Whitehorse, Yukon til Steamboat, Yukon

Onsdag den 12. juli fra Whitehorse, Yukon til Watson Lake Yukon.

Afgang klokken 9.00 og ankomst klokken 14.30 efter 450 km ad Alaska Highway.

Vejret: Morgen: Overskyet, koldt 12°C
           Middag: Sol, varmere, 17°C
           Aften   : Sol, dejlig varmt. 19°C

Vi sov godt i bilen. Og varmt. Og tørt. Det var lidt koldt at spise morgenmad på campingpladsen, men vi gjorde det. Indkøb i Whitehorse og så af sted. Det har været koldt her de to gange, vi har været her. Det er lidt synd for Whitehorse omdømme, for her er så smukt. Der skulle ha’ været en eller anden fest i gaderne med boder etc.. Den fest druknede i regn. Og når vi læser The Milepost står der da også: gennemsnits temperaturen i juli er 14°C. Den gennemsnitlige dato for den sidste frost i foråret er 19. juni! Og første efterårsfrost 19. august! – Vådeste måned juli!!!

En herlig køretur i solskin på en luksusvej! Frokost på en campingplads, som lå ud til vejen. Vi lånte lige et bord og spiste et par BLT ÷ L, det vil sige en sandwich med bacon og tomat, men uden salatblad (lettuce). The Andersen style.

Vores mål i dag er en dejlig campingplads 10 km før Watson Lake. Teltpladser et godt stykke væk fra RV’erne og grønt græs lige ved Liard River. Værtsparret her – et ældre ægtepar – hedder Björkmann. Vi spurgte, om de var svenskere, nej, men hans far og mor var. Da det er vaskeeftermiddag, og vaskemaskinerne er inde ved receptionen fik vi en lang, god snak. Om hans forældre, som kom over som ganske unge, og hans far, som var skovhugger og som var med til at bygge jernbanen. Han viste mig alle de gamle redskaber, alle sine trofæer fra jagt, fortalte om, hvad de laver her om vinteren, nej det er ikke så koldt, kun ca. – 65 F svarer nogenlunde til –55 i celsius, og det er heller ikke så mørkt hele tiden.

Jeg udvekslede ideer med Marion om hvad man kunne bruge rabarber og vilde jordbær til – de gav os begge dele – og så fik vi også en flot kalender med vilde dyr fra Yukon. Fik jeg nævnt, hvad vi betaler for at bo her?  $7. (Canadiske, overnatnig i alt ca. kr. 40,-)

Green Valley RV park. Midt i en vidunderlig natur.

 
Torsdag den 13. juli fra Watson Lake, Yukon til Steamboat, Yukon.

Afgang klokken 10.00 og ankomst klokken 17.30 efter 490 km ad Alaska Highway.

Vejret: Morgen: Sol, dejligt lunt, 20°C
           Middag: Sol, af og til lidt overskyet, 20°C
           Aften   : Regn i stride strømme, ikke så koldt, 15°C

Begyndte dagen med at få skiftet olie og gjort indkøb i Watson Lake. Derefter en – som sædvanlig – pragtfuld køretur. Først langs Liard River, som der er drøn på, Mighty kaldes den, og det er den. Der løber en masse små og store creeks ned i den. Nogle har navne, andre har numre. Vi krydsede f. eks. Både nr. 150, 141 og 115 creek. Bjergene så ud som om de kunne give rigtig meget vand ved tøbrud om foråret. Utroligt smukt. Og pludselig begyndte vi at se wildlife igen.

Denne gang de dejligste Stone Sheep, som absolut helst ville stå på de rullestenede bjerge.

Caribou

De fleste af dyrene så vi ved Muncho Lake, som er et meget dejligt sted, og som er et must for alle turister på Alaska Highway.

Og så kom vi til stedet, vi begge har glædet os til. Toad River Lodge, hvor vi skulle anbringe en 
HaCaFrø og en Brøndby IF kasket.

De er nemlig verdensberømte for at have verdens største samling af kasketter. Det står selv i The Milepost. Og den sætter vi vor lid til.

Det tog os lidt længere tid end beregnet at få opsat hattene og fotograferet dem, men op kom de på væggen – de er overalt, på vægge og i loftet - og vores hatte fik numrerne 5.119 og 5.120.

Der var ellers ved at gå panik i os, da vi opdagede, at vi kun havde den ene kasket med os. Vi var overbeviste om, at Tor havde den anden, da hans kasket fra Prior Lake lå i bilen.
Vrede og skuffede kørte vi fra cafeen med uforrettet sag, og først efter ca. 15 km kom jeg i tanke om, at vi ikke havde set efter i vores store kuffert. Den blev endevendt og ganske rigtig her lå den. Vi vendte bilen og fik så sat hattene op og fotograferet dem.

Denne dejlige bjørn så vi et stykke efter Muncho Lake.

Vi er nu stoppet i Steambaot, og om det ikke styrter ned igen. Vi har ellers sat teltet op, og har skyndt os at spise. Desserten, peacan pie måtte vi spise under bagklapdøren. Det fungerede da meget godt. Især med rødvin til. Vi går garanteret tidligt i seng i aften.