FC Flora Tallinn, Estland, Eintracht Frankfurt Tyskland.
13. juli 2006 spillede Brøndby IF mod islandske
Valur Reykjavik foran 6.338 tilskuere på Brøndby Stadion. Kampen sluttede med en sikker sejr til BIF på 3 - 1.
14 dage senere, den 27. juli, blev der spillet i Reykjavik, hvor 1.672 tilskuere så kampen ende 0 - 0 Brøndby videre og onsdag den 9. august drog vi så til Tallinn i Estland.
Vores gode og billige hotel lå ved havnen. Vi boede tæt på centrum.
Her mødte vi Mads på byens smukke rådhusplads, Raekoja Plads.
Træner Rene Meulensteen
Søren Colding, vores gamle højre back, nu ansat i BIF administrationen.
Kampen endte skuffende 0 - 0
og Casper Ankergren fik det røde kort for at tage med hænder uden for feltet midt i anden halvleg. Michael Tørnæs erstattede ham fin i resten af kampen.Lækker mad, kaviar på pandekager, i fjernsynstårnet, som vi besøgte sammen med Mads. En lille tur med de offentlige transportmidler, en bus, lidt øst for Tallinn.
Vi tror Mads blev tilbudt en stilling i denne orden.
Det var ikke en revolving restaurant
Torsdag den 24. august klokken 20.45 skulle vi så spille mod FC Flora fra Tallinn.
Det er Mike Howard på kamp
programmet.
På vores pladser med Tina og Peter samt Ole, som afløser Kaj Birk, som er blevet så syg, at vi nok desværre ikke ser ham mere på Stadion.
0 - 0, halvlegsresultat. Dybt bekymrende.
Men så kom Mike Jensen og Nicolai Agger på banen, og straks blev stemningen bedre. Mike og Kasper Lorentzen scorede et mål hver og Agger viste sig som en fuldgod erstatning for Morten Duncan Rasmussen, som måtte udgå med en mindre skade, ved at score 2 gange.
Her slutresultatet 4 - 0 vi var videre til UEFA cups 1. runde.
Lodtrækningen magede det således, at vi skulle møde Eintracht Frankfurt på udebane den 14. september, så allerede fredag den 8. september klokken 15.00 havde vi rejst vores telte i Herrlisheim i Alsace, hos ClairVacances. En uges ekstra ferie i dette smukke område før kampen i Frankfurt.
Næste dag drog vi ind til Colmar, som viste sig at være en ualmindelig smuk by, med et dejligt centrum, som bestod af gamle huse og mange restauranter, som her i eftersommerenn var fyldt godt op. 
God mad og så en Leffe blonde. Livet er dejligt.
Landskabet er kendt for sin dejlige hvidvin, og der er mange marker med stokke.
og så en lille tur op i Vogeserne.
Tarte flambée og Leffe blonde. Uhm.
Torsdag den 14. september kørte vi til Frankfurt, en tur på lidt over 300 km. Frk. Nüvi førte os hele vejen til Commerzbank Arena, som er Eintracht Frankfurts hjemmebane. På en kæmpestor parkeringsplads med fin forbindelse både til stadion og til offentlige forbindelser til Frankfurt centrum fik vi plads til vores bil, og efter en lille frokost, tog vi bussen ind til centrum,
hvor vi mødte de andre fans.
Vi har set smukkere t-shirt. Godt tyskerne ikke kan dansk.
Så er Mads og vi klar til kampen.
Imponerende stadion.
Vi var, inclusive sponsorer, mellem 1.500 og 2.000 fra Brøndby.
I alt på stadion denne aften, 40.000
Det blev en rædsom aften for os brøndbyfans. Kampen endte med et forsmædeligt nederlag på 4 - 0. Men det skal lige tilføjes, at 1. halvleg endte 0 - 0, men så gik alt i sort for de gule. Kildentoft lavede straffe ved at "tage" bolden med hænder i det kriminelle felt og fik derfor gult kort, som var hans andet. Vi var så bagud og med kun 10 mand.
I forbindelse med lidt tumulter i forbindelse med det dømte straffe var Mark Howard ind-
volveret i lidt balade med en tysk spiller og blev derefter vist ud. Vi var nu kun 9 mand på banen.Det gik selvfølgelig ikke godt, og da Casper Ankergren kort tid efter lavede straffe, hvorved det så stot 2 - 0 var løbet reelt kørt. I den sidste halve time lykkedes det tyskerne at score endnu 2 gange. Bagud med 4 mål bliver det vist mere end svært på hjemmebane.
Mange tyskere var troppet op til denne kamp.
Men selvfølgelig også Mads
Og rigtig mange fans
Her er vi så på hjemmebane den 28. september. 14.076 tilskuere, selvom der var solgt 21.000. Ikke mange troede på en sejr til Brøndby. Kampen endte 2 - 2 efter en ret velspillet kamp. Desværre kom Frankfurt hurtigt foran og vores hold spillede lidt forkrampet, da de havde sat næsen op efter en hurtig scoring, og bestemt ikke til Frankfurt.
Men de kom dog hurtigt over skuffelsen og reducerede i første halvleg ved Martin Ericsson direkte på frispark. Men endnu engang måtte holdet se Frankfurt komme i front, denne gang i begyndelsen af 2. halvleg.
Holdet spillede sig faktisk op igen og med et fantastisk skud udlignede Thomas Rasmussen til slutresultatet 2 - 2.
Det resultat var langt fra nok, vi manglede lige fire scoringer for at få omkamp. Derfor ingen videre deltagelse i UEFA-gruppespillet for os dette år.
