The Summertour
August 1998. Dagen, ja dagen vi havde glædet os så
meget til, tænk vi skulle være sammen med vores børnebørn
i 3 uger på den måde vi så godt kan lide, en campingtur
- og en camping tur til mange af de steder vi havde været tidligere
med børnenes moder og deres morbrødre og mostre, ja det var
dagen, hvor turen ned gennem Europa skulle begynde, dagen der endelig var
kommet!
Ugen forinden var helt i familiens tegn, Helle, Tim og lille Emma boede
hos os, så det var en stor familespisning flere gange om dagen. Og
alle de i Danmark boende børn, Karsten, Sebastian, Malene og Morten
med deres venner og veninder kom heldigvis også forbi i denne fantastiske
uge.
Fodbold fik vi også set, først søndag på Østerbro
Stadion, hvor Brøndby mødte B 93. Inge, Cole, Tor og Mogens
var inde og se den, medens resten af familien lå brak på grund
af en voldsom ”hangover”. Brøndby vandt 5-1. Tirsdag aften så
vi på Brøndby Stadion Brøndby mod Wolfsburg, denne
gang sejr på 2-0, og vi var Sebastian, Malene og Martin, Morten og
Lene, Cole og Tor, Helle, Tim og Emma og Inge og Mogens og næsten
11.000 andre. Og vi rundede ugen fodboldmæssigt af med den store
kamp i Parken, hvor Brøndby mødte Manchester United. Her
tabte BIF så, og det med hele 0-6. Her var vi Helle og Tim, Martin
og Morten, Inge og Mogens.
Nu er
det mandag og efter pakningen af bilen, som har været lidt af en
opgave, spiser vi og tager derefter ud på Brøndby Stadion
for at se Brøndby mod Aarhus Fremad. Efter kampen tager vi så
afsted til Paris. Resultat BIF – Aarhus Fremad blev 2 – 0.
Turen
til Paris gik over al forventning. Cole og Tor er de fødte passagerer.
Ingen slagsmål, ingen brok over den lange tur, ingen ”Jeg skal tisse”,
men tvært i mod er de morsomme, glade for at synge og meget glade
for at sove. De sov faktisk det meste af vejen derned og vågnede
kun op når der skulle tankes op eller der var en eller anden der
skulle ”Powder her/his Nose”.
I Belgien hen på morgenen købte vi en Belgisk avis, ja vi
købte faktisk 2, da der jo er 2 sprog i dette land. Aviserne skal
drengene have med hjem til deres skole, så de, sammen med deres lærere,
kan fortælle om deres store Europatur gennem mange forskellige lande.
Og her er aviserne jo et godt element.
Til kapitel 1
|