inkaras Grifas, Lithauen          Lillestrøm, Norge            Liverpool FC, England 

    AS Roma  Italien 


 
8. august 1995 gjaldt det Inkaras Grifas fra Lithauen i UEFA Cuppen. Hjemmekampen  blev en sejr til de blå-gule på 3 - 0 og udekampen den 22. august blev ligeledes en sejr på 3 - 0.

Næste modstander var så Lillestrøm fra Norge den 12. september, som på Brøndby Stadion blev slået med 3 - 0. Udekampen den 26. september blev uafgjort 0 - 0 og vi var videre.

Den 17. oktober kom så mægtige Liverpool FC på besøg på vestegnen. Det lykkedes for BIF at få uafgjort 0 - 0. Et godt resultat inden den svære udekamp.

31. oktober løb Brøndbys spillere så på banen på Anfield, hvor de skulle møde "The Reds"

Det blev en kamp, hvor nerverne hang i laser hos alle de danske tilhængere. I det 79. minut tog Ole Bjur et hjørnespark og midtbanespilleren Dan Eggen scorede på et fantastisk hovedstød uden chance for Liverpools målmand David James. I de sidste 10 minutter skete der ikke mere og vi var videre. Billedet af Eggens hovedstød nydes ofte af os i Europa- Lounge, det fylder en hele den ene bagvæg.

Modstanderen den 21. november blev AS Roma fra Italiens hovedstad, og det lykkedes BIF at vinde det første opgør med 2 - 1. Et godt udgangspunkt til kampen i Rom. Og vi var på plads sammen med de mange Brøndbyfan.

Efter en flyvetur i højt humør lander vi i Roms lufthavn, hvor busserne afhenter os. Og vi var mange skal jeg hilse og sige.


Vi blev sat af midt i Rom og så var det bare med at få set lidt af byen.


Vi forlod de øvrige fans og begav os rundt i denne smukke, gamle by.


og vi fik da set nogle gamle ruiner.

Tiden nærmede sig kickoff og vi blev flere og flere på stedet, hvor busserne skulle køre os til Stadion.


På stadion blev vi kropsvisiteret 2 gange og der var meget politi til stede.


"Vores" afdeling var ikke fyldt helt op, men der var nu også plads til mange på dette afsnit.


Politiet er der stadig.

Indtil 20 sekunder før slutfløjt førte Roma 2 - 1 og vi belavede os på 2 x 15 minutters omkamp, men som sædvanligt fik italienerne scoret til sidst. Ak ja, vi måtte rejse hjem og se i øjnene, at der ikke var flere Europakampe til os i år.

Men holdet havde afgjort spillet nogle gode kampe, og det lovede godt for fremtiden.

 Retur til toppen

Tilbage til hovedmenu