Familien
 
 
Slottet i Frankrig

Året 2003 blev året, hvor vores store familie atter kunne mødes. Vi er 21 personer pr. 21. juni 2003, som var dagen hvor vi satte hinanden stævne. Stedet var i Frankrig. På et slot. Et slot fra det 14. århundrede, der hedder "Le château de Lavandés" og som ligger i den lille landsby Champagnac. Champagnac ligger ca. 85 km sydvest for Clermont Ferrand.                                              Ejer er JeanMarc.Joffroy

Her ses slottet midt i den store park.


........og her set fra haven. 
På den flisebelagte terrasse spiste vi vores morgenmad og aftensmad.


Frokosten blev indtaget i den store, gamle spisestue på grund af varmen uden for.


 

I parken spillede vi fodtennis og badminton.


.......og her spilles boule ude foran parken på den lille vej. Rimelig god bane, hvor spillerne kun af og til blev generet af køerne på marken, som var temmelig nysgerrige.

Swimmingpoolen blev flittigt brugt. Det var alle dage meget varmt, temperaturen lå omkring 30°C, så det var helt nødvendigt med en afsvalene dukkert. Kolde øl alene gjorde det ikke.


Her har kloge hoveder fundet ud af, at plastikdækket kan anvendes som net i allertiders vandpolo. Det gik ofte meget voldsomt til, men ikke mange kom til skade, i hvert fald ikke synlige skader. Nogle kunne jo ikke tåle at tabe, og det er vel også en form for skade for dem.

Her skal man dreje af fra D15 ca. 1 km fra Champagnac.


Fra turen derned. Vi kørte i 5 biler. Helle, Tim og Emma fløj derned. Sebastian, Henriette og vi fulgtes ad og på billedet ses vi forsamlet på en af rastepladserne.


Her er vi nået til byen Riquewihr, hvor vi mødtes med Malene, Martin, Morten og Calle. Derfra fulgtes vi ad til slottet i 4 biler. Karsten og Marianne kom lidt senere til slottet.

I byen Bort les-Orguest, som ligger ca. 15 km fra slottet ad D922, gjorde vi alle vores større indkøb. Hver dag havde sine kokke, 3 stk. i alt, som også, ud over madlavningen, skulle sørge for indkøb. (Kun til aftensmad).


Her ses det meget veludrustede køkken. Det er Pakanan, som er i gang med mad til lille Morris.

Inge og Mogens badeværelse.


...og her den meget gamle trappe op til første sal, hvor alle 8 værelser lå. Alle værelser var med stort badeværelse med enten brusebad eller badekar. Jonas, Natasha, Emma og Chalita havde et stort værelse med etagesenge. Og Morten, Cole og Tor delte et andet værelse, ligeledes med etagesenge.

I stueetagen var der ud over det flotte køkken og den store spisestue også en gammel, flot dagligstue, hvor vi ofte måtte søge ind, når temperaturen ude blev for meget. Inde bag de 1 meter tykke mure, var der ofte adskillige grader koldere. Der var også en meget velindrettet fjernsynsstue, som alt i alt kun blev benyttet én gang. Tegnefilm.

Men ved siden af fjernsynsstuen lå der et legerum med mange slags legetøj, både for de små, men bestemt også for de store, hvor især bordfodboldspillet havde stor søgning, det var næsten i spil hele tiden.

Bagest: Tim, Helle, Sebastian, Pakanan (Ta) med Morris, Inge, Mogens, Henriette, Vaughn, Martin, Cole, Tor, Marianne og Karsten.
Forrest: Emma, Jonas, Chalita (Om), Natasha, Malene med Calle, Morten.

Bagest står næstældste barnebarn, Tor 17 år, søn af Henriette med Calle 1 år og 7 måneder, søn af Malene og ældste barnebarn, Cole 18½ år, søn af Henriette med Morris 1 år og 2 måneder, søn af Sebastian.
Foran sidder Jonas 5 år, søn af Henriette, Emma 8 år, datter af Helle, Natasha 7 år, datter af Henriette og Chalita 12 år, datter af Sebastian.


Her se vi så alle sammen i vinduerne på slottet.
1. sal fra venstre: Sebastian og Om, Pakanan med Morris, Helle og Tim, Martin med Calle, Karsten og Marianne, Henriette og Jonas, Vaughn og Natasha.
I stuevinduerne fra venstre: Morten, Emma, Malene med ?, Cole, Tor.
Forrest fødselsdagsbarnet Inge med Mogens.


Her hentes der morgenbrød 12 km fra slottet. Den normale bager i Champagnac var på ferie i den uge vi boede på slottet, så vi fik en lidt længere køretur. Men den tur var så ualmindelig smuk, at det bestemt ikke betød noget.


Aftensmåltidet indtages på terrassen i en passende temperatur. Vi spiste sjældent før klokken 20.

Kun få km længere ad D15 ligger Dordogne. En nødvendig udflugt, når man bor i dette område.

Vi havde lejet slottet fra lørdag til lørdag og det blev en uforglemmelig uge, hvor ikke mindst dagen hvor vi fejrede Inges 60 års dag blev helt fantastisk. Det blev dage vi aldrig vil glemme.

 Retur til toppen 

 Tilbage til hovedmenu