Mandag den 17. juli Calgary, Alberta.

Vejret: Morgen: Lettere skyet, blæst, lidt køligt
           Middag: Sol, blæst, lidt køligt
           Aften   : Sol, blæst og ikke 20°C endnu.

Da vi kom i går kørte vi forbi tennisbanerne, hvor Morten og jeg i sin tid forsøgte at komme til at spille. Banerne var lukkede dengang, men der var en slåmur uden for, og vi brugte den. Indtil Morten havde fået slået alle boldene over muren og jeg blev sur og vi tog tilbage til campingpladsen. Det var lige over for Det Olympiske Stadion, hvor Morten og jeg også fik sneget os ind, selvom der ikke var åbent. Skihopbakken er virkelig stor. Nu kan man også køre i bobslæde. Det ser ret sjovt ud.

Herlig aftensmad – vi prøvede lige en gang hash Puritan-style – og en herlig nat på en herlig græsplæne. Her var dog ikke så stille som i Hay River, den mest stille plads på jorden, men der lød alle mulige hyggelige lyde rundt omkring fra de 774 andre campister. Og, ja, der var et tog i det fjerne.

Vi havde set en gigantisk RV med nummerplade, hvorpå der stod: ”Jensen7”, og et lille bitte dannebrogsflag bagpå. Familien Jensen var ikke hjemme, men til Stampede, så vi satte en Danmarksbrochure i deres dør med venlig hilsen fra Danmark og familien Andersen i D6. Sent om aftenen, efter klokken 24 og Stampede – hørte vi nogen udenfor teltet i løftet stemning, sige: ”Knock, knock, is somebody in there?”. Vi valgte at sove videre.

Vi sov længe. Fik sagt goddag og farvel til hr. og fru. Jensen, som rent faktisk var fra Danmark begge to og på vores alder. Han var flyttet til USA som barn og talte ikke dansk. Hun havde boet her i 20 år.
I løbet af 4 minutter havde vi fået hendes livshistorie. Men de var nu vældig imødekommende, som amerikanere nu engang er, og de inviterede os ind i deres pragtvogn. 

Det var jo lige det, vi ville. Se en sådan RV indvendig. Og det var imponerende. 

                    En RV indvendig.  Badeværelse og soveværelse med TV i loftet

Så kører Jensen7 og Jensen6.  Jensen6 er personbilen, som bliver trukket af Jensen7.

Satelittelefon, fjernsyn, stereo-radio og video i panelet over førerens plads bag glas så man slet ikke kunne se det, for ikke at tale om TV’et, som kom ned fra loftet over sengen, en Queen-size seng, som Elin sagde,  eller spejlene, krystalglassene i skabet, mikrobølgeovnen, brusebadet med guldsanitet og en beholder, der kunne klare fjorten dages brusebad for to. Imponerende. Og vi fik lov til at fotografere det.

Hvad der var sjovere, vi har ret: De kører i karavane. Han var konstant i walkie-talkie forbindelse med de andre, der efterhånden var utålmodige efter at komme af sted.

Indkøbsdag i Calgary. Mogens havde jo lovet at købe nogle ishokeytrøjer med hjem til Stigs drenge. Og det var sjovt at prøve at støve sådan et par stykker op. Det lykkedes, og vi synes de er meget flotte. Og dyre.

Dyre var også det par ruskindsbukser, jeg pludselig fik (Esprit – de koster det dobbelte i Danmark). Endnu en fødselsdagsgave til mig. De er så flotte og så sarte og med for. Jeg glæder mig til at gå i dem.

Mogens fik en sweatshirt til 17 canadiske dollars af mig. Men det er tanken, der tæller.

Resten af dagen til læsning, dagbog- og kortskrivning. Hvilket hermed er gjort. I aften skal vi have rigtig mad købt i Safeway. Og det regner stadig ikke!

Og her er heller ikke myg. Eller bjørne. Eller Ørne, Eller Moose.

Tirsdag den 18. juli fra Calgary til St. Mary, Montana.

Afgang klokken 8.00 og ankomst klokken 13.30 efter 289 km på Highway 2 og US 89

Vejret: Morgen: Klart, lidt køligt.
           Middag: Sol, varmt, vi har nok passeret de 20°C nu.
           Aften   : Sol, 21°C.

Så Calgary by night, da jeg skulle op at tisse ved 1-tiden. Det bli’r jo mørkt om natten igen nu, men det var flot at se alle lysene fra byen blinke dernede. Vi kan faktisk se hele den vestlige og nordlige del af Calgary her fra vores plads. Vi fik sagt farvel til vores naboer fra New Brunswick, som ligger helt ude østpå ved Atlanterhavet, og så af sted mod syd, mod Montana.

Ironisk nok punkterede vi. Heldigvis ikke på nogen af vores 4 kørehjul, men der lød pludselig en hvislen fra vores reservehjul. Og så var det fladt. Skulle vi skille os af med dette ekstra reservehjul eller hvad? Mogens smed de to sorte plastiksække med dækket i en affaldscontainer og så af sted igen.

Ingen problemer ved grænsen. Nu har vi fået stempler ved overgangen til Canada både her og der. Han spurgte os blot om, hvor længe vi havde i sinde at blive i USA denne gang!

Vi så igen bjerge. Glacier National Park ligger smukt vest for os, og vi har slået teltet op i KOA St. Mary, som ligger tæt på indkørslen til nationalparken. Vi kører ikke derind, den er meget smuk, men vi har jo set den. Der vil lige nu være en million RV’ere på vejene derinde.

Denne campingplads er også meget stor. Vi har fået en ”wilderness” plads helt ned til floden og langt til andre telte – og toiletbygningen – og meget langt væk fra de store RV’ere. Faktisk er vores plads på størrelse med hele campingpladsen i High Prairie! Vi skal bare nyde dagen, hinanden og vejret. Ingen kørsel.

Vores ”Wilderness” plads på KOA,  ST. Mary, Montana, USA. Her er også fluer, som bider. Derfor har vi taget hatte på og har haft gang i OFF-sprayen.
Vi har opdaget en stor koloni hejrer i de høje træer lige ovre på den anden side af floden. Der er mindst syv reder med meget store unger i, som laver en masse ballade. Det er da helt fantastisk at se på dem gennem kikkerten. Det er lige før ungerne forlader rederne. Jeg tror, de prøveflyver i morgen hvilken ballade. Hvilken under. Hvilken oplevelse.