Fra Blokhusvej til Pietra for femte gang
Det er femte år i træk, at vi besøger Korsika. Vi har genset alle de steder, vi er kommet til at holde af på øen, og vi har denne gang tilbragt en lille måned her. Der er således ingen som helst grund til at gentage vor betagelse af øens skønhed, og derfor vil vi lade billederne tale for sig selv. Kun en opfordring fra os til alle om at besøge øen og få "syn for sagen". Dog vil vi - som svorne telttilhængere - anbefale, at man lader være med at medbringe campingvogne og campere. Vejene på Korsika er små, stejle og snoede, hvis man ser bort fra østkysten fra Bastia og sydpå. Og for at være ærlig: Disse køretøjer er i den grad til gene for andre køretøjer. Det kan godt være, at ejerne synes, at de sagtens kan manøvrere her, men de glemmer at kigge i bakspejlet og se de lange køer, de afstedkommer.
Campingvogne kan man trods alt godt medbringe, hvis man benytter nogle af de glimrende campingpladser på østkysten, lader vognen stå det samme sted og så oplever resten af øen i bil. Men de store campere er en misforståelse herovre. Man kan selvfølgelig også lade dem blive på østkysten, men man får masser af problemer alligevel. Man er lidt stavnsbundet. Og det er vel ikke meningen med at være på ferie i en camper. Vi har set mange leje en lille bil for at kunne bevæge sig omkring, og hvis man gør det, ja så går det vel nok. De små kassebiler, som mange unge anvender med imponerende opfindsomme soveindretninger, er til gengæld en fin måde at komme rundt på.
Fredag den 25. maj 2012
Første stop på vejen sydpå er - som sædvanlig - ClairVacances i Herrlisheim, Alsace. Og naturligvis besøgte vi Colmar.
Der er stor forskel på opfindsomhed - og indtjeningsmuligheder - hos tiggerne her. Yderlighederne går nok her: En midaldrende mand har sat sig ned på et strøg med en kurv foran sig. Pænt påklædt og med mærkevaretennissko strittende ud imod os. Hver gang en turist går forbi ham, starter han sin mobiltelefon, som spiller lidt klassisk musik. Ikke megen respons.
Så er der jazzorkestret, som består af fem meget midaldrende herrer. De spiller fint - og ser ud til at nyde det hele - men så har de lagt 4 stk. 2-eurostykker i deres indsamlingskurv - ligesom for at understrege niveauet. Der var heller ikke rigtigt bid.
Men rundt om hjørnet står en ung, charmerende dukkefører. Han har fine handsker på og fører en dukke på en halv meters penge, der stryger på en violin. De skønneste melodier fra en båndoptager, skjult i en kurv med en dejlig levende hund, strømmer ud. Han gør det så intenst, at ingen drømmer om, at det ikke er denne lille dukke, der spiller. Kødrand rundt om ham og ditto afregning.
Tirsdag den 29. maj 2012
Videre mod Frejus. Også som sædvanlig. Denne lille epistel kommer til at handle om vores 4,1 sekunders telt. Vi troede jo, det var lykken for sådan nogle gamle nogle som os med et telt, der slår sig selv op på 4,1 sekunder. Det gør det også, men det er pokkers besværligt at få samlet igen, så det kan passe i den dertil indrettede pose!
Efter en sand kamp i Herrlisheim, som vi tabte, fik vi det bugseret ind i bilen. Da vi skulle slå det op i Frejus, lykkedes det os at få vredet det på plads. Det var lykkedes os at vikle det så gevaldigt sammen i morges, at det ikke lod sig åbne på 4,1 sekunder. Det telt hader os. Til gengæld afskyr vi det! I morgen forsvinder det fra vores åsyn. Men vores nat var dejlig.
Vi har været en smut i Decathlon og købt et telt mage til det gamle, vi havde. Det er pragtfuldt. Det lidt morsomme er dog, at Mogens havde siddet i lang, lang tid i går aftes og funderet over, hvad det var, vi gjorde galt ved samlingen af teltet. Og vips, da vi skulle samle det for sidste gang, gik det som fod i hose.
Lige meget med det. Teltet er væk. Det er foræret til en sød, fransk dame, som bor overfor os. Hendes familie kommer i weekenden, og hendes søn og barnebarn ville med glæde have det. Hun ringede til dem med et foto af teltet. Så vi beklager, kære børnebørn, at det ikke var muligt for os at have plads til det i vores lille Yaris hjem, så I kunne få glæde af det. Det må så være en trøst, at nogle franskmænd får glæde af det. Vi har trods alt haft glæde af vores franske ferier i snart fyrre år. Det fortalte vi også madam, som var ganske rørt til tårer faktisk.
Hermed er emnet uddebatteret, og kloge bemærkninger frabedes. La vie est belle.
Fredag den 1. juni 2012
Og så fortsætter turen med færge fra Nice til Korsika. Fotografierne herfra er beskrivelse nok. Nyd dem!
Sidste år skyggefulde træer, nu kunst
Øen ElbaMandag den 11. juni 2012
Vi har været på en fantastisk togtur Bastia - Ajaccio. Vi har kørt turen flere gange i bil, men denne togtur tog os til steder, hvor der ingen veje var. Hele tiden gled vi ind og ud ad bjergene, krydsede floder på smalle, smukke broer, og fulgtes andre gange med landevejen. Og hele tiden havde vi denne overvældende udsigt til siderne, under os, og såmænd også over os, for skyernes formationer omkring bjergtinderne skiftede hele tiden.
Der var mange stationer på vejen. 32 i alt. Stationsforstanderne - for sådan en var der hvert sted - stod alle fint og viftede med et afgangsskilt. Nogle gange afleverede de lige en cafe express til togføreren, og et sted skulle togføreren lige ud og se på en motorcykel, der var til salg.
Turen fra Bastia til Bocognano (vores endestation) tog tre timer. Og så tre timer tilbage. Ikke et minut for meget.
På hjemvejen fra Bastia op mod Pietra rasede en voldsom storm ud over havet. Aldrig har vi set det så voldsomt med bølgekrusninger snart her, snart der, og også regnbuer var der inde imellem bølgerne. Det var betagende flot, men noget af en overraskelse, da vi hele dagen var færdedes i mildt solskin uden vind overhovedet. Selv om det var ganske vanskeligt at åbne bildøren, måtte Mogens ud for at fotografere sceneriet.
Vi har oplevet megen blæst her. Men sådan en storm har vi aldrig været ude for. På vejrudsigten havde der da heller ikke stået noget om uvejr. Vi så det forsvinde i en kæmpesky op i luften. Bogstaveligt talt.
Lørdag den 9. juni 2012
Der er ikke meget, der overgår det at sidde og se en fodboldkamp som de eneste danskere sammen med en flok råbende, sejrsikre hollændere. Tak for det resultat Morten Olsen & Co. 1 - 0 til de rigtige.
På en biltur fra Pietra til Ajaccio så vi alle broer og skinnestrækninger, som vi kun for en uge siden kørte på. Det var lige så smukt og betagende, som togturen.
Tirsdag den 26. juni 2012
Vemodig afsked med La Pietra i går aftes. Og farvel til skønhedens og kærlighedens ø for denne gang. Over tre uger uden en dråbe regn og med en gennemsnitstemperatur på 24 grader!
Vel ankommet til Nice med færgen kørte vi til Mausanne i Provence. En køretur på 250 km. Temperaturen sneg sig op på 37 grader. Det er varmt, meget varmt. Heldigvis fik vi en fin skyggefuld plads på den kommunale campingplads, men vi måtte vente længe med at lave vores aftensmad på grund af heden. Vi kunne sagtens have sendt 15-16 grader af denne hede hjem til Danmark, hvor vejret i øjeblikket er koldt og regnfuldt. Vi synes, det her er for varmt. Utaknemmelige sjæle, som vi er.
27. juni 2012
Smuk, smuk køretur i Camargue. Hvilket pragtfuldt stykke natur. Vi fik set masser af vilde, hvide heste og flamingoer. Der var også masser af tamme heste på de meget velholdte turistgårde og -hoteller, som også alle var hvide. En kæmpe turistindustri. Men ganske forståeligt.
Vi opgav vores tennis her til aften. Klokken 20 var temperaturen stadig over 30 grader.
Torsdag den 28. juni 2012
Vi gav op. Bestemte os for at tage nordpå. Man kan intet lave, når temperaturen allerede er over 30 grader kl. 10 om formiddagen. Så vi pakkede sammen og nød køreturen til Fleurie sådan ca. 300 km nordligere - eller i nordlig retning, som de ville sige i TV-avisens vejrprogram. Provence er jo smuk, her er det hele: lavendelmarker, solsikkemarker, bjerge, dale og solskin.
Vi havde fået denne kommunale campingplads, La Grabbe, i Fleurie anbefalet af et ægtepar, som har læst vores hjemmeside. Vi glædede os og blev bestemt ikke skuffede. En fin og velholdt campingplads med store, velafgrænsede - og skyggefulde - pladser. Fine sanitære forhold, svømmebassin, tennisbane og -hurra - en dejlig stor opholdsstue med aircondition, med gratis internet. Og så ligger den smukt mellem alle disse herlige Beaujolais vinmarker.
Temperaturen er stadig konstant. 30 grader. Det er også hedt om natten. Vi gav op efter 3 hede nætter. Men vi kommer bare tilbage en anden gang. Vi skal jo have afprøvet den tennisbane.
Søndag den 1. juli 2012
Så, nu er vi tilbage ved udgangspunktet: ClairVacances i Alsace. Det betyder, at vi er ved at vende næserne hjem. Og hvilket herligt døgn! Det har regnet hele natten - og hele dagen. Silende regn, men ingen blæst og temperatur omkring de 20 grader. Så vi har nydt det i fulde drag. Tænk, hvad man kan få en regnvejrsdag til at gå med i et telt.
Vi har slået palædøren op, og Mogens har lavet en genial opsats, så vandet løber ud fra siderne. Og der, hvor vandet løber ud, har vi stillet vores kasserolle, som vi glemte at vaske op i går aftes, med lidt opvaskemiddel i. Efter sådan cirka at være blevet fyldt tre gange, er den nu så ren som en nyvasket barnenumse.
Onsdag den 4. juli 2012
Og så er vi nået til Mogens 76. fødselsdag. Den har vi fejret med et dejligt vejr og en sublim frokost i Heuhaus i Equisheim.
Fredag den 6. juli 2012
Hjemrejse i ret meget trafik. Men det gik fint.
Fed Ferie, som vores børnebørn ville sige det.
Vi nøjes med at sige: Uovertruffen ferie. Men det siger vi jo hver gang.
Tilbage til hovedmenu