Bozeman, Montana til Lake Louise, Alberta.

Mandag den 12. juni fra Bozeman til Polson, Montana.

Afgang klokken 7.00 og ankomst klokken 14 efter 302 km ad I 90 og 98 km ad US 93.

Vejret: Morgen: Overskyet, lidt koldt, 15°C
           Middag: Overskyet, stadig lidt koldt,15°C
           Aften   : Overskyet, koldt, 15°C

1. etape gik fra Bozeman til Polson ad 93, en smuk tur, hvor vi havde søer, bjerge og skove omkring os, men også noget specielt for Montana: Kors for hver dræbt trafikant placeret ved vejsi-den.  Og der er rigtig mange på dette stykke vej, som fra Interstate 90 og til Polson er på ca. 100 km. KOA i Polson har vi besøgt før, i 1990 med Morten, og dengang mente vi, at det var den bedste campingplads vi nogensinde havde været på, så vi glædede os meget til et gensyn. Og vi blev bestemt ikke skuffet. Velpasset, smuk og så disse særlige pladser for telte, hvor man kunne sidde i læ for vind og vejr.

Tirsdag den 13. juni fra Polson, Montana til Lake Louise, Alberta

Afgang klokken 9 og ankomst klokken 16.30 efter 107 km ad US 93 og 450 km ad BC 93.

Vejret: Morgen: Overskyet og koldt, 14°C
           Middag: Overskyet, 17°C
           Aften   : Regn og koldt, 12°C

2. etape gik fra Polson til Lake Louise i Banff Nationalpark i Alberta, Canada, en tur ad 93, som den i øvrigt også hed i British Columbia. Vejret startede lidt overskyet og sluttede i regn, temperaturen var 12°C.

Dyr vi har set i dag:  1 ørnerede med 2 store unger, der sad og råbte på mad, + 3 andre ørnereder, hvor hoveder stak op. Alle reder var placeret i toppen af træer, der var gået ud. Så vores spørgsmål er: ”Vælger ørne træer , der er gået ud, eller går træerne ud, fordi der kommer ørne”? That is the question. Vi hælder til den sidste forklaring, men undersøger det ved en senere lejlighed.

Bighorns! Vi så fan’me en flok Bighorns lige efter at vi var kørt ind i Kootenay National Park i British Columbia.
Man kunne ikke stoppe på vejen, men så snart vi kunne, fløj Mogens tilbage ad vejen med sit kamera. – De var væk.  Men vi så dem!
Så har vi set en hjort, der stod og tænkte på at gå over vejen. Heldigvis bestemte den sig for at blive. Og så de sædvanlige jordegern, der holder til alle steder, hvor turister er.
Men: Det her med bjørne!

Vi bliver advaret alle steder, vi har læst en masse om, hvordan man færdes, vi har købt en pebberspray, som kostede $ 44 (bear spray), vi tager det alvorligt. Men vi ønsker også at se bjørne. Måske ikke # 56, fordi hun er skyld i, at vi ikke kan ligge i telt i nat,. (Det pisregner, så det kunne være lige meget).

På grund af det kolde vejr i foråret, er der stadig meget sne i The Rockies, men bjørnene er altså på vandring, og de må søge ned i dalen: Af samme grund er nr. 56, som er en brun bjørn, altså en Grizzly, på vej ned med sine unger, og hun er nu 5 km væk fra campingpladsen ved Lake Louise, derfor er teltcampingpladsen blevet lukket. Der er ellers plads til 289 telte. Så vi er nu på RV pladsen med ordre til at sove i bilen og at alt skrald skal i de bjørnesikre containere.

Og tilbage til vejret. Det regner og regner. Vi har lige besøgt Lake Louise for anden gang. – Troede vi. – Vi så den nemlig i 1995 sammen med Morten, og da syntes vi den havde den smukkeste grønne farve og træerne spejlede sig i vandet. Men det må ha’ været en anden sø. For Lake Louise kører man nemlig 4 km væk fra hovedvejen – og så tilbage igen. Og når man kender Mogens aversion mod at køre tilbage den samme vej, man kommer ad, ja så burde vi allerede dengang have vist bedre.

Søen var smuk – krystalklart, blåt vand, som ganske vist bliver grønnere som sommeren går, og omkranset af The Rocky Mountains med masser af sne på. Her er rent, klart (altså ikke lige i dag, for skyerne hænger lavt og tungt) og koldt. Faktisk er der frostgrader en ud af tre nætter her om sommeren. Det sagde The Milepost ikke noget om. Og de har heller ikke fortalt det til en flok frysende japanere, der var på udflugt med Sunny Tours.

Mad i dag: I morges klokken 6.30 det store amerikanske, Andersenske morgenbord på den dejlige campingplads i Polson. Frokost i en lille cafe i byen Skookumchuck i British Columbia, hvor vi fik hjemmelavet suppe og stuff og så tog vi lige to stk. hjemmelavet pie med hjem til dessert i aften. Dem spiser vi om lidt, som et herligt hovedmåltid i bilen med lidt rødvin til. Det er ret godt, at vi har afleveret drengene hos Edward og Diane i Bozeman, for de (og vi) ville have fået spat af at sidde lukket inde i en bil i silende regn. I øvrigt var regnen endnu mere end silende, da vi afleverede dem efter tre fantastiske solskinsdage.