Korsika

Fredag den 6. juni

OK, nok skulle vi tidligt i seng, men vi tog lige en smut ned til stranden og besøgte det dejlige tapassted, som ligger lige ud til vandkanten. For 5 år siden var stedet nyåbnet, og man kunne vælge mellem 100 forskellige tapas til 1 euro stykket. Det kunne man stadigvæk. Prisen var blot steget til 3 euro. Men de var lige så lækre, og portionerne store.

Nu har vi spist tapas i Spanien i en hel uge, for blot at komme til Frankrig og få dem langt bedre!

I dag har vi været på indkøb og har brugt lidt tid på at lære omgivelserne at kende, da alt er nyt for os. Heldigvis i den positive retning. Canet og St. Marie har gennemgået en rivende udvikling med et godt – og lidt besværligt – vejnet og smukke sommerboliger. Her er massevis af forretninger og restauranter, som kun venter på, at vi nærmer os juli måned. Indtil videre har et fåtal åbent. Og det inkluderer heldigvis bagerforretningerne samt de store kædebutikker.

Lørdag den 7. og søndag den 8. juni

Vi skulle bare lige have overnattet her et par dage. Men her er altså så dejligt, at det blev til fire nætter.

Vi laver ingenting. Snuser til den særlige Ste Marie-luft, spiser frokost i vandkanten, har fundet en netcafé, hvor vi har konstateret, at vejret er meget varmere i Danmark (hvordan skal vores stakkels nye planter overleve det?), nyder det gode vejr her og læser nogle gode bøger. Og nyder hinanden. Det er den helt rigtige opskrift på en god ferie.

Mandag den 9. juni

Afrejse fra Ste Marie. En nydelig ældre herre hilste os i receptionen med et stort smil. M. Bauers søn! Faktisk har vi set ham som ung mand på campingpladsen, lige inden han skulle ind ved militæret. Han lignede sin far, som han så ud, da vi lærte ham at kende i 1974. Vi fik udvekslet MANGE minder!

400 km til Frejus i herligt solskinsvejr. Og ingen tvivl om, at kysten her er meget smukkere og bebos af langt mere velbeslåede mennesker. Campingpladsen er også meget flottere end på Ste Marie. Men prisen er den samme alle steder her i lavsæsonen.

Blot er ferielivet i fuld gang her. Der er masser af mennesker ved swimmingpoolerne, folk i restauranten og folk foran TV, der lige nu ser Frankrig spille EM. Boulebanen er ligeledes fyldt med folk, og tennisbanerne ser indbydende ud. Det bliver i morgen tidlig. Lige nu skal vi bare nyde aftenen med en hyggelig middag her på vores caprifolieombruste plads!
Campingpladsen kan findes på denne hjemmeside: http://www.etoiledargens.com/

Og vi gider ikke længere være forarget over den franskmand, der luftede sin hund ved at lade den løbe efter sin bil!

Tirsdag den 10. juni

En herlig solskinsmorgen med temperaturen allerede oppe i tyverne.

Køretur langs kysten. Strandene er velbesøgte, og det er svært at få en parkeringsplads.
Vi har fundet Frejus allerbedste frokostrestaurant. Vi glædede os til gensynet og blev ikke skuffede. Maden var stadig fremragende.  Omgivelserne er sådan lidt ”svulmende” (strandliggestole med thaihynder, nogle af bordene med luftige hvide gevanter omkring,  andre med palmeparasoller, figurer og blomster, tæerne i strandsand, smukke og usædvanlige glastallerkener, bølgeskvulp og kystens smukkeste udsigt.

Vi nød det hele.

I vores tenniskamp hen på aftenen vandt én af os 6-3. Men det tog da næsten en time og mange, mange kalorier blev brændt af.

Onsdag den 11. juni

Torsdag den 12.juni

Til højre på vejen under markisen fik vi en meget dejlig frokost før ombordstigningen til færgen.

 

Fredag den 13. juni

Her er dejligt, at det var dejligt at lave morgenmad  i strålende sol fra en blå, blå himmel. En venlig dansker gik forbi os og fortalte, at kl. halv ti ville bageren køre ind på campingpladsen med frisk brød. Kl. halv ti! Sig mig engang, tror de vi er pensionister.

Køretur til Cap Corse på en rute ind over bjergene.

Ud og ind ad bilen mange, mange gange. Alle steder dukkede nye skuer frem. Vi nød det. Et sted vandrede vi – langt – op til en gammel mølle. Den havde nu aldrig fungeret som en mølle, en var et yndet udflugtssted for beboerne i de omkringliggende landsbyer (stod det altså beskrevet). Det blæste en hel pelikan, og fornuftigt nok var der på den modsatte bjergtop opsat en række moderne møller, der arbejdede som rasende.

Fik turens indtil videre bedste frokost på havnen i Macinaggio. De omkringsiddende franskmænd fik sig et slet skjult smil over mit franske.

Ganske uden varsel og ud af ingenting kom der nogle ordentlige vindstød på campingpladsen hen mod aften. Så voldsomme, at vores gode gamle telt måtte bide i græsset. Det lagde sig fladt ned. Et par gange. Det samme skete for de omkringliggende telte. Et af dem, som et ungt par var ved at sætte op, fløj simpelthen væk fra dem. De fangede det og fik det proppet ind i bilen, hvorpå de kørte ind blandt campingvognene og satte det op i læ af dem.

Det var meget let at træffe den beslutning, at vi skulle sætte stormteltet op. Også selvom vejret nu igen var stille. Ned med det store, op med det lille. Og det er altså et sødt lille telt, som har reddet os før. Godt vi gjorde det, for nu er det så stormende, at vi bare må have på det går. Nu går vi i hvert fald i seng. Der skal meget til at vælte os.

Det har været en herlig dag – og vi har helt glemt, at Mogens har mistet sin højre sandal!

Lørdag den 14. juni

Hvilken nat! Det var en genistreg at sætte det stormtelt op! Aldrig er vi blevet så gennemblæste igennem en hel nat. Det larmede og knagede, men det holdt. Det hjalp selvfølgelig en del, at det hverken var koldt eller regnede. Og så var der heller ikke noget i vejen med at sove så tæt. Dog burde Mogens have været opmærksom på, at man ikke blot rejser sig op i så lavt et telt.

Ankomst til Ghisonaccia. Vi har kun kørt 109 km, men turen har taget os mere end to timer. Det har været en særdeles smuk køretur her ned langs østkysten. Vejene er ganske smalle og ganske snoede, og hele tiden dukker der et nyt smukt skue op rundt omkring hjørnet.

Denne campingplads – eller village, som det rettere hedder – er et
professionelt feriested, må man sige. Her er hytter til udlejning – og de allerfleste er beboede – og her er fine pladser til telte og campingvogne. Her er restaurant, bar, imponerende swimmingpoolanlæg, strand, tennisbane, legeplads etc. etc. Ja, og så er der underholdning for både voksne og børn dagen igennem. Gymnastik på stranden, ridning, optræden på en stor scene – og jeg skal komme efter dig. Tillige er der flotte sanitære forhold, masser af græs, træer og blomster. Intet under, at her er så mange mennesker. Gad vide, om vi kan klare alt det.

Mogens har fået nye sandaler. Det ser fjollet ud, at gå rundt med kun en
venstresko på!

Man bemærker slet ikke, at her er så mange mennesker.

Sikken dejlig dag – og vi har helt glemt vores stormnat!

Søndag den 15. juni

Nu er man jo ikke taget til Korsika for at gennemleve en nat til kl. 06.00 morgen med tæppebankende discorytmer. Eller måske er vi bare blevet for gamle til livets realiteter!

Faktum er, at vi var faldet i søvn til den herligste frøkvækken fra den lille sø ved siden af os. For derefter at fare helt op i teltdugen, da larmen fra diskoteket begyndte kl. 24.00. Det var ikke fra campingpladsen, men et sted langt herfra. Og det fortsatte altså uafbrudt i seks timer!

Så vi var lidt flade her til morgen. I receptionen forsikrede de os om, at det kun var lørdag nat, larmen foregik. Det lod vi os stille tilfredse med, for her er jo dejligt.

Vi spillede et slag tennis (6-4, 2-1) og tog dagens andet bad. Senere blev det til bad både i swimmingpool og havvand. Stranden her er fantastisk dejlig med en udsigt, der vil noget.

Ja, og så nød vi bare omgivelserne og os selv resten af dagen.

Det har været en dejlig dag – og vi har allerede (næsten) glemt nattens genvordigheder

Mandag den 16. juni

Det her med at holde sine madvarer kolde er noget af en opgave, når man ikke har medbragt et køleskab. Og selv om mange teltliggere efterhånden som en selvfølge hiver et lille lækkert køleskab ud af deres bil, er vi stadig ikke kommet videre end de blå fryseblokke, som igennem årene har tjent os trofast i vores lige så trofaste kølebeholder, som vi har slæbt med hjem fra USA.

Men fordi flere og flere har køleskab med og benytter sig af campingpladsernes elektricitet, er det også blevet sværere og sværere at komme af med de blå tingester. Slet ikke alle campingpladser har en fryser, hvor man kan genfryse dem – og jo finere pladserne er, desto sværere er det. Nogle steder kan man købe en pose is for 3 eller 4 €. Det er meget. Alternativet er at køre ti kilometer til det nærmeste supermarked og betale det halve. Nå, men på denne plads går man bare hen i baren og får sin indkøbspose fyldt op med isterninger. Ganske gratis. Man skal bare lige finde ud af det først, for der er nemlig ikke rigtig nogen, der fortæller om det.

Dette er den ene toilet- og baderumsbygning og dette er den ualmindelig rare dame, som sørgede for, at alt var pænt og rengjort hele dagen.

Tennis 6-2, 6-1. Den ene af os var simpelthen sprudlende i dag, og løb omkring som en selvsikker gazelle. Den, der taber, afleverer nøglen. Og der er langt til receptionen. Nå, jeg har altid kunnet lide at gå.

Har mødt et dansk par med et par søde piger på 6 og 7 år. På vores spørgsmål til den største om hun ikke havde fået lidt tidligt fri fra skole, svarede hun alvorligt: ”Nej, jeg har fået orlov!”

      Ghisonaccia er måske den eneste by på Korsika, hvor man ikke udbryder de
      sædvanlige næh’er og ih’er. Måske er det fordi der er et massivt vejarbejde gennem
      hele hovedgaden – garanteret EU støttet – og der er støv og larm og kaos overalt.
      Men lige uden for byen fandt vi en restaurant med typisk korsikansk mad. Og det var
      godt! Nok den bedste frokost, vi har fået endnu.Det har været en dejlig dag – og vi har
      helt glemt, at .....

      Tirsdag den 17. juni

      Smuk køretur sydpå langs kysten i strålende sol. Masser af trafik og masser af
      snoede, små bjergveje, så selvom der kun var 80 km til Suartone ”ovenover”
      Bonifacio, tog turen os næsten tre timer. Her er betagende smukt.

     Og vi er kommet fra den ene yderlighed til den anden. Herop kommer ingen
     campingvogne uden at chaufføren taber sit hjerte af skræk. Jov, der var nu et par
     stykker, men ellers var her alle afskygninger af små smarte telte. Og store. Det er helt
     sikkert et tilholdssted for natur- og motionselskere af alle slags: nogle cyklede, nogle
     klatrede, nogle sejlede og nogle travede bare. Og vi hang i vore stole og læste.

   Men vi var også på gåholdet. Vi gik ad små stier ned til den flotte runde strand med det
   azurblå hav, som er afbilledet på alle turistplakaterne. Den er godt nok svær at komme
   til, og naturligvis er et foto altid flottere, når det er taget fra en helikopter, men vi fik nu
   også nogle flotte skud.

   Udsigten herfra er betagende.

   Aftenens oplevelse var EM fodboldkampen mellem Frankrig og Italien. Ca. halvdelen
   af campisterne her er italienere, og kl. 20.45 var der ikke en ledig stol eller ståplads
   tilbage i baren. Omkring 150 mennesker sang og smilede og hujede. Ikke, at vi fik set så
   meget fodbold, dertil var skærmen oppe i loftet alt for lille og alt for langt væk. Men det
   var sjovt. 2-0 til Italien, hvilket ikke var så sjovt.

   En dejlig dag.

Onsdag den 18. juni

Hvis vi skal nå Korsika rundt, som planlagt, kan vi ikke bare blive flere dage alle stederne. Vi bliver nødt til at lægge nogle flere stop ind. Derfor var det nødvendigt at tage videre allerede i dag.

Vi begyndte køreturen kl. 9.00 morgen og rullede ind på campingpladsen i Corte kl. 16.00. Vi havde tilbagelagt 229 km! Formiddagen bød på mange åh’er ved strandene, og eftermiddagen bød på lige så mange ih’er i bjergene. Det er simpelthen den smukkeste tur, vi nogensinde har kørt! Og Mogens må have taget flere hundrede fotos.

Igen var vejene mange steder svært passable for to biler, og farten var meget lav. Et sted kom en bil hamrende ned fra et bjerg i en overhaling, og føreren mistede herredømmet. Han kørte slingrende og med hvinende bremser direkte mod os. Det lykkedes Mogens at
manøvrere væk fra ham. Han var centimeter fra at køre ind i siden på os. Hvad der skete med bilerne, der kørte efter os, ved vi ikke. Vi havde nok at gøre med at holde os på vejen. Puha!

Nok turens dejligste frokost indtil videre (sådan har vi sagt hver dag) bragte vores humør i top igen. Vi spiste en ægte korsikansk menu med braisseret kalvekød i olivensovs og fantastiske desserter, bl.a. med kastanjer. Med den smukkeste udsigt til bjergene ved ?? med sneklædte bjergtoppe.

          Så indtog vi Corte. Det var der mange, mange andre turister, der også havde.

          Og sådan en by er jo ikke bygget til moderne biltrafik. Det var en prøvelse at komme igennem
          byen for at finde campingpladsen, og turistbusserne holdt i lange rækker uden for byen. Vi fandt
          naturligvis vores plads, selvom angivelsen i ADAC just ikke var til megen hjælp. Nu var pladsen
         da også ganske beskeden. Den lå inde i byen og kunne kun med besvær nås af en camper, og
         campingvognstrækkere ville vælge en anden plads af skræk for ikke at kunne komme ud igen.

                  Selv om toilet- og baderum ikke ligger i den gode ende, så er denne bygning blevet erstattet.

         Stedet er for vandrere. Det er de også alle sammen på nær os og nogle få andre undtagelser. Alle
         er sportstrænede og er klædt i vandrerstøvler og T-shirts, der fortæller om deltagelse i løb,
         cykling o.lign. Teltparken er opfindsom og særdeles professionel og består af supertunede små
         telte. Toiletforholdene er ringe, man skal huske toiletpapir, men brusebadene er fine og med
         varmt vand. Der vaskes op i koldt vand. Udsigten er pragtfuld. Citadellet ligger lige for næsen af
         os den ene vej, bjergene den anden vej. Og der er en hyggelig og rar stemning ved aftensmaden.
         Kl. 21.00 var alle krøbet til køjs, mens lyset fra det oplyste Citadel skinnede ned over os.

         Det har været en dejlig dag - og vi har helt fortrængt bilisten, der var centimeter fra at brase
         ind i os.

         Torsdag den 19. juni

         Lige så tidligt, som man går i seng her, lige så tidligt står man altså op. Sådan ca. når solen titter
         frem over bjerget. Og det gjorde den ved halv syv tiden! Godt bad, god morgenmad med
         korsikansk bacon, som vi da må have noget mere af, kaffe og himmelsk udsigt. Life is sweet.

         Og så igen ud at køre i dette smukke landskab. Vi kan slet ikke få nok. Ud over alt det skønne,
         er der også denne fortryllende friske luft. Man kan da ikke andet end at blive glad.

        Vi havde besluttet os for at tage tilbage til Pietra og så tilbringe de sidste to dage på Korsika her.
        Betingelsen skulle være, at vi ikke fik en plads ude på den store græsplæne med den smukke
        udsigt, men også med risikoen for de voldsomme vindstød, men en af parcellerne. Og fik vi så
        ikke lige netop sådan en dejlig plads! Det har de øvrige 5 telte også fået. Godt nok kan vi ikke se
        havet, men vi har en pragtplads med læ fra flere meter høje buske og skygge fra nogle smukke
        træer.

        Frokost på et lille hotel ved vores strand her i Pietracorbara: Le Rendez Vous de L’Eté. Den
        bedste frokost, vi har fået indtil videre. Det lille hotel ligger helt ud til vandet og har seks
        værelser. Her kunne vi godt tænke os at komme tilbage til, når vi engang ikke kan krybe ind i
        teltet mere.

        Det har været en dejlig dag – og vi har helt tilgivet campingpladsejeren at han absolut skulle slå
        det meterhøje græs på volleyballbanen tæt på vores plads.

        Fredag den 20. juni

        Vel nok feriens bedste opvågning.

        Og dagen har været én dejlig lang Korsikadag.

        På vores frokostrestaurant i dag helt nede ved havnekanten i Porteccialu var vandet så klart, at
        vi kunne sidde og betragte alle de forskellige fiskestimer, der svømmede omkring i det
        krystalklare vand. Det er dog de rene kannibaler. Jeg sad og nød en tallerkenfuld små dejlige
        fisk og smed én ud til dem Sådan nærmest for at advare dem mod at svømme så tæt på
        restauranten. Og vups kastede de sig over deres medsøster og åd hende!

       Det har været en dejlig dag – og vi har for længst fortalt os selv, at der kunne være meget værre
       ting, end det faktum, at vores forrude i morges havde en ca. 20 cm lang revne

       Lørdag den 21. juni

       Vi har nu forladt skønhedens ø! Også vi er faldet pladask for Korsika og vil helt sikkert vende
       tilbage. Det siger vi, hver gang, vi er et dejligt sted. Mogens er overbevist om, at dét skal vi også
       nok komme. Sådan har det været indtil nu, men vores høje alder taget i betragtning, så, ja så er
       der simpelthen ikke tid til at komme tilbage til alle de dejlige steder. Men forhåbentlig vil hjernen
       stadig kunne bruges, selvom ryggen bliver stiv og knæene nægter at bøje sig. Derfor også denne
       bog med fotos, der kan hjælpe hukommelsen på gled.

       Fik sagt farvel til den superaktive campingpladsindehaver i Piestra. Han har fået skabt en
       mønsterplads på 6 år – han er kun 42 – og som han selv siger, så elsker han arbejdet, som der er
       lige meget af sommer som vinter. Ved vores kørsel fra campingpladsen kl. 6 lørdag morgen var
       bassinet næsten fyldt op med vand, og masser af skønne drømmesenge var stillet op omkring det.
       Restauranten så indbydende ud, og nu sker det store rykind. Lige meget hvad: De 30%  rabat,
       han giver i maj og juni måned, er slet ikke nødvendigt. Så dejligt er her.

      Vi mødte ikke mere end højst en håndfuld biler på vej ned til Bastia, men da vi ankom til havnen,
      var allerede en del biler linet op. Folk gik rundt på kajen og nød det dejlige vejr Temperaturen
      havde allerede sneget sig op over de 20 grader. Indskibningen forløb smertefrit, selvom det er
      mange biler, der bliver sendt om bord. Mere end 600 er der plads til. Fik os installeret i et
      hyggeligt sofaarrangement sammen med et ungt fransk par med en lille datter. Der var nu flere
      kæledyr end børn med skibet. Skolerne har endnu ikke lukket her sydpå. De danske børn kan jo
      bare få orlov.

     Vejret var så mildt, at man sagtens kunne opholde sig på de forskellige dæk. Der var også flere,
     der benyttede sig af skibets swimmingpool på øverste dæk. Vi benyttede os til gengæld af
     restaurantens lækre frokosttilbud. Selvom fire retter korsikansk mad måske må siges at være i
     overkanten. Feriens bedste frokost i fransk territorialvand indtil videre.

     Det var noget af et cirkus at finde ned til bilerne. Der var så mange rejsende med, der ikke var i
     bil, og de havde taget opstilling foran udgangen, så al trafik den modsatte retning var ret
     ufremkommeligt.

 Retur til toppen

Næste kapitel: Vaucluse

 

Tilbage til hovedmenu