USA og Canada
Bryllup i Minnesota
Den 19. juni ankom Karsten, Morten, Inge og jeg til dette hotel i Auburn i staten Massachusetts. Vi var lige ankommet med fly til Boston og vi skulle videre dagen efter til Minneapolis, til Henriette og Vaughns bryllup.
Farmor, Helle, Sebastian, og Malene tog den direkte vej og ville ankomme til Minnapolis en dag efter os.
Vi havde lejet en dejlig van i Bosten, den hvide på billedet.Det var bestemt på høje tid, at Morten og Karsten fik brændt lidt af det indestængte krudt af.
Niagara Falls i al sin magt og vælde. Vi tilbragte mange timer ved dette storslåede vandfald.
Men så skete der tilsyneladende noget meget alvorligt, som man nok skulle passe på. På campingpladsen i byen Niagara Falls, hvor vi overnattede skete der ........
...........det var bare måger. Men sjovt havde vi det med dem.
Næste KOA campingplads var Chicago Northwest ca. 40 miles nordvest for Chicago. Morten sov i bilen, Karsten udenfor og Inge og jeg i telt.
Sidste stop i denne omgang var så KOA campingpladsen i Shakopee nær Prior Lake, hvor brylluppet skulle stå.
Malene i et telt, Sebastian og Morten i det andet telt og Inge og jeg i det tredie telt. Karsten boede hos Henriette, og farmor og Helle på hotel i Minneapolis.Og så skulle vi gøre os rigtig fine. Lidt mærkeligt at skulle det på en campingplads.
Efter brylluppet drog vi med Morten på en campingtur til vestkysten og derfra gennem Canada til østkysten Her spiser vi morgenmad før vi skal ud for at se lidt nærmere på Badlands.
Fra Badlands i South Dakota til KOA i Billings, Montana, hvor vi på vejen besøgte Devils Tower, som ligger i Wyoming og derefter til Little Bighorn Battlefield i Montana.
Her ses de faldne soldaters mindestene, rejst hvor hver soldat er blevet fundet. Slaget mellem General Custer og hans US Army 7 th Cavalry på den ene side og sioux-folket, som bestod af Lakota, Cheyenne og Arapaho stammerne, med Sitting Bull og Crazy Horse som høvdinge, på den anden side. Slaget fandt sted 25. juni 1876. Indianerne vandt jo en overbevisende sejr, men det hjalp dem bestemt ikke. Senere blev de nærmest udslettet. I 1492, da Columbus ankom til Amerika, boede der ca. 1 million indianere i Amerika, i 1860 var de reduceret til 300.000 og i 1900 til det laveste antal nemlig 237.000. Og disse boede for de flestes vedkommende i reservater under usle forhold. I dag er det blevet meget bedre, men har stadig ikke helt samme status, som andre "rigtige = hvide" amerikanere. I øvrigt skete der en navneændring i 1981, da Custer Battlefield blev ændret til Little Bighorn Battlefield.
Denne campingplads i Billings er en KOA, Kampgrounds of Amerika, og oprettet, som den første i 1946. Hovedsædet for denne organisation ligger her i Billings. KOA har i dag mere end 460 pladser.
Fra Billings i Montana kørte vi videre til Bozeman med en omvej gennem Yellowstone National Park. Parken ligger i både Wyoming og Montana og grænser op til Idaho. Vi krydsede gennem parken og fik nogle fantastiske billeder og oplevelser.
Buffalo, eller som vi kalder dem, bison, så vi mange af og man forbløffes over deres størrelse
Her ses vi ved Mamouth Hot Springs i den nordlige del af parken. Der var nu ikke meget spring i dem mere, der var mere go i dem i 1986, da vi besøgte Yellowstone første gang.
Her er vi så, efter en meget begivenhedsrig dag, nået til campingpladsen i Bozeman. Og her under et sjovt billede af postkasser. The mailman har det let.
Fra Bozeman kørte vi videre til Missoula også i Montana, men vi har ikke nogen billeder herfra, da det for en gang skyld regnede og endda ret meget. Men i Ellensburg var alt godt igen, Ellensburg ligger i staten Washington.
Morten ser lidt betænkelig ud, teltet ligger lidt underdrejet. Stærk blæst her i Ellensburg. Vi så et telt sejle af sted med en mand løbende efter. Det var en lidt komisk situation Morten og jeg overværede. Manden var åbenbart meget stolt over sit fine klap-op telt, han så da over på os, da han åbnede det. Men det skulle han nok ikke ha' gjort, for i det han så over på os fløj hans telt ud af hænderne på ham og han måtte spæne efter det.
Jeg blev selvfølgelig fejret her til morgen, det var jo den 4. juli, min fødselsdag, og vi skulle snart kører til Seattle for der at fejre dagen sammen med tusinder i byen. Amerikas fødselsdag.
Med monorail fra campingpladsen og ind til byen. I det fjerne kan man lige se Seattles vartegn, The Space Needle.
På vej ned til havnen, hvor der skulle festes, mødte vi disse medlemmer af det officielle politikorps. Ganske charmerende.
Og her nogle andre fra samme korps. De så egentlig ikke så truende ud, som vi ellers ser dem mange steder i USA.
Så er der rigtig gang i underholdningen. Vi havde det i hvert fald meget morsomt.
Spisning øverst oppe i The Space Needle den 4. juli er bestemt ikke hverdagskost. Denne roterende restaurant er 55 minutter om en omgang. Fantastisk udsigt.
Efter Seattle gik turen så til Canada. Vancouvers KOA campingplads ligger et stykke uden for byen, men i gå afstand fra pladsen kører der en letbane helt ind til centrum.
Atter til tops i en roterende restaurant, denne med en omdrejningstid på 47 minutter. Men også her en fremragende udsigt over Vancouver og Vancouvers havn. Restauranten lå denne gang på toppen af en almindelig kontorbygning.
På en tidligere KOA-plads i byen Valemount i provinsen British Columbia lige før Jasper National Park. Vi kan godt forstå, at den var en tidligere. Den levede ikke op til den normale standard for KOA.
"Byen" Valemount var ikke stor, tværtimod, den var meget lille. For lille til at blive kaldt en by.
Ankomstøl efter en lang og meget smuk tur fra Vancouver.
Så sker det igen, for tredie gang får vi øje på en bjørn, denne gang lige før Banff National Park ved campingpladsen.
Vores første bjørn. Nok så fredeligt går den rundt og søger føde, sikkert bær.
Primitiv campingplads, typisk parkcamping, som vi også kender dem i USA, og primitiv madlavning, som til gengæld smagte fantastisk. Corned beef Hash.
Morten og Mogens på gletcheren Athabascha Glacier i Banff. Begge i sandaler og uden strømper!
Udsigten fra vores campingplads
"Mindestenene" viser, hvor gletcheren gik til i de viste år. Er det drivhuseffekten, der har fået gletcheren til at krympe? Måske. 
KOA i Calgary i Alberta. Campingpladsen er nabo til Canada Olympic Park. Vinter OL i 1988
Så fik vi øje på bjerggeder langs Icefield Parkway i Banff.
Det måtte selvfølgelig filmes.
Lake Louise.
Torden inden aften eller i aften. Det blev ved 22 tiden og blev meget flot at se.
Verden største Teepee ligger lidt øst for Calgary. Calgary er hjemsted for den største Stampede i Canada som afholdes hvert år i slutningen af juli.
KOA i Sault Ste. Marie ved Lake Superior skete der noget, som var meget uvant for os. Jeg sad ved campingbordet og læste medens Inge og Morten var i swimmingpool. Pludselig så jeg en bjørn stå og kigge på mig omkring 10-15 meter fra bordet. Da vi havde set lidt på hinanden, blev bjørnen enig med sig selv om, at jeg nok ikke var værd at spise eller hvad den nu kunne tænke sig. Den drejede rundt og luskede af. Men jeg var ikke den eneste der havde set den, der var nemlig blevet ringet til politiet, som i løbet af kort tid dukkede op med denne trailer, som blev anbragt næsten lige op ad vores telt. Inden i blev der lagt en del fisk og så kunne den ellers bare komme.
Saskatchewan, ja man tror det næppe, sådan ser denne provins ud.
Campingpladsen i Moose Jaw var der bestemt ikke noget at klage over. Den var helt i top.
I næste provins, Manitoba, boede vi her på en KOA lidt uden for Winnipeg.
KOA i Thunder Bay, Ontario.
Vi sov godt nok den nat, men næste morgen var trailer og bjørn væk. Vi spurgte camping- plads ejeren, som i øvrigt var et dansk par, der havde boet der i mange år, hvad der nu skete med bjørnen. Den blev faktisk kørt langt ind i skoven og sluppet fri. I selve byen skete det meget tit, at der kom bjørne luskende op gennem gaderne. Affaldscontainerne havde en vis tiltrækningskraft. Vi havde på turen set mange rastepladser hvor containerne var bjørnesikret.KOA i byen Spragge ved Lake Huron. Her oplevede vi også noget der var lidt for spændende.
Det, vi om aftenen troede var en voldsom Thunderstorm, tordenvejr, var i virkeligheden en tornado, som spredte ødelæggelser overalt, hvor den kom frem. Mortens telt blev gennembordet af en stor gren. Det regnede med kæmpehagl og her ses resultatet næste morgen.
I avisen læste vi, at tornadoen havde kostet 2 mennesker livet ikke langt fra vores camping- plads. Vi syntes det var meget uforsvarligt af campingpladsens ejere, ikke at advare os, men det er noget man åbenbart selv skal sikre sig mod, men hvordan? Det viste sig, at i camping- pladsens hus, hvor der er bad og toilet for os teltliggere, er der også en tornadosikret kælder. Ak ja.Her er vi så nået til Montreal. Denne campingplads er også tilknyttet KOA.
KOA i Renfrew i Ontario ca. 75 km fra Ottawa.
Fra Montreal kørte vi i regnvejr gennem Vermont og New Hampshires White Mountain til byen Portland i staten Maine.
I Portland mødte vi John, som vi mødte på vores riverrafting i Grand Canyon, egentlig Glen Canyon og Cataract Canyon, (turen begyndte i Moab, Utah og sluttede ved Hite Marina, efter en sejltur på lige ved 200 km, for 3 år siden). Det var meget hyggeligt at snakke lidt om denne eventyrlige tur vi var på i 1994.
Portland var en meget hyggelig by, meget anderledes end andre amerikanske byer, der som regel blot har et tomt centrum og alle deres indkøbscentre langt uden for byen. Det var der ikke tale om her i Portland. Men campingpladsen var helt sikkert ikke noget at skrive hjem om. John tog os med på en lille sightseeingtur op langs østkysten, blandt andet viste han os en gun-forretning, og forklarede hvor let det var at købe skydevåben. Ja, de er skøre de amerikanere. (Frit efter Asterix)
På hotel Days Inn i Hackensack, New Jersie, Bruce Springsteens hjemstat, boede vi. Der er ingen campingpladser, hverken i New Jersey eller ved New York. Vi kørte til New York med den lokale bus, pris 2,5 USD, som gik næsten til Time Square.
Her er så endestationen for vores buslinie 163 eller 164. Port Authority Bus Terminal på 42. Street og 8. Ave. Meget centralt og let at finde.
I Central Park fik vi overtalt Morten til at lade sig tegne af en de mange tegnere, og selv et lille smil kan anes på det næste billede.
Empire State Building blev selvfølgelig besøgt.
Her sluttede så denne dejlige tur, som begyndte med bryllup i Minnapolis og endte her foran Hard Rock Cafe i New York, tilbage er kun køreturen til Boston og flyveturen til Købehavn.
Guggenheim Museum
Tilbage til hovedmenu