Marbella
Onsdag morgen den 17. februar 2010. Klokken 4.45 hjemmefra, vi skla nå S-toget klokken 4.53, grå tid, det fryser "kun" 2 grader og det sner ikke. Da vi landede i Malaga og skulle gå fra borde, kom trappen til flyet ikke og vi stod længe med alt vores habengut og ventede og ventede og ventede. Og endelig lykkedes det og vi kom ned og ud gennem lufthavnsbygningen og til vores biludlejningsfirma.
Vi havde hjemmefra bestilt en bil i en lille klasse og vi fik en Ford Siesta, diesel.
Desværre er det ikke som vi plejer, bilens tank var tom og vi måtte finde en benzinstation som det første. Efter 5 kilometers nervøs kørsel fik vi fyldt bilens tank op. Nøglen til lejligheden blev hentet og vi installerede os i den samme lejlighed, som den vi havde sidste år. Nu med lidt mere udstyr, blandt andet var der nu internettilslutning i selve lejligheden og det var ikke nødvendigt at stå i den anden ende af komplekset, øverst på den lange gang, med computeren stående på muren.
For enden af denne lange gang stod vi med pc'en for at komme på nettet.
Det er meget trættende at så tidligt op og flyve i flere timer.
Torsdag den 16. februar. Regn, regn, regn. Men alligevel ikke så meget, og her er heller ikke så koldt. 11°. Da vi for et par år siden kørte til Mombeltran lidt sydvest for Madrid i begyndelsen af juni var det også regn, regn, regn, og kun 6°. I Danmark nu lover de snestorm. Så alt er relativt.
I hvert fald har vi været på en svær køretur for at finde den hvide by Benahavis, og fodboldbanen, hvor BIF ankommer til i morgen. Det var svært, fordi en hulens masse vejarbejde, som frk. Nüvi ikke havde med i sine overvejelser. Vi kørte ad hullede, smalle, oversvømmede veje ( ja for det har også regnet en del, inden vi ankom). Godt det ikke er vores egen bil. Vi fandt stedet. Det ser dejligt ud. Dog temmelig meget vand i det grønne græs! En lille flod løb over vejen én af vejene. Den vej tog Mogens dog ikke. Det ser ud til at være en sød lille by, vi vil spise frokost der i morgen.
Et første indtryk af den lille bjergby Benahavis, hvor BIF skal bo på Grand Hotel. På vejen hjem på indkøb i det kæmpemæssige indkøbscenter La Canada. For hvor skal man ellers tage hen, når det regner. Selvom her er flere engelske butikker, har vi ikke fundet vores "Corned Beef Hach" dåsecampingmad. Men vi skal nok finde det, for Marbella og omegn må vist kaldes for "Little England".
Nå men vi hygger os her sidst på eftermiddagen i vores lejlighed, som heldigvis har varmeanlæg, men regnen høvler ned. Åbenbart regnede det så meget, at strømmen gik 3 gange i løbet af eftermiddagen. Og for at det ikke skulle være nok, kunne vi, efter strømmen igen var ok, ikke komme på nettet. Surt show.
Fredag den 19. februar.
Så er vi heldigvis på nettet igen og kan få de seneste nyheder fra Danmark og BIF.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi drog af sted mod Benahavis for at se lidt på byen. Det var en smuk tur derop, og selve byen er sød og yndig, og vi fik lyst til at vandre rundt i de stejle gader. Vi fandt endda et lille sted, hvor vi kunne sidde udenfor i en solkrog og drikke øl og spise tapas.
Lørdag den 20. februar. Her til morgen er vejret så klart, at vi ganske tydeligt kan se Gibraltarklippen fra vores terrasse. Smukt, smukt.
Spillerne, som ikke har fået så meget spilletid i de seneste træningskampe, skulle her i eftermiddag spille træningsæamp med Randers FC, som også opholder sig her sydpå i denne uge. De bor i en lille by oppe i bjergene, Antequera, ca. 100 km herfra. Og når man har Google og Mogens, kan man sagtens finde det. Så denne eftermiddagstur gik op i bjergene ad en vej, vi ikke har kørt før. Det var en meget smuk tur. Solen skinnede, men det var køligt - under 10 grader. På det store hotel, hvor Randers bor, spiste vi lidt frokost, og om ikke Mogens mødte Kasper Lorentzen. De fik sig en snak, og det første han spurgte om, var om Rie var med!
Vi var godt nok de eneste , der havde fundet vej til denne kamp, som det så ud til at alle - især Kent Nielsen - var glade for. Per Bjerregaard kom hen og hilste på os, og var slet ikke forundret over over, at vi var der. Han insisterede på at vi skulle have et telefonnummer, så vi kunne ringe til dem og høre hvor træningen foregår. For alle leder åbenbart efter baner, der ikke står under vand. Banen i Benahavis gør det næsten.
Byen fejrede fastelavn - en uges tid senere end hos os - og det var en festdag med masser af mennesker på torvet, musik, balloner og dans. Børnene var klædt i de flotteste kostumer, nogle af dem i flokke med forunderlige temaer. Vi følte os helt hensat til Brasilien.
Her ses Max von Schlebrugge med dommertrion, der bestod af en far med sin søn og datter på linjerne. Det er moderen der står med ryggen til.
Søndag den 21. februar Pokkers til vejr. Det har regnet hele natten og her til morgen fortsatte det bare med sorte skyer ud over havet og bjergene indhyldet i regn. Ja, men så er bøger i sofaerne med udsigt til alt det våde udenfor jo godt nok. Vi havde bestemt os for den store søndagsfrokost på den restaurant i Benehavis, vi havde udset forleden: La Escalera.
Se det var herlig mad. Vi nød en 3-retters menu, som vi selv sammensatte. . Vi nød vinen, og udsigten, og en fantastisk ejer og hans stab, og ilden i pejsen. Så kunne skyerne passe sig selv. Godt tilpasse vendte vi næserne hjemad. Regnen var holdt op, men det var stadig køligt. Sådan omkring en 12°. Godt at vores lejlighed er opvarmet.
Vores la cuenta.
Mandag den 22. februar. Det har væltet ned med vand hele natten. Det vælter stadig ned med vand her til morgen. Ok, så bliver det endnu en læseformiddag. Tennisketcherne står stadig uvirksomme hen! Pokkers.
Men når det regner, kan man altid tage i et gigantisk indkøbscenter. Igen. La Canada. Det gjorde vi så. Ligesom resten af Marbella og omegn. Man kan snildt få nogle timer til at gå samt også få købt de daglige fornødenheder i et mega supermarked.
Og om ikke solen tittede frem. Det var rigtig lunt og rart. Vi kørte ud for at se, om vi stadig kunne finde vejen til MPFS fodboldbaner fra sidste år, hvor træningskampen mod Moskva skal foregå i morgen. Det kunne vi. Mogens kunne endda huske en lille smutvej. Grusvej i tørvejr. Men i vedvarende regnvejr? For pokker, det er da ikke noget at sige til, at jeg kan blive ganske rasende, når han tankeløst bringer os ud på disse veje. Det gik godt.
Da vi kørte hjem, skinnede solen, og der var 20 graders varme. Både udenfor og inden i bilen. Og i os.
Ingen aftensmad, men lidt hjemmelavet tapas og så TV, hvor der altid er et par gode fodbold- kampe. Tirsdag den 23. februar.
Se nu havde Per Bjerregaard jo sagt til én af BIFs medarbejdere, holdleder Leif Mortensen, at han skulle give os sit telefonnummer, så vi kunne ringe til ham og spørge, hvor på solkysten, der var en bane, der ikke stod under vand, og hvor kampen mellem Lokomotiva Moskva og BIF kunne afvikles. Mogens og Leif blev enige om, at vi skulle bare følge spillerbussen, for banen lå langt ude i nowhere.
Og det gjorde den, Langt ude i bjergene, ikke så langt fra Estepona. Det regnede ikke - i hvert fald kun et øjeblik - men det stormede en hel pelikan. Alligevel var der flere familier med børn, der havde fundet vejen, så mon ikke vi var en tyve stykker, der heppede på. Nogle af dem med flag, trøjer og jeg skal komme efter dig.
Det var lunt. Vi kom helt op på et par og tyve grader, solen så vi også. Kampen var, set med blågule øjne , bestemt godkendt. Første halvleg havde Brøndby et stort overtag og russerne havde ikke nogle angreb af betydning, vi spillede endda mod den kraftige vind. Alligevel blev det russerne der fik et lidt heldigt mål, hvor vores forsvar ikke var helt uden skyld. Anden halvleg begyndte nogenlunde lige som første og vi havde mange farlige angreb. Det sidste kvarter fik modstanderne lidt mere fat, men rigtige farlige blev de nu ikke. Forkert resultat efter en god kamp. Bedste mand efter degamlerejser.dk s mening var Michael Krohn Dehli, den landsholdsudtagne spiller, med den unge Paul Jatta, lige efter, som en lovende midtbanespiller.
Vi var rigtig sultne, da vi kom hjem, så det blev til sådan lidt egen tapasagtig mad og en flaske rødvin. Og så nogle gode bøger om aftenen.
Onsdag den 24. februar
Mogens har været forkølet et par dage. Voldsomt. Nu holder jeg ham med selskab. Pokkers. Men i dag har solen skinnet, selvom det stadig blæser voldsomt ude fra havet. Vi har dog ikke gjort meget andet end at pleje vores forkølelser. Vi spiste dog aftensmad på terrassen i solskin. Det var dejligt. Tennis er det stadig ikke blevet til, det blæser alt for meget.
Torsdag den 25. februar.
En tur til Benahavis for lige at få et godt måltid på vores restaurant, der laver denne hersens herlige mad. Derefter et besøg på BIFs træningsbane, efter at Leif havde ringet og fortalt os, at de trænede der. Der er sandelig service på drengen. Gad vide hvad de egentlig mener om os to gamle tossehoveder. Men nyder det, det gør vi. Kent Nielsen inviterede os ind i den overdækkede spillerboks. Vejret er mildt og dejligt. De skal nok klare sig flot i foråret.
Humør og motivation mangler i hvert fald ikke. Kent bruger en masse tid på at tale med Farnerud, både under og efter træningen.
Fredag den 26. februar. En lille køretur til Marbella, ellers slappe af.
Lørdag den 27. februar.
Dette var så dagen med dårligt vejr, dårligt helbred og ja, ingen lyst til nogen ting. Så vi sov, og glemte at spise, for vi var slet ikke sultne. Men vi så også en god film samt en masse fodbold på tv, for at det ikke skulle være løgn.
Søndag den 28. februar
I dag både vejr og helbred meget, meget bedre.
Træningskamp på nettet på Brøndby Stadion, BIF mod Malmø FF. Resultat 2-3. Mogens fulgte den på nettet. Da den var færdig klokken 15, var vi begge blevet godt sultne, og begge ville spise endnu engang hos Manolo i Benahavis.
Og fordi det er søndag, og fordi solen skinnede, var der pludselig liv overalt. Selv borde og stole var blevet rykket ud foran restauranterne. Men ikke hos Manolo. Her måtte vi pænt vente et kvarters tid, før der var et bord ledigt til os, men vi stod bare salige og nød al den leben. Mogens fik den bedste bøf i sit liv, bedyrede han, og alt det andet var selvfølgelig lige så godt. Vi fik den håndtegnede regning samt de sædvanlige hjemmelavede husets dram og måtte sukkende tage afsked for dennegang.
Eneste rundkørsel i Benahavis
.
