Fra Pietra til Blokhusvej
Mandag 27.6 Temperaturen klokken 16.00 38° Op kl. 5.30! Intet problem, vi er jo i den grad udhvilede. Det gik let med at pakke, og køreturen til Bastia var som altid hæsblæsende smuk. Det var farten vel egentlig også, for de eneste biler på vejen, var korsikanere på vej til arbejde. Og de kører hurtigt.
Selvom vi nåede færgelejet i god tid, var der allerede en del biler, og stemningen var rar og hyggelig. Jeg smuttede ind og købte nogle croissanter og lidt kaffe, som vi hyggede os med, og så var det bare et nyde det helt uorganiserede kaos, da bilerne skulle losses ud af færgen i Bastia. Tolderne kom og standsede tilfældige biler uden at tage hensyn til at de så også standsede hele færdslen, fodgængere som skulle med en turistbus myldrede forvirrede rundt imellem campere, biler og hinanden, mens kæmpelastbiler blot tordnede igennem det hele. Jacques Tati ville have elsket dette sceneri!
Som drevne Corsica Ferries passagerer kendte vi vigtigheden af at få sin egen kahyt. Sejlturen er angivet som varende 6 timer, men det er en tid, færgen har overordentligt svært ved at overholde. Så vi krøb ind i vores luksuskahyt på 6. etage og nød hinanden, vores bøger samt lidt roomservice, hentet af en af os.
Landgangen i Nice forløb ikke lettere end i Bastia. Denne gang havde en campingvogn fundet på at stille sig på tværs inde på vogndækket hvordan det end kunne lade sig gøre. Han forsøgte så at bakke ud, men det lykkedes heller ikke, og endelig måtte personalet tage fat i han rat og bugsere ham baglæns ud. Godt vi ikke mødte ham på vejene derovre.
Så efter en halv times forsinkelse i sejltiden, og noget der lignede det samme med at komme ud fra færgen, og så en grundig gang sightseeing i Nice, fordi vi ikke kunne forstå frk. Nüvi ret, ja så var vi da godt ude på eftermiddagen, før vi rullede ind på campingpladsen i Maussane-Les- Alpilles.
Så skal der presses appelsiner til morgenmaden.
Campingpladsen har vi fået anbefalet af Peter, vores nabo på Brøndby Stadion. Det er ikke en plads, vi ville have fundet frem til, da den ikke optræder i ADAC. Det er en kommunal campingplads, og den ligger helt skønt her midt i Alpillerne. Store pladser omhegnet med smukke buske og skyggende træer. Fine badeforhold, internet, fint bibliotek samt køleskab og stor fryser til alle os, der ikke har elektricitet, adgang til den lokale swimmingpool, som ligger lige overfor, og sidst men ikke mindst: to lækre tennisbaner. Alt sammen gratis.
Vi ankom i 38 graders varme! Den varmeste temperatur, vi har målt endnu. Samtidig var det vindstille, så det er ingen overdrivelse, at vi næsten kogte. Sandelig forstår vi franskmændene, at de først går i gang med aftensmaden ved 9-tiden. Da solen var gået ned, blev temperaturen behagelig, og vi nød aftenen.
Tirsdag 28.6 Temperaturen klokken 16.00 35°
Der er masser at se i denne lille by. Først måtte vi dog lige over at se, hvordan vores bagnabo havde det, og hvem han i det hele taget var. Vi er nemlig nabo til en kirkegård, og det har vi dog aldrig prøvet før. Så ham her, Monsieur John Ganford med samt hele hans familie lå kun 5 meter væk. Vi fandt frem til ham ved, at jeg gik over på kirkegården og råbte Mogens navn højt, og så svarede han fra sin plads. Det er ganske vist! Og her er så et foto af hans bolig.
Selvfølgelig skulle Mogens kontrollere, at det var den rette nabo vi havde fundet.
Det er stadig vindstille og over 32 grader. På torvet spiste vi en dejlig frokost. Det gjorde byens indbyggere og det halve af campingpladsens gæster også. Og så var der indkøb i de lokale butikker, som aftenen før havde været nede på campingpladsen for at reklamere med de lokale goder. De gør da noget for turismen her. Dagens clou var vores tenniskamp. Perfekt bane, stadig ingen vind, og god temperatur vi spillede fra kl. 20-21. Det allerbedste var dog, at vi spillede godt igennem, og at Mogens klarede smerterne i benet. Det var en stor sejr. (Også resultatet, men pyt nu være med det).
Onsdag den 29.6. Temperatur klokken 16.00 30° Stadig lige hedt. Stilhed før storm, siger Mogens. Det var simpelthen så hedt, at vi ikke kunne sidde at læse nogen steder. Skygge eller ej. Vi løste problemet ved at flygte ind i en airconditioned bil og så tage på sightseeing i Arles omegn.Vi så en masse gamle sten, nogle af Van Goghs solsikker og en masse smukke massiver. Ja, det er i sandhed Provence, eller måske nærmere Bouches du-Rhone og Vaucluse
Vi spiste en lækker frokost i Maussane et lille hyggeligt sted.
Og så kom stormen, som spået! Mistralen væltede ind over os. Alle teltene lå underdrejet, forteltene på campingvognene kollapsede og måtte spændes fast med ja, hvad ved jeg, hvad det var! Sådan et mistralanfald plejer at vare tre dage, så vi blev enige om, at tage videre næste dag, hvis det fortsatte. Vi var dog enige om, at vinden nok ville lægge sig, når det blev køligere til aften. Men det blev ikke køligere, og det stormede stadig i store ryk.
Torsdag den 30.6. Temperaturen klokken 16.00 21°
Det har stormet HELE natten, og det er stadig lige hedt. Teltet holdt fint stand, selvom det næsten var nede at ligge nogle gange. Vi slog det sammen, og frygtede det værste, men det lykkedes fint, og ja, så sagde vi farvel til denne lille dejlige by, for den blæst kunne vi ikke være i en dag mere. Men vi kommer bare tilbage en anden gang, for her er dejligt.
Fin køretur til Alsace på ca. 660 km. Den første times tid, som ikke var på motorvej, var særdeles pragtfuld. Vi har aldrig kørt her før. Provence har meget at byde på, og det skal tages i små bidder. Det gør vi så de næste år. Så kom den fine og dyre - motorvej, og udsigten fra bilen var stadig dejlig. Moderat trafik, og hurra igen moderat temperatur. Vi rullede ind hos Claire kl. 16.00, og her er 21 grader. Hvilken herlig temperatur!
Fredag den 1.7 Temperaturen klokken 16.00 22°
Dejlig kølig nat. Vejret i dag har været som på en god gennemsnitlig dansk sommerdag. Vi nød en tur til Colmar med den sædvanlige Leffe øl overfor dom- kirken samt en let frokost og en endnu lettere slentren rundt i byen.
Nåh ja, så var der da også lige den lille parentes, at Mogens skulle skrive en faktura for Sebastian på regnskabssystemet. Det er jo smart, at man kan gøre sådan noget på nettet, når man er ude at rejse. Men så skal internetforbindelsen jo også lige være i orden. Og da det havde været uvejr her i går, var routeren brudt sammen. Ejeren foreslog os at tage ind på McDonald i Colmar, for der var internettet gratis. Så her sad Mogens så mellem masser af 3-7 år gamle unger, der fræsede rundt i et drabeligt legebur. Pokkers til arbejdsbetingelser. Men det lykkedes.
Derefter indkøbstur til E. Leclerc før turen til teltet.
Det har været en dejlig dag.
Lørdag den 2.7 Temperaturen klokken 16.00 21°
Pokkers til støjende naboer vi har fået os. En hollandsk familie med 4 piger i alderen 4-10 år. De ankom i aftes, og ungerne for ud af bilen efter en lang køretur og fræsede rundt. Forståeligt nok, men de fræsede altså også ind over vores barduner, så teltet rystede og vores rødvin væltede. Forældrene sagde ikke et ord, men der blev lidt stille, da de hørte vores forskrækkede råb inde fra teltet. Vi forklarede dem, at det nok ikke var så smart.
Nå men, denne kære familie fylder mere end tre campingpladser og har fundet ud af, at hvis der er skygge på deres grund, kan de blot sætte bord og stole 2 meter fra vores telt, hvor der er sol. Det er helt utroligt voldsomt at høre forældrene især moderen herse og regere med de stakkels børn, som reagerer med råben, skrigen og tuden. Ak ja. For at det ikke skal være lyv, læser moderen energisk lektier med de to største piger, og hele baduljen øver sig i at fremsige vers eller hvad ved jeg i kor. Suverænt styret af moderen. Og så bliver der læst op af biblen morgen og aften i halve timer i træk. Det eneste tidspunkt, de er stille på, er når faderen beder bordbøn. De har garanteret aldrig camperet før.
Vi har været inde i Decathlon for at købe sokker til Mogens. 21 par blev det til. Hvad pokker Og et par rør tennisbolde samt både bukser og T-shirt til mig. Herligt. Herligt.
Og så har vi da set verdens smarteste telt. Det er til 4 personer, med 1 sovekabine samt fin opholdsplads og plads til vores kasser. Det slås op på 2 sekunder. Lige noget for gamle folk, at man ikke skal stå og bøvle med teltstænger en masse. Vi fik det demonstreret både udslåning, og det vigtigste: nedtagning af en frisk ung pige. Det må da blive en fødselsdagsgave til Mogens.
Søndag den 3.7 Temperaturem klokken 16.00 25°
Vi giver op, vi kan ikke klare vores naboer mere. Seks mennesker, der råber og skriger HELE dagen kun tre meter fra os, er for meget. Der er vel ingen grund til at sidde og surmule, og det ændrer sig altså ikke. Vi har endda prøvet at tale venligt med dem. Vi flytter plads. Vi gik os en tur rundt på pladsen og fandt en herlig oase. Der flytter ikke nogen ind på den før på lørdag, så den plads har vi fået.
Bortset fra det, så har det altså været en dejlig dag.
Mandag 4.7 Temperaturen klokken 16.00 26°
Mogens fødselsdag! Tænk min mand er 75 år. Det skulle man ikke lige tro, med den dejlige morgenstund, vi havde. Og så spiste vi fin morgenmad med æg og bacon og friskpresset juice. Nåh, det gør vi jo hver dag, med undtagelse af søndage, hvor den står på flûte og croissants.
Altså, min fødselsdagsgave til Mogens er et pensionisttelt, som vi tager ind og køber i Decathlon her i formiddag. Hvem vil ikke gerne have et stort telt, som slås op på 2 sekunder og tages ned på 5 minutter (lover de altså). Herefter vil vi flytte ind på den nye plads mellem almindeligt støjende mennesker i det nye telt og nyde de sidste tre feriedage her.
Gisp, det var rigtigt: Teltet floppede op, og ja, så var det der bare. Fantastisk. Hvor vi glæder os til at tage det i besiddelse.
Underlag
4 pløkke i--og det er oppe
og resten i løbet af 2 minutter.
Færdigt og klar til indflytning.
Vi spiste en fantastisk udsøgt fødselsdagsmiddag på Husseren hotellet på balkonen med den smukkeste udsigt over vinbjergene og helt til Schwartzwald bjergene i det fjerne. Det har været en fantastisk dejlig dag. Men meget, meget varm!
Tirsdag 5.7 Temperaturen klokken 16.00 30°
Herlig nat i det nye telt efter en lige så herlig aften i fred og ro i går.
Så en tur ind til Colmar, hvor vi stadig leder forgæves efter disse hoveder. Statuer oppe på nogle tage. Vi er kommet så tæt på, at vi fandt den gade, der hedder Rue de les têtes, men nogen hoveder så vi altså ikke. Så vi måtte nøjes med den sædvanlige slentren rundt. Et kort sekund overvejede vi at tage det lille tog, som futter rundt i gaden, men Mogens mente, at så gamle var vi ikke blevet endnu.
God frokost og herefter indkøb af de sædvanlige 12 tuber mayonaise, olie, oliven og den slags herlige franske specialiteter (så som vine blanc d'Alsace).
V
Adgang forbudt for storke i denne by, Herrlisheim.
Grunden er, at byen er venskabsby med alle frøer. La Grenouille.
Onsdag 6.7 Temperatur klokken 16.00 24°
Udover bare at nyde dagen har vi været en lille tur i Equisheim, sådan bare lige for at slutte ferien af med et måltid med maner på Le Heuhaus. Gad vide, hvad vægten siger, når vi kommer hjem. Det har været en ren gourmet tur de France. Men da vi jo har aftalt, at vi kun går på restaurant i Frankrig, fordi det ikke er til at betale at gå på restaurant i Danmark, ja så går det nu nok. Nydt det har vi i hvert fald.
ClairVacances Monique siger farvel og på gensyn.Sidste dag i Frankrig i denne omgang. 40 dage har vi ferieret. Ikke én dag for meget. Gid der må følge flere gode somre som denne.
Torsdag 7.7. Temperatur klokken 16.00 25°
Morgenmad hos storkenes Aire de service du Haut Koenigsbourg 20 km
nord for Herrlisheim, 1034 km fra Blokhusvej.
