FC. Kosice, Polen

F.C. Bayern München                Manchester United                F.C. Barcelona


 
I løbet af foråret 1998 tabte BIF kun 1 gang og i fjerdesidste runde kunne BIF kåres til mester for tredie år i træk, 13 point foran nr. 2 Silkeborg og 15 point foran FCK.

For tredie gang skulle BIF prøve at komme med i Champions League.

Med en samlet sejr på 2 - 1 over FC Kosice fra Slovakiet var vi så klar til eventyret. Vi brillierede ved kun at se hjemmekampen. Kampen endte med en sejr på 2 - 0 og målene blev sat ind af Kim Daugaard og Jesper Thygesen.

Men heldet var bestemt ikke med BIF. Vi kom i den værst tænkelige gruppe.

F.C. Bayern München, Manchester United og F.C. Barcelona. Bedste hold fra henholdsvis Tyskland, England og Spanien.

Det var vist meget svært, men sikke oplevelser vi ville kunne få. Vi fik selvfølgelig arrangeret os, så vi kunne få alle seks kampe at se live.

16. september 1998 i Parken. BIF mod Bayern München. 1. halvleg 0 - 0 og først 13 minutter før slutfløjt blev der scoret. Desværre var det tyskerne ved Markus Babbel der gjorde det til 0 - 1. 10 minutter senere, altså kun 3 minutter tilbage af kampen scorede tyskerne igen, men det var i deres eget net. 1 - 1. Sidste minut sker så det eventyrlige. Allan Ravn kommer fri og skyder på mål. 2 - 1, og med det resultat  kom vi til at ligge nr. 1 i rækken, da Barcelona og Manchester spillede uafgjort. Sikken en aften for os og de andre 30.000 tilskuere.

Så måtte vi en tur til Cataloniens hovedstad Barcelona.
Vi rejste med Brøndby Support, som havde arrangeret flere ture derned. Vi kom til at bo på et lille hotel i den sydlige del af Barcelona.

Dette var udsigten fra vores værelse!

Men ellers var værelse og hotel helt ok.


Udpakning på værelset og så afsted til Byen. Afstanden til metroen fra hotellet var kort.

Kampen blev spillet på Nou Camp den 30. september og BIF gjorde det egentlig ganske godt. Vi tabte 2 - 0, begge mål scoret af Sonny Andersson. Det var bestemt en stor oplevelse at sidde (stå) på dette fantastiske stadion.

Vi havde siddepladser højt oppe, men en rigtig fan fra Brøndby står op, selvom denne politimand og hans kollegaer forgæves forsøgte at få os til at sætte os. Den kamp vandt vi.

Den 21. oktober blev vi totalt spillet af brættet af Manchester United. 2 - 6 i Parken. Vores mål blev sat ind af Kim Daugaard og Ebbe Sand. Uniteds mål 2 af Ryan Giggs 1 af Cole, Roy Keane, Dwigt York og Ole Gunnar Solkjær. Vi skulle ikke tro vi var noget. 

Så gjaldt det Manchester United på Old Trafford. Vi fløj til Stanford, hvor vi hentede den bestilte bil og kørte nordpå til Helle, hvor vi skulle hente hende og Tim. Emma skulle så passes af en af Helles veninder. Fra deres landsby kørte vi så til Manchester. 

Vi fandt let Old Trafford og da vi var i meget god tid før kampstart fik vi let en fin parke- ringsplads og endnu lettere fandt vi Manchesters pub, hvor deres fans kom. Meget hyggeligt og ganske sjovt.


4. november og for os langt ud på natten.

Flemming Alø, BIFs fotograf var selvfølgelig på plads.

Jeg tror det var her vi første gang hørte brøndbyfansenes sang "Yellow blue army" og den faldt også i Manchesters fans smag. De klappede af os. 

Men, men David Beckham (7), Andy Cole (13), Phil Neville (16), Dwight Yorke (28) og endelig Poul Scholes (62), i alt en sæk på 5 - 0.  Over 2 kampe 11-2.

25. november ude mod F.C.Bayern München på det olympiske stadion i München. Vi kørte derned i bil og havde Morten og Lene med.

Vi havde fundet dette Bed and breakfast hjemmefra og det var helt fint, lå ikke så langt fra det olympiske stadion. Og vi kunne have vores bil parkeret i husets garage i kælderen.


Så er spillerne på plads og.......


.....Flemming Alø og....... 

....Lene og Morten og.......

Foto:Morten Andersen
....... disse 3 brøndbyfan i 4°C frost.

Resultat 2 - 0 til hjemmebanen. Målscorer Carsten Junker (51) og Mario Basler (57). 

I planlægningen af turen frem og tilbage til München var der også lige lagt en bryllupsrejse ind til USA. Selvfølgelig ikke vores, men vores 2 børnebørns far skulle giftes og det mente han ikke kunne ske uden vi var tilstede. Morten og Lene kørte hjem med toget. 

Næste morgen efter kampen kørte vi ud til lufthavnen stillede bilen på en langtidspar-
keringsplads og vi fløj så til Atlanta. Mere herom her  Bryllup i USA

9. december i Parken mod F.C.Barcelona.

Samme resultat som i Barcelona, men desværre ikke til hjemmeholdet. 0 - 2 og målene sat ind af Figo (5) og Rivaldo (36)

Slutresult blev 4 hæderlige nederlag og to øretæver. Men oplevelserne var helt i top, vi fik set byer og stadioner vi aldrig havde set før.

Så er det slut med vores Champions League, og vi må så se hvad 1999 bringer af eventyr.

 Retur til toppen

Tilbage til hovedmenu