Torsdag den 17. juni I går aftes skiftede vi vores telt ud med det lille nødtelt. Det er en god ide, når man skal op kl. 5 om morgenen, hvis man ikke vil vække alle de andre, når man pakker sammen. Det blev en varm men dejlig nat. Og her til morgen fik vi pakket stille og fint, så vi kunne smutte uden støj og være i
Bastia ved 6.30 tiden. Det betød, at vi havde tid til en kop kaffe og croissant på havnen inden afrejse. Farvel for denne gang, du dejlige ø. Måtte vi være så heldige, at vi kan komme tilbage til næste år!5½ time er lang tid at sejle og rode rundt på en stol. Vi købte os en kahyt for 25 Euro, og nød en lur og sådan noget samt vores private bad og naturligvis udsigten fra vores vindue (som var et vindue og ikke blot et koøje).
Ved indsejlingen til Nice så vi de kulsorte skyer, som hang over området. Det var let at afgøre. Intet besøg i Var i denne omgang, men direkte videre til Avignon. Det var en køretur på 2½ time, og da vi nu ikke længere beregner afstand i timer men i kilometer, kom man ganske langt ad motorveje på denne tid! På vejen kunne vi se floder med usædvanligt meget vand, og med bredder, der var skredet ned. Markerne var fulde af vand.
Vi har været i Avignon for et par år siden. Her er dejligt, og vi installerede os på en smuk blomster- og skyggefuld plads. Og så kunne vi mærke, at vi var godt møre. Vi skyndte os at åbne den sidste af Irmas dåser med forloren skildpadde samt en flaske ganske god fransk rødvin, og så god nat! Dejlig dag.
Fredag den 18. juni
Her er nogle fine tennisbaner. Så vi stod op sådan lidt over syv og tog os et slag. Det var en herlig morgen uden vand, og den, der stod og servede med ansigtet mod pavepaladset og statuen, tabte hver gang, for udsigten var simpelthen så smuk. 6-2 samt bedst af tre til én af os. På trods af søm i knæet, syre i læggen og en højere alder. Det er efterhånden SÅ uretfærdigt. Nå pyt: også dejligt.
Man skal have stor respekt for naturens kræfter. Vi har set optagelser på TV fra Frejus fra den campingplads, vi var på for bare tre uger siden. Alt var oversvømmet floden, hvorfra man sejler ud til Middelhavet var gået over sine bredder og campinghytterne var simpelthen væltet. Ydermere så vi voldsomme billeder fra Draguinan. Og det er blot et tilfælde, at vi ikke var nogen af stederne!
Vi tog den lille færge fra campingpladsen over floden til Avignon, fandt et dejligt spisested efter at have travet gaderne tynde, og selvom vi har aftalt ikke at skrive noget om disse kulinariske oplevelser, ja, så kan jeg jo bare skrive, at dette sted, var et af de rigtig gode af dem!
'
Denne bro, Saint Benezet Bridge, blev bygget i 1377 og ødelagt af vandmasser i det 17. århundrede og man har stadig ikke fundet penge nok til at færdiggøre den.
Det kunne høres i gaderne, at Tyskland skulle spille VM, og især én af restauranterne var fyldt op med tyskere med tøj i de rigtige farver, flag og i højt humør. De larmede lige så meget som brasilianerne forleden, men der var ingen salsadans efter kampen. Blot stor tavshed. Serbien vandt 1-0. Et nederlag til Tyskland er balsam på vores nederlag til Holland. Og så fik de smidt Klose ud!!!
En ung svejtsisk knægt spillede sin kæreste og os - i søvn med sød guitarmusik. Ganske romantisk.
Lørdag den 19. juni
Vejrudsigten er ikke god overhovedet for området her. Lidt bedre ser det ud i Millau, så vi besluttede os til at futte derhen, selvom det ikke er med i vores plan. Men Millau har vi besøgt så mange gange, og den by og den campingplads elsker vi.
Ankom i god tid inden frokost. Installerede os på en fin plads. Her er endnu ikke ret mange mennesker på denne meget store plads. Der er alle disse høje cypreshække mellem pladserne samt store løvtræer til at skærme for solen. Så er der floden, som har vældig fart på i år, og som egner sig til kajaksejlads; bjergene, hvorfra de laver skydiving og endelig verdens smukkeste bro, som man ikke bliver træt af at betragte.
Danmark skulle spille den vigtige VM-kamp mod Cameroun i aften. Vi indfandt os syv forkølede danskere i baren foran en elendig storskærm. Ingen andre gæster fandt det ulejligheden værd at overvære kampen. Vi kom bagud med et mål, men vandt alligevel 2-1. Det var en flot og velspillet kamp. Alligevel nåede vores udfoldelser ikke engang brasilianernes sokkeholdere.
Mandag den 21. juni
Liechtenstein! Jubii, vi skal spille mod et hold i anden runde i UEFA kvalen mod et hold fra Liechtenstein. Der har vi aldrig været før. Så det bliver med telt og et par ekstra dage, hurra, hurra. Mogens satte sig selvfølgelig troligt med PCen indstillet på UEFA-lodtrækningen for et se hvilket hold, BIF havde trukket Det tog laaang tid, og frokosten på vores dejlige for første gang solbeskinnede plads måtte udskydes til kl. 3. Men vi synes, det er gode nyheder.
Indkøb i det fine supermarked udenfor Millau. Det er rart at komme på steder, hvor man har været før. Sidste gang vaskede vi endda vores bil her. Det er ikke nødvendigt i år. Og broen er stadig et betagende bygningsværk at betragte. Fra alle mulige forskellige vinkler.
Det har været lidt køligt om morgenen og aftenen omkring de 13 grader, så vi har fundet træningsdragterne frem. Det er også lidt hyggeligt at få dem brugt, og regne gør det altså ikke om dagen.
Onsdag den 23. juni
Dagens køretur fra Millau til Argentat er den smukkeste, vi har foretaget på fastlandet i år. Vi kørte ad små veje og var overhovedet ikke på motorvej en eneste meter. Bjergene folder sig blidt rundt om vinmarker, og der er masser af græssende køer og geder på de grønne marker. De små byer, vi kører igennem er gamle med smukke huse og masser af blomster.
Dordogne viste sig endelig. Vi elsker Dordogne floden!
Og her er vi så igen på campingpladsen Le Gabanel for 5. gang. Det er Sankt Hans aften i aften. Da vi var her med Sebastian, Malene og Morten i 1981, samlede Sebastian og Malene grene fra flodbredden og lavede bål til os. Der var næsten intet vand i floden. Det er der til gengæld nu. Vi sang midsommervisen på Kim Larsens melodi, og flere danskere kom og deltog.
Sådan bliver det ikke i år. Vi er de eneste danskere her, og i morgen spiller Danmark og Holland VM fodbold på samme tid, men hver sin kamp. Det bliver helt sikkert ikke os, der vinder kampen om det enlige TV i fjernsynsrummet her! Vi helgarderer os nok.
Torsdag aften gik vi på en sportscafé for at se Danmark i den sidste puljekamp. Det var mod Japan. Og det gik skidt, rigtig skidt. Vi sad i et lokale og græmmede os, mens hollænderne sad og jublede på den anden side af væggen. Bartenderen holdt dog med os; han havde nemlig græmmet sig to dage før, da Frankrig røg ud. Men nu behøver vi ikke at se mere VM, Danmark blev slået eftertrykkeligt, 1 3. Ak ja, det var det VM.
Her er et flot sportscenter med rugbybane, tennisbaner og vandland. Vi ville gerne spille tennis, men her var ikke en sjæl. Så kørte vi ind på turistbureauet for at få information. Det var her, man skulle bestille banen, og det kostede 5 Euro. Vi bookede, betalte, og fik en fin match, hvor én af os er ved at hale ind på den anden, fordi den anden har en øm læg (eller hvilke undskyldninger, han nu måtte have). Næste gang har jeg ham.
Vi har spist frokost et par gange på vores fantastiske restaurant ved flodbredden i Argentat. Det er et af de steder, vi har glædet os til at gense, for maden her er virkelig lækker. En 4-retters menu blev det også til, jamen, jamen, jamen. Der er varmt midt på dagen, men vi bliver konstant overpustet af vand fra et lille sprinkleranlæg, sådan ligesom grøntsager i supermarkederne. Så nu ved jeg, hvor dejligt grønsagerne har det.
Søndag den 27. juni
Smuk, smuk køretur langs Dordogne (som altså er allersmukkest, når man oplever den på vandet). Vi gjorde ophold i Beaulieu, som lever ganske godt op til sit navn. Vi har overnattet her på vore kanoture. Campingpladsen er i den grad blevet udbygget med vandrutsjebaner osv. osv., men floden er den samme, og på dette stod er der temmelig megen go i den. Første gang, vi kom hertil, måtte vi trække kanoen op af vandet og vandre med den på vores lille vogn over broen til campingpladsen. Senere var der kommet en slags sliske, som kanoen kunne fare henover. Lidt farligt?
Frokost på den restaurant, som cykelholdet spiste aftensmad på, dengang vi var på kanotur her, 1991. Jow, man kan altså også lave superb fransk mad i Beaulieu.
Mandag den 28. juni
Farvel til Argentat for denne gang. Vi må indrømme, at alt her har været overvældende skønhed og herlighed, så fremover vil Argentat blive en fast del af vores rejseprogram. Vi har også her ved flodbredden stoppet op og funderet over, at vore ferier ikke varer evigt, ligesom vores liv ikke gør det. Så hvis vi er heldige med livet, vil vi til næste år indrette vores campingferie således, at vi opholder os en uges tid hvert sted. Disse steder kender vi allerede. Og vi er heldigvis enige herom.
Slut på Argentat for denne gang og en "lille" tur på 667 km til Herrlisheim, hvor vi tilbragte de sidste dage af vores ferie.
Den sidste aften så vi en ballon, som syntes at ville lande på vores campingplads, men i sidste øjeblik fik manden i ballonen styret uden om og landede på en vinmark ved siden af pladsen.
Og det var så den ferie, 38 dage med masser af gensyn og masser af oplevelser. Vi tror vi gentager turen næste år!
