Fra Blokhusvej til Pietra
Mandag 30.5 - Mortens fødselsdag - kl. 16.00 33°
Bilen blev pakket søndag eftermiddag. 1 køleboks, 2 borde, 1 tæppe, 2 soveposer, 2 liggeunderlag, 2 hovedpuder, 2 "lænestole", 2 stole, 4 kasser (2 med tøj og 1 med køkkengrej og 1 med diveres spise-og drikkevare), 2 toilettasker, 2 kasser
(1 med knive, gafler, tallerkener og andet grej og 1 kasse med vinglas, termo-
kaffekopper, klemmer, piller og andet mindre grej) 1 benzindunk, 1 gaskomfur
(til benzin) 2 telte og en paraply.På billedet ses ikke de 12 bøger, 2 tennisketchere, 4 tennisbolde og 1 bærbar pc, som ligger i et rum ved reservehjulet.
Som altid når vi tager på campingferie, begynder den midt om natten. Op før fanden havde fået sko på, og af sted mod Rødby med en temperatur på 10 grader. Fin tur ned gennem Tyskland, når man ser bort fra de sædvanlig køer pga. vejarbejde. Den ved Kassel var dog næsten uendelig. Det tog os i hvert fald over en time at kunne få lov til at køre mere end 5 km/t. Konklusionen på køreturen må være, at det er bedst at køre igennem Tyskland i weekenden, hvor der ikke kører lastbiler, for de fylder enormt. Som altid når vi tager på campingferie, begynder den midt om natten. Op før fanden havde fået sko på, og af sted mod Rødby med en temperatur på 10 grader. Fin tur ned igennem Tyskland, når man ser bort fra de sædvanlig køer pga. vejarbejde. Den ved Kassel var dog næsten uendelig. Det tog os i hvert fald over en time at kunne få lov til at køre mere end 5 km/t. Konklusionen på køreturen må være, at det er bedst at køre igennem Tyskland i weekenden, hvor der ikke kører lastbiler, for de fylder enormt.
Dejligt var det også at komme ind i Frankrig, hvor der er hastighedsbegrænsning på 130 km/t. Så slipper man for de flyvende 200 kilometer-i-timen-lyn, der konstant fiser af sted i overhalingsbanen.
Hele vejen har det været køligt, men da vi rullede ind hos Claire Vacances klokken 16.00 var temperaturen 33 grader. Her var sket en stor forandring. Der var bygget et megahus til ny reception og opholdslokaler med mulighed for udendørs servering. Vi tror, meningen er, at de selv skal bo ovenpå – huset var knapt færdigt – og deres eget hus så i hvert fald ganske lille ud nu. Stilen var meget alsachet – eller tyroleragtigt – og selvfølgelig med en masse blomster.
Monique var tydelig stolt af deres nybygning. Hun havde også meget travlt, men fik alligevel tid til at snakke, inden hun sagde, at vi bare kunne lægge campingkortet og så installere os, hvor vi ville. De ventende hollændere måbede lidt. Slet ingen papirudfyldning.
Det blev en dejlig varm aften og en endnu hedere nat. Der er intet som camping, der kan få skyerne til at forsvinde. Tirsdag den 31.5.- Temperatur klokken 16.00 16°
En tur ind til Colmar for at proviantere lidt i E. Leclerc. En dejlig kendt tur. Mødte de sædvanlige vinbønder, der trak lange køer af biler efter sig. Smalle, høje og store traktorer. Ingen sure miner noget sted, alle ved jo at de repræsenter guld her i Alsace. Og vi fik mere tid til at nyde de kendte lokaliteter.
Tja, det var ikke længe, vi fik lov til at beholde det varme vejr. I dag har vi da frosset med anstand, og på et tidspunkt var temperaturen 10 grader. Og det er slet ikke så sjov en temperatur at ligge i en lænestol og læse bøger i. Så kunne man jo altid bruge tiden til at proviantere lidt i, men de lækre, nyoptrukne hvide asparges, som vi skulle have haft med kølig rosévin til måtte vente. Og så frem med noget varmt dåsemad og en god flaske rødvin, som kunne give os lidt varme, inden regnen begyndte at komme. Så var det på hovedet i seng. Det var varmt og godt, også. Men regne, det gjorde det – og hele natten.
Onsdag den 1.6. Temperatur kl.16.00 12°
Jamen, jamen! Det regner stadig og er p... koldt. Ingen havde lyst til at spejle æg eller bacon, så vi købte os lidt frisk brød og nød det sammen med den dampende kaffe inde i teltet. Godt, vi har nogle gode bøger med! Vi fik i hvert fald gravet os dybt ind i både Jussi Adler-Olsens og Karin Slaughters verdener. For det meste inde i teltet, men når det blev for koldt, ja så var der heldigvis da også bilen! Og det er stadig for koldt til at spise asparges!
Torsdag 2.6. Temperatur kl. 16.00 20°
Tidligt op. Vi vidste, det ville blive en lang køretur – 800 km – så det var bare om at få pakket sammen. De sorte skyer lovede heller ikke for godt, men tørt holdt det sig da. Vi bryggede kaffe og tog morgenbrød med fra Claire. Det spiste vi på den første rasteplads, vi mødte.
Turen var overordentlig behagelig. Vi kørte en anden vej til Belfort end vi plejer at køre. Det er D83 og den var meget smuk, og der var ganske lidt færdsel i forhold til A35. Vejret var stadig køligt, men det holdt tørt. Og da vi rullede ind på campingpladsen i Frejus, skinnede solen, og alt var godt. Også aspargeserne, som vi endelig fik has på!
Denne plads er stadig lige smuk. Det er utroligt, for det var netop her, der sidste år den 16. juni var en kæmpeoversvømmelse. Vandet var 1,80 meter over jorden, og flodbølgen havde trukket alle huse, campingvogne og telte med sig. Ingen personer kom til skade. Man kan se, at samtlige feriehuse er helt nye, men træer, buske og blomster er intakte. Mageløst.
Højdemærket for oversvømmelsen sidste år
Fredag 3.6. - Helles fødselsdag Temperatur kl.16.00 26° Så er det altså sommer. Med sol og milde vinde. Så den nyder vi i lange baner. Simpelthen! Med bøger, kølig vin, kirsebær, meloner osv. osv. Ja, for vi laver jo ikke så meget andet end at nyde livet. Og det er i grunden ikke så galt.
Lørdag 4.6 Temperatur klokken 16.00 27°
At vågne op til sådant et dejligt vejr er stor luksus. Her dufter simpelthen af Frankrig. Vores vej hedder også Mimose. Sådan én blomstrer her lige i nærheden, foruden disse her røde nogen lige op ad vores telt. Vores morgenmad består nogle gange af flutes og croissanter og nogle gange af æg, bacon og ristet brød. Men hver dag begynder med friskpressede appelsiner, presset med den fænomenale presser, jeg har fået af Annette.
Simpelthen! Med bøger, kølig vin, kirsebær, meloner osv. osv. Ja, for vi laver jo ikke så meget andet end at nyde livet. Og det er i grunden ikke så galt.
Frokost i vores dekadente restaurant – ja se selv på billedet, det taler for sig selv. Her ved vandkanten får man det smukkeste anrettede mad. Som tilmed smager fantastisk. Intet sted serveres moules marinières så elegant som her, og intet andet sted, vi kender, forstår man at anrette en tallerken med kød og tilbehør som her. Og så har vi fødderne næsten i vand og den dejligste udsigt over havet. Vi skal lige kigge gennem restaurantens thaiinspirerede dobbelte himmelsenge omgærdet af røde gevandter. En sådan ”seng” kan man leje for 30 € om dagen. Også en slags penge, hvis man har glemt sit håndklæde.
Søndag 5.6. Temperatur kl. 16.00 19°
Siden kl. 1 i nat har der været et forfærdeligt uvejr. Lyn og torden har rullet rundt mellem bjergene og havet, og regnen har høvlet ned. Konstant i seks timer. Klokken 7 havde vi fået nok og stod op og gik i bad og klappede et meget vådt telt sammen. Så lavede Mogens kaffe, mens jeg vandrede igennem kæmpepytter for at hente morgenbrød kl. 8. Det spiste vi inde i bilen, fordi regnen stadig faldt tungt.
Og lige en lille solstrålehistorie: I går fik vi nogle genboere i en camper fra Italien. Et ungt arabisk ægtepar med tre børn under den skolepligtige alder. Mens jeg var til bageren, kom han hen og bankede på bilen til Mogens og inviterede på kaffe i deres vogn. Sådan et tilbud ville vi aldrig have fået fra en hollænder, tysker, englænder, franskmand eller dansker. Men denne familie havde overskuddet til det på trods af sprogbarrierer og trang plads i vognen.
Turen til Nice foregik også i regn, og lynene blinkede stadig ude over havet. Det var koldt, og vi havde ikke lyst til at forlade bilen, så det var bare om at finde bøgerne frem.
Om bord på færgen styrede vi lige hen mod receptionen og fik en kahyt. Det er en godt investering på 30 Euro, for selv om færgen er udstyret med mange fine saloner, er der også mange mennesker med, og det er svært at sidde på en stol i 5-6 timer. Værelset er fint med stort vindue, 2 senge og eget bad og toilet. Vi nød det og fik os også en lille lur ovenpå nattens genvordigheder.
Denne færge, Mega Smeralda, var ret ny og mægtig flot indrettet. På vægge og trapper hang der alle steder god dansk kunst! Vi sejlede i smult vande. Alligevel var vi over 1 time forsinket! Vi fik aldrig at vide hvorfor. Og så er disse færger altså ikke indrettet som de danske. Man kører ikke ind i den ene ende og ud fra den anden. Nej, man kører rundt inde i færgen for at komme ud det samme sted, som man kom ind.
Klog af skade fra tidligere ture, havde vi noteret vogndæk og nr., hvor vores bil stod, og vi var meget opmærksomme på vejen op herfra. For vi ville undgå at løbe forvirrede rundt ligesom hundredvis af andre gjorde. Der er utrolig dårlig service, hvad angår at få folk på plads. Det sinker udkørslen en hel del!
Og aldrig så snart var vi kørt ind i Bastia, før uvejret også brød løs her! Så det blev en tur med lyn, torden og masser af vand op til Pietracorba. Vi blev hilst genkendende velkommen af Pietras ejer. Ja, og så satte vi et i forvejen pjaskvådt telt op i halvmørke og blev meget, meget gennemblødte. Vi delte en dåse argentinsk hash og en flaske fransk vin, mens vi iagttog regnen, som var på nippet til at pible igennem teltdugen. Men teltet holdt stand! Gode gamle Quechua.
Mandag 6.6. (Tor bliver i dag 25) Temperatur klokken 16.00 24°.
Hurra, tørvejr, da vi vågnede. Vi satte os til at spise morgenmad, mens vi så ud over denne toppakkede plads af campere og campingvogne. Men heldigvis også nogle telte hist og her. For bare tre år siden, hvor vi var her for første gang, var det anderledes stille og fredeligt, men efter at her er kommet elektricitet ”ud på marken”, ja så har disse vogne også fundet frem. Godt for campingpladsejeren, skidt for os.
Men hurra, vi så at vores yndlingstræ ville blive ”ledigt”, idet et svejtsisk par var ved at pakke deres telt sammen. Det ville betyde herlig udsigt over bjerge, maki og blomster med ryggen til alle campingvognene samt – ej uvæsentlig – skygge, når solen kommer lige om lidt.
Vi spurgte dem pænt om de var ved at flytte og om vi måtte sætte en stol dér, fordi det var sådan en dejlig plads. De stirrede underligt på os, og selvom de havde pakket sammen og var klar til at køre, begyndte de pludselig at åbne motorhjelm og tjekke benzin, at polere alle vinduerne, at gå laaangsomt op til toiletterne en ad gangen osv. osv. Alle de ting kunne de have gjort, efter at de havde forladt pladsen. Vi valgte at ignorere dem og håbede blot på, at andre ikke ville dukke op med samme ide. Men de blev da fulgt af mange par interesserede øjne fra de omkringliggende.
Vi flyttede hele mollesjavsen i et hug. Hvem siger, det er nødvendigt at slå et telt ned for at flytte det et hundrede meter? Det gik smertefrit.
Ja, og i dag har vi så nydt Pietracobra i fulde drag her fra vores plads i skyggen af det smukke træ. Tirsdag 7.6. Temperatur klokken 16.00 21°
Til en forandring har det regnet hele natten! Vi er godt trætte af det efter- hånden, men det er heldigvis ikke koldt. Og dagen er fuld af sol.
Vi bor ved siden af et par fra Quebec, som fandt ind under den anden del af træet med deres telt. De havde været ude for et voldsomt uvejr, mens de havde været ude at vandre i bjergene, og var heldigvis nået uskadte frem, men de havde vandret i vand helt op til knæene. Deres lille telt havde også overlevet på campingpladsen, men alt var drivvådt. Ja, vi har jo dog prøvet noget tilsvarende. Naturen er voldsom herovre.
Nåh ja, og så har vi da også fået snakket lidt om Quebec, hvor vi jo har været. (Og så var jeg oppe i et stykke om Quebec til franskeksamen i år, men det nævnte jeg dog ikke, men tæt på nethinden stod det dog). De var lidt imponerede over, at vi kendte så godt til deres provins.
Vi har provianteret i dag i Bastia i det store varehus Géant. Det er stort, så vi blev jo nødt til at købe stort ind.
Onsdag 8.6 Temperatur klokken 16.00 22°
Vejrudsigten lovede regn i dag, men det har været ganske behageligt vejr. Et par dråber her og der, men det var da alt. Vi har lavet absolut ingenting. Det har været en dejlig dag.
Torsdag 9.6 Temperatur klokken 16.00 23°
Vi vågnede begge ved 5-tiden og måtte op for at tisse :-) Det lysnede, fuglene kvidrede og der var de mest fantastiske skyformationer på himlen. Vi nød det – og nød også at vi kunne gå ind og få et par timer til på øjet.
Herlig morgen. Nu har vi fået indkøbt det korsikanske bacon – verdens bedste. Stadigvæk.
Smuk køretur op langs kysten til Macinaggio, Den lille havneby, hvor vi ”altid” spiser frokost. Desværre var en stor bil i gang med at læsse asfalt ud over vejen foran restauranten, og samtidig blæste der en strid vind ind i restauranten, så det var umuligt at være der. En tabt frokostindtægt for den stakkels restaurationsejer. Vi fandt imidlertid en mere end god erstatning: En fin fiskerestaurant i en lille gade, som løb parallelt med hovedgaden og med udsigt til vinmarkerne. Så var der altså heller ikke flere gader i den by. Vi nød måltidet og rullede tilbage til Pietra for at bruge resten af dagen på læsning. Vi læser begge bøger af Jussi Adler-Olsen i øjeblikket. De er ikke nemme at slippe.
Havnen i Macinaggio. Næste hele byen er med på billedet.
Nu regner det ikke, nu stormer det. Det stormer så voldsomt, at alle teltene her på pladsen lider under det! Og vi kan sagtens huske, hvor voldsomt det kan blive. Det blev det faktisk også. En lynlås fik lidt mén, men vi håber teltet kan holde stand resten af ferien. Aftensmad i den lille restaurant på campingpladsen og en hyggelig aften. Det har været en dejlig dag.
Fredag 10.6. Temperatur klokken 16.00 24°
Solen stråler fra en skyfri himmel. Så er det den, man skal gemme sig for. Nå, men vi har jo vores dejlige oliventræ. Så det har været en herlig dag.
Vi spiste en fin omelet i den lille gamle by, Erbalunga, og ellers har vi slet ikke lavet andet end at hygge os. Og det er i grunden ikke så galt! Lørdag 11.6. Temperatur klokken 16.00 25°
Og solen skinner stadig. En af os har motioneret i dag! En rigtig lang gåtur. Eftermiddagen gik med en køretur op til Pietracorbara. Og jeg skal da lige love for, at vi fik afprøvet de korsikanske landeveje. Den var så stejl, så snoet og så smal, at man hilser på de modkørende biler med hævet hånd og store smil. Dem mødte vi tre af, og det gjaldt hver gang om at finde et sted i vejkanten at køre ind, for at bilerne kunne passere hinanden. Det er den i bjergsiden, der viger! Hm, jeg havde svedige hænder, Mogens stoppede hæmningsløs midt på vejen for at fotografere. Der var også meget smukt. Tror jeg nok. Mit blik var mere rettet på den stenede, hullede vej foran os. Men vi mødte ingen campingvogne.
Spiste en fin pizza med en god flaske korsikansk rødvin til aften i vores eget domicil.
Det har været en dejlig dag.
Søndag 12.6. Temperatur klokken 16.00 26°
Søndag går korsikanerne – og turisterne – ud for at spise og promenere. Den dejlige lille by, Erbalunga, var propfuld af folk, der nød det dejlige vejr. Vi vidste lige bestemt, hvor vi skulle spise vores tre-retters menu, nemlig på den dejlig fiskerestaurant, som ligger hængende over havet. Her venter man på maden, mens bølgerne skvulper ind, og krabberne vimser omkring lige under os. Og det er altså herlig mad, man får her. Tre lækre retter med vin for under 400 kr. Sådan skulle det være at gå ud at spise i Danmark.
Det har været en pragtfuld dag. Mandag 13.6. Temperatur kl. 16.00: 24°
Nu er marken her overfyldt. Godt, at vores telt vender den ryggen, for vi har i går aftes talt mellem 60 og 65 højst forskellige ”installationer” med mindst 2 personer i hver. Teltene er i klart undertal, så kommer campingvognene, og nr. 1 på hitlisten er så absolut camperne. Den ene større end den anden. Nogle med anhængere til en bil, andre med motorcykel og atter andre (fattigrøvene) med cykler.
Se bare nedenstående fire måder at campere på:
1. Ham, den tykke velbjergede franskmand, som syntes, det var helt i orden at fylde fire pladser. Og som stolt gav mig lov til at fotografere hele menagen, da han var ved at flytte til et sted, hvor han kunne optage 5 pladser.
2. www.degamlerejser.dk – altså pensionisterne med deres lille telt, og alt udstyret til en herlig primitiv – men velgennemtænkt – ferie, samt et ton gode bøger. 3. De smukke, veltrimmede og aktive 40-årige, som også har alt udstyret i orden. Bare lidt anderledes: Våddragter, travestøvler og cykler. Her soves der lidt utraditionelt. Vi må håbe, at de ikke kommer ud for de storme, vi har været.
4. Og endelig dagens clou: Hundecampisterne. Ja, det ligner jo et ganske almindeligt og velegnet telt for campering i bjergene. Men det er det altså ikke, for her bor to collie hunde, som netop nu er på tur med deres stolte ejermænd i deres megacamper. De må så gå glip af ClairVacances, der er det nemlig ikke tilladt at medbringe hunde. Og sådan er campinglivet desværre ved at ændre sig. Fra livet i det fri hele døgnet til et udstyrsstykke uden lige, hvor man parkerer tæt ved siden af hinanden, hiver parabolantennerne frem, dækker op med duge og fine krystalglas, for hele tiden at holde øje med om naboen nu har set det. Ak, vi er ved at blive gamle og ak, vi kan ikke li' udviklingen.
Tirsdag 14.6. Temperaturen klokken 16.00 26°
Hvordan pokker holder man fast i tiden? Den løber og løber. Alt for hurtigt. Men det har været en pragtfuld dag, som vi gerne vil holde fast i.
Onsdag 15.6. Temperaturen klokken 16.00 28°
Vi kunne faktisk godt tænke os bare at blive boende her i Pietracorraba, men vi har stadig steder, vi vil gense. Så derfor pakkede vi stille sammen, sagde farvel til vores franske, næsten jævnaldrende venner, der også boede i telt og kørte så mod syd. Ned til Gianoccio og Arinella campingpladsen. Den tur er ret uspændende, men havet er dog altid dejligt at se på. N198 er meget befærdet, så selv om vejen er fin og langt bredere, end vi er vant til, så tager det næsten lige så lang tid pga. færdslen.
Vi var fremme ved frokosttid, blot for at få at vide, at der kun var én plads tilbage, og at det var for en dag, så kunne vi flytte næste dag til en anden plads. Vi orker ligesom ikke rigtigt at slå telt op og ned og flytte rundt for sjov skyld, så det blev by by Arinella. Vi fortsatte sydpå, overbeviste (en af os i hvert fald) om, at vi nok skulle finde en anden plads. Og den tur var ualmindelig smuk og frodig. Blomster overalt. Campingpladser overalt, men ingen vi kunne bruge. Jeg må indrømme, at det er nødvendigt forarbejde Andersen Booking har lavet for at finde de bedste pladser.
Humøret dalede, og vi var faktisk parate til at tage tilbage til Arinella og tage imod tilbudet. Blot for at finde ud af, at der nu var alt udsolgt. Vi nåede ikke engang indenfor. Der stod to cyklister, som var blevet afvist. Det kan man simpelthen ikke på en campingplads. Her stod de i 28 graders varme, godt trætte, og så havde man ikke engang et stykke græs til dem. Der er masser af græs og plads i Arinella. Men efterhånden er de jo nok kun interesserede i at udleje feriehytterne, som der bliver flere og flere af. Og så er der ikke plads til et par cyklister. By, by, Arinella, forever. Men vi har da haft nogle dejlige dage der tidligere.
Ny plan: Vi skrotter Bonifacio og kører direkte ind i bjergene over Corte til den lille by, Galacuccia, ved søen tæt på Monte Cinto, Campingpladsen hedder Acquaviva. Det blev en smuk, smuk tur, og selv om frokosten bestod af lakridskonfekt, var vi kommet os over skuffelsen på østkysten og nød nu et ordentligt måltid mad og en flaske vin på campingpladsen med den smukkeste udsigt til alle verdenshjørner. Og vi sov godt i nat! 350 km havde vi kørt. Det er meget, meget langt på Korsika.
Udsigten fra vores plads. Bjerge i baggrunden ligger ved Monte Cinto 2706 m.
Torsdag 16.6 Temperaturen klokken 16.00 28° Ud til vestkysten. Selvom vi ikke er meget for at slå teltet op én dag for bare at tage det ned den næste, så er vi også så kræsne med toilet- og badeforhold, at de skal bare være i orden. Selvom der sidste år var igangsat byggeri af nye toiletter, så var det ikke kommet én mursten nærmere færdiggørelsen. Nå, men ejeren lovede os, at til næste år.....
Betagende køretur gennem skovområdet. Det er her vi møder alle disse sorte grise og køer. Der var ganske mange i dag. Og vi fik da de obligatoriske fotos.
Der var også vejarbejde flere steder, og også bilkørere, der var ved at dø af skræk over højde, bredde og anden vejtilstand, så da vi havde kørt et par timer, kunne vi konstatere, at vi havde tilbagelagt 50 km. På Korsika regnes afstande ikke i kilometer, men i tid. Vi havde besluttet os for Calvi. Det var vistnok vores plan C. På vejen ville vi lige kigge forbi Porto – ikke fordi campingpladsen Les Oliviers var med i vore planer – dertil er der alt for mange terrasser – men det kunne jo være, at der lige var en, hvor vi kunne være bekvemt og med mulighed for at have bilen ved siden af teltet. Det lyder ligegyldigt, men her er det altså stort besvær at slæbe alle sine ting fra parkeringspladserne og op på hylderne. Vi fik lov til at køre op at kigge – denne plads er ikke for gamle og gangbesværede – og bingo for pokker: der lå vores luksusplads fra første gang, vi var her og ventede på os. Herligt, herlig
Klasseaftensmad på restauranten ved swimminpoolen, der ligger så smukt, så smukt. En dejlig dag. En dejlig nat. Fredag 17.6 Temperaturen klokken 16.00 33°
Vi havde besøg af et pindsvin i nat. Hvornår lærer vi at affaldsposen skal i skraldespanden, før vi går i seng? Nå, denne lille – nej store – fyr tøffede ind i vores telt og begyndte at prikke hul på plastikposen. Det lavede selvfølgelig en masse støj, der vækkede os. Vi åbnede indefra sengegemakket og lyste på den med lommelygten. Den lå stille i lang, lang tid. Så tøffede den lige så stille ud igen.
Dejlig dag her i penthouse lejligheden, med gode naboer på alle etagerne neden under os. Vi afsluttede aftenen på restauranten, hvor vi sådan set bestilte samme menu som i går!
Desserten fik vi hjemme i teltet. Creme brûlèe.
Lørdag 18.6 Temperaturen klokken 16.00 33° Det er så hedt i dag! Vi har været helt oppe på 34 grader. Vi kørte en tur op i bjergene til Ota, en fin lille by, vi har fotograferet fra den anden side af slugten. Vi travede – eller rettere hoppede mellem skyggerne gennem hele byen.
Byen Otas kirkegård.
Jeg sidder her på restauranten med den fine udsigt foran et kalkmaleri af en gammel korsikansk bonde.
Spiste frokost med udsigt og kørte derefter de to kilometer op til broerne ved Spilanca og den fantastiske sø, floden hedder A Pianella, hvor en masse mennesker allerede badede. Det var ganske betagende smukt, uden at adgangen dertil kan kaldes særlig let.Vi afsluttede dagen med et pragtmåltid i restauranten. Der er slet ingen grund til at tage ned til alle turistrestauranterne ved havnen. Køkkenet her er fremragende, omgivelserne skønne. Ejeren bød os på et lille glas kastanjelikør og en lang snak på fransk. Vi er nok gode kunder.
Det har været en dejlig dag.(Måske lige bortset fra starten af den, hvor vi – som sædvanligt - væltede ud af teltet og op til toiletterne klokken lidt før syv bare for at opdage, at rengørings- manden havde afspærret bygningen for at gøre rent. Han henviste os til bygningen længere nede af bjerget, og det går jo slet ikke med gamle, gangbesværede mennesker. Så jeg tog afspærringen ned og forklarede ham det. På fransk. Han forstod ikke et ord, men var godt nok sur. Han så ud til at ville holde os tilbage, men turde dog ikke, så vi nåede det!)
Søndag 19.6 Temperatur klokken 16.00 27°
Så er jeg blevet gode venner med WC-manden. Jeg var på vej ned ad bjerget, da han kom trillende i sin lille lydløse golfvogn, standsede og spurgte mig, om jeg ville køre med. Med et stort smil på. Så vi fik os en lille snak på vejen, og jeg undgik at blive forpustet.
Det er stadig vidunderligt at lave ingenting. Så det gør vi så i strålende solskins- vejr.
Mandag 20.6 Temperatur klokken 16.00 27°
Der er nøjagtigt 174 km fra Porto til Pietra. Frk. Nüvi fortalte os, at det ville tage os to timer og 35 minutter. Hun kender ikke til måden at beregne kilometer på her på Korsika. Det tog os såmænd fire timer. Det svarer til 43,5 km i timen, og det vidste vi godt. Vi standsede endda ikke for at fotografere undervejs. Vi har kørt stræk- ningen den modsatte vej. Den er overvældende smuk og meget anstrengende. Det er svært at finde steder at fotografere, dertil snor vejen sig alt for meget, men fotos har vi fra vores første tur. Naturen ændrer sig jo ikke lige sådan.
Morgenmaden spiste vi med udsigt! Fantastiske 30 minutter kl. 8 i 20 graders varme, ca. 400 meter over havet, kun i selskab med os selv, et par firben, nogle syngende fugle og myrerne, som fjernede vores krummer. De er godt nok nogle stærke fætre.
Og så er vi ”hjemme” igen. Her i Pietra vil vi blive de sidste syv dage, vi er på Korsika, og vi vil bruge tiden på vores yndlingsbeskæftigelse: Nyde livet!Tirsdag 21.6 Temperatur klokken 16.00 26°
Indkøbstur til Geant i Bastia. Det er en tur på nøjagtig 2 x 25 kilometer. Så sådan en indkøbstur tager tid. Her er fin vej, men til gengæld masser af trafik, og masser af trafikpropper. Vi er efterhånden utroligt langmodige (hedder det vist). Det var der imidlertid to førere i korsikanske biler, der ikke var. En lille lastbil og en personvogn stoppede pludselig op foran en rundkørsel og spærrede al færdslen. Manden i personbilen for rasende ud af sin bil med et baseball bat løftet truende over hovedet med fart hen mod lastbilen. Den rasede pludselig videre. Hvorpå den lille hvide bil optog forfølgelsen. Vi så heldigvis ikke slutningen af historien. Du godeste for et temperament. Føreren i en bagved holdende bil rullede sit vindue ned for at irettesætte baseball manden, men han fik i den grad rullet vinduet hurtigt op igen.
Vi har i øjeblikket besøg her i teltet af to børn fra Nr. Nissum. De første danskere, vi har mødt – overhovedet. Vi spiser kirsebær, mens de fortæller os om deres 3måneders rejse med forældrene i en Combi Camp gennem Europa og især Italien. De er 7 og 9 år og har så fået ”orlov”. De var så overraskede over at høre dansk, at de fulgte med Mogens hjem fra swimmingpoolen. Og jeg skal da ellers love for, at de snakker. De for tilbage for at hente materiale fra deres tur, og deres far har lige været her for at hente dem. Så vi har da fået snakket en del.
Onsdag 22.6 Temperaturen klokken 16.00 28° Her er smukt, varmt og dejligt. Kirsebærene er så lækre. De kommer fra Ventoux, og vi spiser en portion hver dag. De er hundedyre.
Vi er de eneste, der får ladet vore køleelementer op i restauranten, og de synes helt sikkert, vi er nogle gamle hoveder. Men de er overordentligt venlige og har altid en bemærkning klar. Bl.a. mener de, at vi er de eneste udlændinge, der forsøger at tale deres sprog, og at vi egentlig godt kan blive her resten af sommeren.
Det har været en dejlig dag!
Torsdag 23.6 Temperaturen klokken 16.00 28°
Køretur op langs kysten i klar solskin og 28 graders varme. Frokost i Maccinaccio ved havnen. Helt dejligt. Masser af både og frisk vind og spændende fiskemenu. Og endelig har vi fået samlet et stykke grøn korsikasklippe op. Den bliver meget fin hjemme i vindueskarmen sammen med alle de andre sten fra alle mulige mærkelige steder rundt omkring i verden.
Det har været en varm og dejlig dag!
Fredag 24.6 Temperatur klokken 16.00 26°
Det har været en varm, skøn og herlig dag uden ret mange store armsving!
Lørdag 25.6
Vi har fået købt ind i Bastia af det sædvanlige figenstads (læs: herligheder alle produceret med figner på Korsika: syltetøj, marmelade og likør).
Kastanjelikør, som vi smagte i Porto, nu købt hos den lokale
købmand i Marino de Sisco. Ligger kun 4 km fra campingpladsen.
Og så har vi fundet endnu en fin fiskerestaurant i Erbalunga.
Restaurant L'Esquinade.Selvfølgelig helt nede ved havnen. Jeg spiste den friskeste ”loup”, man kan tænke sig. Uhm, uhm. Vi har talt en del om, hvad folk dog bestiller i denne dukkeby om vinteren. Her er godt nok en lille skole og en stor borgmesterbygning, en Spar købmand og en bager. Og så er der ellers restauranter og souvenirbutikker en masse.
Det er dejligt at gå i denne smukke swimmingpool om aftenen, sådan lige inden den lukker. Så er alle børn forsvundet, og man har den bogstaveligt talt for sig selv. Stor luksus med alle bjergtoppene rundt omkring, og solen som stadig stråler fra ensky fri himmel.
Det har været en herlig, dejlig dag!
Søndag 26.6. Temperatur klokken 16.00 28°
Sidste Korsikadag i denne omgang! Men der kommer også et år til næste år. Vi brugte dagen til at nusse lidt omkring og nyde udsigter og sidst på eftermiddagen gik vi stille og roligt i gang med pakningen. Det er jo varmt, så det tager den tid, det tager. Vi slog det lille stormtelt op, som vi skal sove i i nat, det er ikke så smart at vække naboerne med larmende teltstænger kl. 5-6 stykker om morgenen. Det lille telt klapper sig selv ud – det tager et sekund, og Mogens klapper det sammen – det tager så et helt minut! Effektivt, småt og godt.
Ned i poolen og blive afkølet herefter, og så farvelmiddag på Pietrarestauranten. Vi fik sagt pænt farvel til alle vore ”venner” her.
Det har været en dejlig, men lidt sørgmodig dag. Det er svært at sige farvel, så vi sagde på gensyn. Nu kan jeg jo også tale fransk – og alt det der.
Sidste glimt af Korsika i denne omgang. Billedet er taget fra Mega Smeralda og viser Bastia havn.
Tilbage til hovedmenu