USA 1988 2. etape Malene og Morten var lidt uenige om det var chip eller chap vi så, men søde var de bestemt. De traditionelle billeder fra Grand Canyon skulle jo tages. Og blev det. Endelig en rigtig KOA. Vejret var passende, pladsen dejlig og vi kunne rigtig slappe af. Campingpladsen lå ved Ash Fork ved Interstate 40  Mellem byerne Two Guns og Winslow ligger Meteor Crater. Et meget stort krater. Campingplads i Holbrook.  Gratis pandekager og kaffe var includeret i campingprisen på denne fortræffelige plads. Lige efter Holbrook, stadig på I 40, ligger Petrified Forest National Park. Også Painted Desert er en del af denne national park. Efter Holbrook og den forstenede skov, gik turen så sydpå gennem Fort Apache Indian Reservation. Her ligger dette musæum, som vi selvfølgelig lige skulle se på vejen. Salt River Canyon. Efter Tucson på I 10 lige ved byen Benson drejede vi mod syd ad highway 90 til byen Tombstone. Byen over dem alle. Altså for os western freaks. Dette er vores plads på campingpladsen og vi har fået gravsten nr 17. Så besøgte vi O.K.Corral. Her står Morten ved siden af Wyat Earp, der sammen med sine brødre og Doc Holliday var den ene part i skuddramaet den 26. oktober 1881. Og her har Morten så stillet sig op ved siden en af brødrene Clanton. Bag ved står Johnny Ringo. Disse var modstanderene, som alle blev dræbt. En Road Runner ses mellem bord og bænk på campingpladsen i Lodsburg, New Mexico. Der var heller ikke her mange campister. Sådan så der ud næsten alle de steder vi besøgte.. Alamogordo i New Mexico Endelig en swimmingpool. Kokken tilbereder maden mens Malene skriver postkort. Campingpladsen i El Reno, Oklahoma. Vi pakker sammen til den næstsidste tur på ruten. El. Reno til Kansas City. Vi har lige kørt på den eneste betalingsvej nemlig Kansas Turnpike. Campingplads i Lawrence ved Cherokee Trading Post lidt uden for Kansas City. Det blev så sidste campingplads på denne tur. Nu går turen direkte til Minneapolis, Minnesota. En af de allersidste dage i USA i denne omgang gik til State Fair. En slags dyrskue som vi kender det fra Bellahøj.  Den 7. september flyver vi hjem, men minus Malene, som skal bo hos Henriette og Edward i et år, og gå i skole der. Vi nåede at få kørt 4.698 miles og hver eneste  mile var en oplevelse.  Retur til toppen  Tilbage til hovedmenu